Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g81 8/5 s. 3-4
  • Papirløst samliv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Papirløst samliv
  • Vågn op! – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Enormt udbredt
  • Hvorfor vælger så mange at leve papirløst?
  • Er det en god idé at bo sammen før vi bliver gift?
    Hjælp til familien
  • Gravid og ugift — kunne det ske for mig?
    Vågn op! – 1985
  • Er det en god idé at leve sammen før man bliver gift?
    Vågn op! – 2009
  • Er ægteskabsordningen forkert?
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vågn op! – 1981
g81 8/5 s. 3-4

Papirløst samliv

EN KVINDELIG universitetsstuderende på 21 år siger: „Det bedste ved at leve sammen uden at være gift, er at begge parter får tid til at finde ud af sig selv; man ved at hvis man forandrer sig meget, hvis man efter et par måneder eller nogle få år finder ud af at man ikke passer sammen, så har man ikke bundet sig endeligt.“

Flere og flere giver denne unge pige ret. Men har hun ret? Er et papirløst forhold at foretrække for ægteskabet? Hvorfor lever så mange papirløst?

Enormt udbredt

Det er blevet enormt udbredt at folk lever sammen uden at være gift, altså uden at have forpligtet sig i vidners nærværelse og fået deres forhold registreret hos myndighederne. I De forenede Stater er antallet af papirløse forhold steget 100 procent på syv år. I Japan er der på fem år blevet over dobbelt så mange mødre som lever i et ikke-registreret forhold.

I Sverige steg antallet af ugifte som lever sammen, med 35 procent fra 1950erne til 1970erne. I Brasilien er antallet steget fra to millioner i 1970 til næsten fire millioner nu.

Holdningen til ægteskabet har tydeligvis ændret sig drastisk. Hvorfor?

Hvorfor vælger så mange at leve papirløst?

Der er mange grunde. En er at mange har smertelige erfaringer fra deres første ægteskab, hvilket ses af det stigende antal skilsmisser. Nogle som har et dårligt ægteskab bag sig og som føler at det har tappet dem for alt, vil nødig prøve igen.

Abortlovgivningen og en sikrere fødselskontrol har mange steder gjort det lettere at leve papirløst. Større tolerance i samfundet gør det også lettere at antage denne livsform. Og til tider er der visse økonomiske fordele, såsom skattelove der begunstiger enlige.

Indre kræfter spiller også ind. Mange af tidens kvinder frygter et mandsherredømme. De er bange for at blive bundet så stærkt at de mister deres identitet. I dag har kvinder også større ligestilling, og mange er mere interesseret i en karriere end i at stifte familie. Og så er der bekymringen for at en ægtefælle forandrer sig i dårlig retning.

Nogle gør oprør mod deres forældre, eller imod en streng moral. Andre vil have variation i deres kønsliv uden forpligtelser. Mange betragter det papirløse forhold som alternativ til ensomhed. Psykologisk er der også et aspekt, da nogle føler at det er knap så stor en personlig fiasko når et papirløst par går hver til sit som når et ægteskab forliser. Og så er der dem der oprigtigt mener at de tager større hensyn til hinanden når de ikke er bundet juridisk.

Men: Opnår parterne altid den tilsigtede følelse af lykke og tilfredshed når de lever sammen uden at være gift? Giver det almindeligvis en bedre livsform end ægteskabet? Tænk over det når du læser følgende beretning fortalt af en kvinde hvis erfaring ingenlunde er usædvanlig blandt dem der vælger denne måde at leve på.

[Ramme på side 4]

USA Antallet af ugifte der lever sammen er steget 100% på 7 år

Brasilien Antallet af ugifte der lever sammen er steget 100% på 10 år

Sverige Antallet af ugifte der lever sammen er steget 35% på 20 år

Japan Antallet af ugifte mødre er steget 100% på 5 år

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del