Bryder De Dem ikke om at løbe?

Synes De det er for anstrengende? For kedeligt? Ikke spor forfriskende? For tidkrævende? Der er måske ingen steder De kan løbe? Hvad så med en anden af de såkaldte aerobiske motionsformer?

AEROBISK motion? Ingen svoren tilhænger af kondiløb er i tvivl om hvad der menes med aerobisk motion, men der kunne være andre som ikke ved det. Encyclopædia Britannica forklarer udtrykket sådan:

„Fysisk træningssystem udarbejdet med henblik på at øge legemets evne til at optage ilt. Typiske former for aerobisk motion (for eksempel gang, løb, svømning og cykling) stimulerer hjertet og lungerne tilstrækkelig længe til at udvirke gavnlige forandringer i kroppen (træningseffekt). Med et pointsystem på en tavle vises hvor megen energi der bruges til en øvelse.“ — Udgaven af 1976, bind 1, side 113 i Micropædia.

Ved hjælp af aerobtavler måles motionsudøverens fremskridt, og man har udarbejdet tavler for forskellige aldersgrupper og over forskellige øvelser. Det der ifølge ovennævnte definition er afgørende for om en motionsform kan kaldes aerobisk, er om den stimulerer hjertet og lungerne „tilstrækkelig længe til at udvirke gavnlige forandringer i kroppen“. Hvis ikke hjertet bringes til at slå hurtigt nok, uden hvilepause, i et mindstetidsrum afhængigt af motionsudøverens alder, viser de gavnlige forandringer sig ikke. Hvilke forandringer der er tale om vil vi komme ind på i artiklen på siderne 10 og 11.

Hvor hurtigt skal hjertet slå hvis øvelsen skal betegnes som aerobisk? Én formel siger: Skriv 220 og fratræk Deres alder. Dette tal står for det anslåede maksimale antal slag Deres hjerte kan slå pr. minut. Gang dette tal med 0,7, og De har det antal slag Deres hjerte skal op på i minuttet før der er tale om aerobisk motion.

Nu til Deres indvendinger mod at løbe. Mener De det er for anstrengende? Så prøv at GÅ. Det siges at være den mindst anstrengende og den sikreste aerobiske motion for de fleste mennesker. Den kan De roligt dyrke hele livet igennem. Selv de der påtænker at begynde at løbe gør måske klogt i at starte med at gå, og derpå kombinere gang og løb, for til sidst at løbe. Husk imidlertid at gang kun er aerobisk motion hvis man går rask til. En magelig slentren, ja selv normalt spadseretempo, sætter ikke hjerteslaget tilstrækkeligt op. Ved et forsøg gik mænd i alderen 40 til 57 år i et rask tempo i 40 minutter fire dage om ugen, og de opnåede den samme forbedring af konditionen som mænd på samme alder der løb i en halv time tre dage om ugen. Det tager længere tid at gå, men det kan give samme resultat, og for mange er det en sikrere metode.

Der er ingen steder De kan løbe, og det sluger for megen tid? Så prøv at SJIPPE. De kan sjippe ude eller inde efter behag; vejret spiller ingen rolle. Sjipning tager mindre tid end løb, og det giver lige så gode resultater. „Vil man opnå den største optræning på den korteste tid er der intet som overgår sjippetovet,“ siger dr. Kaare Rodahl ved det norske arbejds- og fysiologiinstitut i Oslo. Ved Arizonas statsuniversitet blev halvdelen af 92 studerende som ikke var i god form, sat i gang med et program på en halv times kondiløb hver dag; den anden halvdel skulle sjippe 10 minutter om dagen. Ved senere hjertekarprøver viste grupperne næsten enslydende resultater.

Synes De at det er kedeligt at løbe? Så prøv at CYKLE. Vælg bivejene eller de stille villaveje, men lad være med at standse for at nyde rosernes duft. Hold et jævnt tempo der får Deres hjerte til at arbejde i den nødvendige hastighed, så der bliver tale om aerobisk motion.

Er det ikke spor forfriskende at løbe, siger De? Så prøv at SVØMME. De kommer ikke til at svede. Vandet virker opkvikkende. Rytmen sættes mens De pløjer gennem vandet med rolige, kraftige tag. Det er fornøjelig motion der sætter alle kroppens muskler i sving, og hvis De blot holder tempoet i hele træningstiden aktiveres hjertet og lungerne tilstrækkeligt til at fremkalde de gavnlige virkninger.

Og der er endnu flere muligheder. Det er populært at spille tennis. En hurtig single virker godt — double kan give spillerne for lidt bevægelse. Basketball kan godt give aerobisk motion hvis spillet ikke afbrydes af for mange fejlbolde. Hvilken form for motion De end vælger må den holde Dem i bevægelse så De puster og stønner, hvis den skal give Dem den aerobiske motions fordele. Den må stille store og vedholdende krav til hjertet og lungerne, og det må den gøre over en vis minimumstid.

Og motionen må naturligvis altid holdes inden for de grænser Deres krop tillader, som foreskrevet ved en lægeundersøgelse. Men lad os nu gå videre og se hvilke goder der kan opnås ved aerobisk motion.