En revolutionerende trykketeknik vinder frem
KUN få opfindelser har påvirket historien i samme grad som trykningen med løse typer, der blev opfundet af Johann Gutenberg omkring 1440.
Bogtrykkerkunsten var med til at forvandle Martin Luther fra en enlig kritiker af den katolske kirke til leder af en reformation. Den bidrog også til udviklingen af de moderne sprog i Europa, som igen var en drivkraft bag mange nationale strømninger og bevægelser i de følgende århundreder.
Er Gutenbergs revolution nu overstået? På ingen måde. Et opslagsværk siger at „der i årtierne efter den anden verdenskrig er sket flere forandringer inden for trykketeknikken end i de første 500 år efter Gutenbergs opfindelse“. — Encyclopedia Americana, 1977, bind 22, side 604.
Det er disse forandringer vi gerne vil fortælle lidt om.
Bogtryk har sine begrænsninger
Gutenbergs oprindelige trykpresse, der sandsynligvis var en ombygget oste- eller vinpresse, var baseret på det princip at ophøjede typer kunne påføres trykfarve og presses mod et ark papir, som trykket blev afsat på. Denne trykketeknik, der kaldes bogtryk, var stort set enerådende i 500 år.
Gutenbergs presse blev naturligvis forbedret efterhånden. Det sidste led i udviklingen er den moderne rotationspresse, hvor satsen er monteret som rundstereotypier på roterende cylindre, der trykker på papir i endeløse baner. (Se illustrationen.) Mens Gutenberg kun var i stand til at trykke 300 til 500 ark om dagen, kan en moderne rotationspresse klare 60.000 tryk i timen, og hvert tryk svarer til mange sider i en bog eller et blad!
Bogtrykteknikken har imidlertid sine begrænsninger. Stereotypierne bliver som regel støbt af flydende bly og er meget tunge. Der er grænser for hvor fine detaljer disse blystereotypier kan gengive. Selve fremstillingsprocessen er kompliceret og kræver kostbare støbemaskiner og stor fagmæssig erfaring. Og når stereotypierne endelig er monteret på rotationspressen, går der mange timer med det minutiøse arbejde der kaldes tilretning før man kan begynde at trykke.
Men indtil for nylig var bogtryk trods alt den bedste metode når man skulle fremstille store oplag af god kvalitet til en rimelig pris. Så sent som i 1960 blev næsten alle aviser fremstillet ved bogtryk. Så tog det hele pludselig en vending.
Offset-revolutionen
En trykketeknik der byggede på et andet princip end Gutenbergs — nemlig offset, som er en videreudvikling af litografien — var kommet ind i en rivende udvikling. Ifølge fagtidsskriftet Graphic Arts Monthly var litografi tilbage i 1929 en „hurtig og snavset proces man brugte hvis man ikke behøvede bogtryk af god kvalitet“. Men efter den anden verdenskrig begyndte offsettrykningen at nyde godt af en stadig strøm af tekniske gennembrud, hvorimod bogtrykmetoden praktisk taget stod stille. Resultatet blev at offset nu blev en anerkendt og konkurrencedygtig trykkemetode.
I dag er det vanskeligt at finde et populært blad der er fremstillet udelukkende ved bogtryk, og 70 procent af de amerikanske dagblade trykkes ved hjælp af offsetmetoden. Hvorfor er så mange pludselig gået over til offset?
Fotografering og databehandling
De stereotypier der anvendes ved bogtryk er som regel tykke, tunge og fremstillet ved støbning. Offsetpladerne er derimod tynde, lette og fremstillet ad fotografisk vej. Både kameraer og offsetplader er blevet stærkt forbedret i de senere år.
I starten af 1950erne begyndte nogle trykkerier så småt at interessere sig for offset. De så den fotografiske proces som en stor fordel. For at kunne trykke billeder må de fleste bogtrykkere have fremstillet klicheer af metal ved fotografering og påfølgende ætsning. Men med offsetplader kunne selv små trykkerier producere deres egne fotografier sammen med resten af trykpladen. Derved ville de spare tid og penge, og de ville selv være herre over kvaliteten. Det havde stor betydning, for konkurrencen fra fjernsynet betød at trykkerne måtte lægge større vægt på billedmaterialet.
Eftersom nystartede avistrykkerier lettere kunne installere kameraer end tungt støbemateriel og sættemaskiner til bly, var det ikke så overraskende at små aviser begyndte at gå over til offset i 1960erne. Disse aviser begyndte at „stjæle“ læsere og annoncører fra de store dagblade. Kvaliteten blev stadig bedre, og offsetpladerne kunne fremstilles hurtigt uden at det krævede stor faguddannelse.
