Jeg lærte af smertelig erfaring

Følgende beretning er skrevet af en australsk moder der efter et mislykket ægteskab forsøgte sig med noget nyt

I NÆSTEN tre år levede jeg sammen med en mand uden at være gift. Hvad kom der ud af det? Jeg kan ærligt sige at det følelsesmæssigt og psykologisk var de værste tre år i mit liv.

Vi indledte vort forhold med den indstilling som de fleste synes at have nu, nemlig at man ikke kender et menneske før man har levet sammen med det. Jeg tænkte at hvis det ikke gik, ville det være lettere at bryde et sådant forhold end at få et ægteskab opløst ved en skilsmissedomstol.

Utryghed skaber problemer

Men det er sådanne tanker der forårsager problemer. Lige fra begyndelsen opstår der en følelse af utryghed. Hvordan kan man føle sig tryg når man aldrig ved om den anden stadig er hos en ved samme tid næste år, eller for den sags skyld næste måned?

Det lyder så flygtigt når man taler om et papirløst forhold. Man er altid angst for at en anden dukker op og overtager ens plads. Denne skrækkelige, nedbrydende følelse af jalousi er altid til stede, klar til at bryde ud.

Andre problemer

Ja, man er konstant anspændt. Man kan aldrig slappe af, for man er altid bange for at sige eller gøre noget som får den anden til at gå. Frygten lurer, for en diskussion ender næsten altid med at den ene øver følelsesmæssigt pres og siger: „Jeg går.“

Dette udtryk, papirløst, var mit største problem. Det fik mig til at føle mig billig og kostede mig min selvrespekt hver gang jeg af en eller anden officiel grund — og det var ret tit — måtte forklare at jeg levede i et papirløst forhold. Jeg ønskede fortvivlet at forklare at jeg ikke virkelig var en umoralsk kvinde, at jeg ikke var af den slags der flagrede fra mand til mand. Men selvfølgelig levede jeg umoralsk, hvad enten det var med én eller flere mænd, og min samvittighed plagede mig hele tiden.

Der opstod også psykologiske problemer. De viste sig i form af depression, følelsen af uværdighed, og til sidst selvmordstanker. Selv nu, fem år efter at dette forhold er opløst, føler jeg mig så skamfuld og uren at jeg gerne ville slette minderne ud af mit sind for tid og evighed. Men det kan jeg ikke, for som Skaberen siger, ’man høster som man sår’. Hver dag bliver jeg mindet om det når jeg ser min lille dreng, resultatet af denne forbindelse.

Ikke alene har jeg denne påmindelse, men da drengen blev født tog jeg for hans skyld hans faders navn. Jeg tænkte at jeg kunne skåne både ham og de to børn jeg havde fra mit ægteskab mod at blive udsat for fordomsfuldhed. Udadtil ser det ud som om jeg har været gift to gange, men det eneste jeg har ud af det er at jeg føler mig uærlig hver gang jeg bliver kaldt ved dette navn.

Jeg ser tilbage

Når jeg tænker tilbage kan jeg se at jeg gjorde langt mere end at skade mit eget omdømme. Jeg udsatte mine tre børn for at blive drillet af deres skolekammerater fordi deres moders moral var tvivlsom, hvad de naturligvis ikke kunne benægte. Det må også have gjort dem skamfulde.