Hvordan trykker man i fire farver?
Fra og med dette nummer af „Vågn op!“ vil udgaverne på en række sprog blive trykt i fire farver ligesom bladet „Vagttårnet“. Ved hjælp af firfarvetrykketeknikken kan man kombinere de tre grundfarver og sort sådan at et billede eller en tegning gengives i de originale farver. Men hvordan fremstiller man billeder i firfarvet tryk? Hvilken teknik bruger man? I den følgende artikel beskriver vi nogle af de processer der indgår i denne form for trykketeknik på Vagttårnsselskabets trykkeri ved hovedkontoret i Brooklyn, New York.
BILLEDER der gengives på tryk i aviser, tidsskrifter og bøger er i virkeligheden en form for synsbedrag. Lad os for eksempel se på hvordan et fotografi eller en tegning i sort og hvid gengives ved hjælp af den meget anvendte offsettrykkemetode.
Man anvender kun én farve til trykning i sort og hvid — nemlig sort. Når man ser et sort-hvidt billede på tryk, kan øjet imidlertid opfatte forskellige gråtoner. Hvordan gengiver man disse gråtoner, tillige med sort, på en trykt side?
Hvis man betragter et trykt billede gennem lup vil man opdage at det ikke består af jævne farvetoner, som et maleri eller fotografi, men af små farveprikker i forskellige størrelser. Ethvert billede der skal gengives på tryk bliver altså først omdannet til et prikmønster.
Hvordan fremstiller man dette prikmønster? Det gør man ved hjælp af et stort apparat der kaldes en scanner. Denne scanner indeholder en datamat der ad elektronisk vej omsætter det originale billede til et mønster af små, skarpe prikker i forskellig størrelse. Dette prikmønster overføres til fotografisk film ved hjælp af en laser. Prikmønsteret eller rasterbilledet på filmen kopieres derefter over på en trykplade. Rasterbilledet på trykpladen er modtageligt for farve, og de forskellige gråtoner opstår når mønsteret overføres til papiret som et tilsvarende mønster af farveprikker i forskellig størrelse.
Jo mindre prikkerne er på det hvide papir, jo lysere vil tonen være. De mørkere toner gengives ved hjælp af større prikker. Derved bliver øjnene så at sige „narret“ til at opfatte prikmønsteret som de jævne gråtoner i det originale billede.
Firfarvet tryk er vanskeligere
Det er vanskeligere at fremstille tryk i fire farver end i sort og hvidt. I denne proces anvender man de tre grundfarver: (1) cyan (azurblå), (2) magenta (purpurrød), (3) gul samt (4) sort. I trykkemaskinen overfører særskilte prikmønstre hver af disse fire trykfarver til papiret, således at de dækker hinanden. På den måde kan man gengive det brede spektrum af farver man kan se på en trykt side.
Inden man når så langt må man imidlertid først fremstille prikmønstre eller rasterbilleder der hver for sig repræsenterer intensiteten af de tre grundfarver samt sort i det originale billede. Men hvordan kan man gengive alle de forskellige kulører man kan se på en trykt side, blot ved hjælp af disse fire farver?
Lad os sige at vi i vort blad ønsker at gengive et fotografi af en grøn græsplæne. Under trykningen passerer papiret gennem fire trykværker i trykkemaskinen. I et af trykværkerne afsætter trykpladen et prikmønster i farven cyan på papiret. Mens papiret fortsætter gennem maskinen med stor fart afsætter en anden plade i et andet trykværk sit prikmønster med gul farve oven i det første, sådan at prikkerne sidder ved siden af hinanden. Når lyset reflekteres fra de små prikker af cyan og gult samt fra det hvide papir opfatter øjet det som grønt. Alle de andre farver i regnbuen kan dannes på samme måde, ved at de fire trykværker afsætter de fire grundfarver ved siden af hinanden på papiret, som forskellige kombinationer af prikmønstre.
Produktionsforløbet
Der er gået meget arbejde forud for det færdige produkt der kommer ud af trykkemaskinen. Først må der fremstilles rasterbilleder som negativer eller positiver på film af det fotografi eller den tegning der skal reproduceres. Denne film benyttes ved fremstilling af de trykplader der skal monteres i trykkemaskinen.
Til en side med tryk i fire farver skal man bruge et rasterbillede på film for hver af de tre grundfarver plus sort. Disse rasterbilleder fremstilles i en laserscanner. Scanneren analyserer billedet eller tegningen der skal reproduceres og gemmer alle data i sin hukommelse.