Det var sværere for de store aviser at skifte. Her var et stort personale der måtte omskoles for at kunne betjene de nye maskiner. Desuden havde de allerede mange penge bundet i sættemaskiner, støbeovne og dyre trykkemaskiner, og det ville være en meget kostbar affære at skifte det hele ud. Eftersom bly kan smeltes om og bruges igen og igen, forekom bogtryk en tid lang at være en mere økonomisk løsning for trykkerier der hurtigt fik færdigtrykt et oplag og måtte i gang med et nyt, og som derfor hyppigt måtte skifte trykplader på maskinerne.
Alligevel stod det klart at de store aviser måtte gøre et eller andet. Deres omkostninger tog hurtigt til. Ved begyndelsen af 1970erne var det sådan i USA at de fleste læsere boede i forstæderne, og det blev stadig dyrere at få aviserne distribueret. De store dagblade måtte skære ned på udgiften til arbejdskraft, få stoffet hurtigere i trykken og søge at udgive avisen i regionaludgaver så annonceringen kunne blive mere effektiv. Hvad var løsningen? Elektronisk databehandling!
I halvfjerdserne gik mange af de store amerikanske dagblade derfor over til databehandling — både af regnskabet, sætteprocessen og avisernes fordeling til forhandlere og abonnenter. Det hele gik så hurtigt at avisindustrien, som medieeksperten Anthony Smith udtrykker det, „faktisk var som duen der blev sendt ud fra Noas ark for at prøve om jorden var tør. Avisindustrien har været det tekniske samfunds prøveklud for overgangen til databehandling. Det er den første af de store, traditionelle industrier der har indledt den fuldstændige overgang til datastyrede metoder“.
Blyet forældet
Datastyret satsteknik lader sig kun vanskeligt kombinere med bogtryk. Denne teknik bygger nemlig på fotografiske principper der egner sig ideelt til fremstilling af offsetplader. Resultatet er at de fleste af de trykkerier der er gået over til databehandling af sætteprocessen, nu udskifter deres bogtrykmaskiner med offsetmaskiner så hurtigt det kan lade sig gøre, økonomien taget i betragtning.
Alt dette har naturligvis også påvirket de firmaer der fremstiller materiel og maskiner til trykkeindustrien. I løbet af halvfjerdserne hed det at blyet nu var forældet, og det blev efterhånden vanskeligere at skaffe reservedele og andre ting til maskinerne i et „gammeldags“ sætteri og bogtrykkeri. Messingmatricerne til sættemaskinerne og asbestpladerne til stereotypifremstillingen blev efterhånden en mangelvare fordi det ene firma efter det andet holdt op med at fremstille disse ting.
„At have et bogtrykkeri er næsten som at have en radio med radiorør,“ siger indkøbschefen for et stort trykkeri. „Radioen fungerer stadig udmærket, men det er ret vanskeligt at finde et sted hvor man kan skaffe sådanne rør i dag. Vore bogtrykmaskiner fungerer stadig, men det er vanskeligere at finde de reservedele vi har brug for.“ Ingen bogtrykker er immun over for dette pres, der faktisk er ved at „kvæle“ bogtrykindustrien, som en ekspert har udtrykt det.
Vagttårnets selskab går over til offset
Et større forlag som trykker bibler og bibelsk læsestof er Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. Sidste år blev der alene på Vagttårnets trykkeri i Brooklyn fremstillet over 27 millioner indbundne bøger foruden 2,5 millioner bibler på flere sprog. Desuden fremstillede Brooklyntrykkeriet og det tilknyttede trykkeri i Wallkill, New York, over 201 millioner eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! på engelsk og andre sprog. Andre sprogudgaver af disse bøger og blade fremstilles på Vagttårnets trykkerier i mange andre lande rundt om i verden.
Siden 1959 har trykkeriet i Brooklyn haft nogle mindre offsetmaskiner med ark-ilægning, men de store rotationspresser med rulletilføring har i mange år udelukkende været bogtrykmaskiner. I slutningen af halvfjerdserne erkendte man at det nu var nødvendigt at gå over til offset-rotation og fotosætning. I 1978 blev der opstillet to hurtiggående Harris offset-rotationsmaskiner, og villige medarbejdere lærte hurtigt at betjene dem. Resultatet var at man dette år kunne begynde at trykke den smukke Min bibelhistoriebog, der har illustrationer i flere farver. På mindre end tre år er denne meget populære bog oversat til over 35 sprog og trykt i cirka 15 millioner eksemplarer!
De nye rotationsmaskiner trykker på to papirbaner samtidig og kan således foretage godt og vel dobbelt så mange tryk i timen som Vagttårnets bogtrykmaskiner. Den ene af de nye offsetmaskiner er allerede indrettet til at trykke i fire farver, og den anden vil få kapacitet til fire farver „så snart vi har tid til at standse den og foretage de nødvendige ændringer“, som en af de tilsynsførende udtrykker det. I øjeblikket har maskinen nok at gøre med at trykke blade og dække efterspørgselen efter Min bibelhistoriebog, der hidtil er blevet trykt i tre farver.