Selve scanner-apparaturet ligner en tre meter lang drejebænk. En stærkt koncentreret lysstråle afsøger farvebilledet mens det roterer på en cylinder. Under denne scanning bliver det reflekterede lys delt optisk og ledt ind i tre strålegange, én for hver grund- eller primærfarve. I hver strålegang er der monteret et filter som kun lader én primærfarve passere. Den sorte „farve“ fremkommer ved en kombination af signalerne for de tre primærfarver fra de felter der synes sorte i originalbilledet.
Ved hjælp af en datamat omsætter scanneren de enkelte primærfarvers intensitet til elektriske signaler. Disse signaler omdannes til ’elektroniske’ rasterbilleder, som derefter gemmes i datamatens hukommelse.
Men hvad gør man hvis et fotografi eller en tegning er fremstillet på et materiale som er for stort eller for stift til at det kan monteres på tromlen i scanneren? Så fremstiller man et farvelysbillede (på 35-millimeter-film eller et større format) som kan monteres på tromlen. Derefter kan man ved hjælp af scanneren forstørre eller formindske billedet, alt efter ønske.
Elektronisk billedbehandling
Ved en særlig terminal, der består af et tastatur og en monitor som ligner en stor fjernsynsskærm, kan man derefter kalde oplysningerne i datamatens hukommelse frem i form af et billede. Ad elektronisk vej kan man nu justere farverne samt fjerne detaljer eller gøre dem tydeligere.
Ved hjælp af denne terminal kan man også sammensætte elementer fra forskellige billeder til et enkelt billede. For eksempel kan en solnedgang på ét billede kombineres med en mand fra et andet og et hus fra et tredje, så man får et billede der viser en mand foran et hus ved solnedgang.
Når de nødvendige justeringer er foretaget kan de elektroniske billedsignaler sendes via en datamat til et andet udstyr hvor man enten fremstiller prøvebilleder eller rasterbilleder på film.
Farveprøvebilleder fremstilles
Farveprøvebillederne fremstilles i et dertil indrettet apparat ved hjælp af tre lysstråler: en rød, en grøn og en blå. Prøvebillederne fremstilles på den samme type papir som dine billeder bliver kopieret på når du afleverer din film hos fotohandleren.
En gruppe medarbejdere gennemgår i fællesskab prøvebillederne. Nogle synes måske at himmelen på billedet ikke er blå nok — den er for grøn. „Træk noget gult ud,“ foreslår en. „Men bananerne i frugtkurven skal stadig være lige så gule,“ bemærker en anden. Så må farvebalancen justeres sådan at man fjerner en smule gult fra himmelen men ikke fra bananerne. For at gøre dette går vi tilbage til den særlige terminal for billedbehandling, hvor operatøren kan foretage de nødvendige ændringer.
Nu har vi en prøve på billedet som det vil komme til at se ud på tryk. Når billedet er blevet godkendt får datamaten besked på at ordne de enkelte sider så der kan fremstilles rasterbilleder på film af dem.
Det endelige resultat
Det apparat der fremstiller rasterbillederne på film indeholder en laser. Denne laser styres af elektriske signaler og afsætter de ’elektroniske’ prikker på negativfilm. Der fremstilles et negativt prikmønster eller rasterbillede for hver farve. På én film repræsenterer prikmønsteret det røde (magenta) i det originale billede; på en anden film repræsenterer mønsteret det blå (cyan); en tredje film indeholder det gule mønster og en fjerde mønsteret for sort. Rasterbillederne på disse film har samme størrelse som billedet vil få i det trykte blad.
Den endelige montering af tekst og billeder foregår på et lysbord. Nu monteres alle rasterbillederne i den rigtige rækkefølge på ark af plastfolie. Tekstnegativerne monteres på et folieark for sig. De medarbejdere der foretager monteringen bruger lup for at sikre sig at rasterbillederne for hver farve sidder nøjagtigt over hinanden. Hvis de ikke sidder nøjagtigt, vil det trykte billede blive forvrænget.
De monterede rasterbilleder lægges sammen med tekstnegativerne, og vi fremstiller en prøvekopi der viser hvordan bladet vil komme til at se ud. Når denne kopi er blevet godkendt kan vi aflevere de monterede film til den afdeling ved trykkerierne i Brooklyn og Wallkill der fremstiller trykpladerne.