For at skaffe plads til de nye offsetmaskiner har Vagttårnets selskab siden 1977 ophugget 13 bogtrykmaskiner som har været fra 21 til 55 år gamle. Der er ingen købere til disse udrangerede presser, men de har tjent Selskabet godt. De resterende bogtrykmaskiner kan ikke udskiftes lige med det samme, eftersom nye offsetmaskiner er kostbare og Vagttårnets selskab er et filantropisk selskab hvis virksomhed finansieres ved frivillige bidrag.
Fremtiden: mere offset
Den gradvise overgang til offsettryk er imidlertid en kendsgerning. Vagttårnets trykkerier i Canada, England, Finland, Tyskland og Japan har installeret eller er ved at installere nye maskiner til firefarvet tryk. På offsetmaskiner i Japan er der allerede trykt over en million bøger. I Sydafrika har man en tofarvet offsetmaskine der trykker blade på de lokale sprog. I Brooklyn blev en tredje offsetrotationsmaskine (til firefarvet tryk) taget i brug i november 1980. De tre store offsetmaskiner man nu har her, kan udføre det samme arbejde som cirka ni af de bogtrykmaskiner de har erstattet. Offsetmaskinerne har ikke alene større produktion når de kører, men samtidig sparer man en masse tid med klargøring før hvert nyt oplag. Hvordan det? Jo, den langsommelige tilretningsproces der er nødvendig ved bogtryk, og som undertiden tager en eller to dage, er ved offsettryk nedskåret til få minutter. Mange timer som før gik med at klippe papir i små stykker, kan nu bruges til den egentlige produktion.
I øjeblikket er man i Brooklyn i færd med at opstille og afprøve en fjerde offset-rotationsmaskine, og denne maskine er meget speciel, ifølge en af de tilsynsførende. Han fortæller at der skal trykkes bibler på den, og at den vil trykke på fire papirbaner samtidig, mens de andre offsetmaskiner kun trykker på to papirbaner. Ved hver omdrejning af cylindrene på den nye maskine vil der blive trykt 128 sider af Bibelen, i modsætning til 64 sider på de maskiner man benytter i øjeblikket. Eftersom man sidste år måtte trykke dobbelt så mange bibler i Brooklyn som året før, er det tydeligt at der er brug for denne nye offsetmaskine til bibelproduktion. Siden 1970 er der i Brooklyn blevet trykt over 24 millioner bibler på 13 sprog. Det er flere bibler end Vagttårnets selskab fremstillede i de forudgående 40 år! Man håber at den nye maskine vil komme op på samme produktion som seks af de nuværende maskiner der trykker bibler. Den nye trykkemaskine skulle også gøre arbejdet lettere i bogbinderiet, eftersom den vil trykke Bibelen i færre men større afsnit, som så skal samles og hæftes sammen her.
Villige medarbejdere
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Vagttårnets trykkerier er arbejdskraften. De tilsynsførende har ganske vist været i trykkebranchen i årtier, men de øvrige medarbejdere er for det meste unge mænd der har meldt sig som frivillige og som i mange tilfælde blot bliver i nogle få år.
„Det tager fem år at blive fortrolig med en offsetmaskine,“ påpeger en af de tilsynsførende. „I betragtning af vor manglende erfaring med maskinerne er det forbavsende hvad vi er i stand til at udrette. Men vi vil stadig gerne forbedre kvaliteten af det vi trykker. Derfor er der et meget stort behov for medarbejdere som er villige til at lære arbejdet godt og at blive ved det.“
Ligesom andre store trykkerier har Vagttårnets trykkerier også indset behovet for at gå over til datastyret fotosætning. Dette stiller i vort tilfælde ganske særlige krav fordi vi udgiver materiale til bibelundervisning på mange forskellige sprog. Hvad vi har gjort for at opfylde disse krav er i sig selv en spændende historie, som vi vil fortælle i et senere nummer af Vågn op!
[Diagram på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Bogtryk
1 Farvevalser fører trykfarve på den ophøjede sats på trykformen
2 Der trykkes på den ene side af papiret når trykformen med trykfarve presses mod papiret
3 Ved bogtryk er de trykgivende elementer altså forhøjninger der påføres trykfarve og presses direkte mod papiret
Papir før trykning
Trykfarve
Cylinder med trykplade (stereotypi)
Trykcylinder
Papir efter trykning
[Diagram på side 13]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
1 Trykpladen fugtes med fugtevalser. Tekst og billeder forbliver tørre
2 Farvevalser påfører trykfarve, som fæstner sig til teksten og billederne
3 Trykfarven overføres fra trykpladen til gummidugen
4 Når trykfarven presses mod papiret afsættes trykket
5 Samme proces finder sted på papirets underside, sådan at der trykkes på begge sider samtidig
6 Ved offset bliver trykpladens motiv altså først overført til en gummidug, som videregiver teksten og billederne til papiret
Cylinder med gummidug
Papir før trykning
Vand
Papir efter trykning
Cylinder med gummidug
Cylinder med trykplade
Cylinder med trykplade