Der fremstilles duplikater af disse montager som sendes til de øvrige af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer rundt om i verden hvor man trykker i fire farver. På hvert afdelingskontor fremstiller man selv offsetplader fra filmene.
Fremstillingen af trykplader foregår ved at man lægger film og plader i kontakt med hinanden. Derefter gennemlyses filmen med ultraviolet lys, hvorved billeder og tekst overføres til offsetpladerne. Trykpladerne er fremstillet af en aluminiumlegering og belagt med en hinde der er særlig følsom for ultraviolet lys. Man benytter plader i forskellig tykkelse til forskellige trykkemaskiner. På trykkeriet i Brooklyn er pladerne kun 0,2 millimeter tykke! På trykkeriet ved Watchtower Farms, der ligger uden for New York City, har man større trykkemaskiner hvor pladerne er tykkere. (Her i Danmark benytter vi plader der er 0,3 millimeter tykke.)
Pladerne monteres på trykkemaskinen i den rækkefølge hvori farverne skal trykkes på papiret. Når cylindrene i trykkemaskinen roterer, trykker hver plade én farve. Ved hjælp af gummivalser overføres farven fra farvekassen til trykpladen. Trykpladen afsætter derefter farven på en cylinder der er betrukket med en gummidug. Derefter overfører gummidugen trykket til papiret. Når alle fire farver trykkes oven i hinanden på papirarket har vi et blad i firfarvetryk hvor farverne er tilnærmelsesvis som på de originale billeder.
Men vi er ikke helt færdige med processen endnu. Når man trykker fire farver oven på hinanden bliver overfladen meget klæbrig, så farverne må tørre hurtigt. Derfor passerer papiret fra trykkemaskinen gennem et særligt tørreanlæg, hvor varme, kraftige luftstrømme hurtigt tørrer trykfarverne. Derefter løber det opvarmede papir over et antal vandkølede valser som afkøler det og hærder farverne.
Firfarveteknikkens begrænsninger
Hvor nøjagtigt kan man gengive farverne fra en original tegning eller et fotografi? Ingen maskine kan fremstille en nøjagtig gengivelse af det vort øje ser. Det menneskelige øje er i stand til at skelne mellem fem og ti millioner farvenuancer! Men en offsettrykkemaskine kan kun gengive fra 500 til 1000 nuancer. Derfor kan vi ikke gengive det hvideste hvide eller de mørkeste farvedetaljer i det originale billede.
I denne sammenhæng er papirkvaliteten også afgørende. Farvernes klarhed afhænger af papirets overflade og af hvor godt trykfarverne hæfter på papiret. Kvaliteten af det papir der bruges ved trykning af bladene Vågn op! og Vagttårnet, begrænses af omkostningshensyn fordi vi ønsker at disse blade skal koste så lidt som muligt, sådan at alle rundt om på jorden — også de der har begrænsede midler til rådighed — kan få mulighed for at modtage dem.
Omkostningerne for læserne holdes også nede fordi vort arbejde ikke skal give udbytte. Dertil kommer at de tusinder der arbejder med produktionen af bladene på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer rundt om i verden, er frivillige heltidstjenere der blot får kost og logi samt en mindre godtgørelse hver måned.
Anstrengelserne værd
Når man betragter et blad i firfarvet tryk tænker man almindeligvis ikke på det store arbejde der er gået forud og den teknik der er taget i anvendelse, lige fra artiklerne skrives til bladene bliver trykt og afsendt. For at gøre et blad klar til trykning er arbejdsindsatsen i realiteten den samme enten det drejer sig om udgaver på sprog hvor der kun fremstilles få tusind eksemplarer eller den engelske udgave der udkommer i et oplag på flere millioner.
Men det er anstrengelserne værd. Læsestof med illustrationer i fire farver virker mere interessant og appellerende. At vi er skabt til at kunne skelne farver forklarer hvorfor det virker sådan på os. Derfor har vi taget dette skridt til også at trykke Vågn op! i fire farver. Og mens vi arbejder på at forbedre vore trykkemetoder vil vi fortsat søge at hæve kvaliteten af indholdet i vore blade så de kan være til endnu større gavn og glæde.
[Illustrationer på side 24]
Scanneren gøres klar.
Indføjet: Kraftigt forstørret udsnit af billede
[Illustration på side 25]
Operatør ved terminalen for elektronisk billedbehandling
[Illustration på side 26]
Farveprøvebilleder sammenlignes med det originale lysbillede