1. del — Man søger efter liv i verdensrummet

LIV i verdensrummet. Hvad får det dig til at tænke på? Tænker du på science fiction-romaner og film om rumrejser til fjerne planeter, på udforskning af nye verdener eller kommunikation med civilisationer derude hvor universet ender?

Eller ser du det som en reel mulighed at der findes liv uden for jorden, ekstraterrestrisk liv som det kaldes? Hvis du gør det, er du måske klar over at nogle videnskabsmænd tror at studiet af liv uden for jorden (der betegnes som „eksobiologi“) kan gøre det muligt for dig at leve længere, at opnå et bedre helbred og større fred og at forøge din viden betragteligt.

I dag findes der en række videnskabsmænd og alvorlige tænkere som er opslugt af at lede efter eller kontakte levende væsener i verdensrummet, for eksempel på andre planeter. I rapporten „Muligheden for at der findes intelligente livsformer i universet“, stilet til De forenede Staters kongreskomité for videnskab og teknologi, hedder det:

„Den ældgamle forestilling om at mennesket er alene i universet er gradvis ved at forsvinde. . . . Beregninger som i den senere tid er foretaget af højt kvalificerede folk, tyder på at muligheden for at der findes mindst en million højtstående civilisationer alene i Mælkevejen, er til stede. Der er sat undersøgelser i gang for at finde ud af hvilke metoder der kan benyttes for at kontakte disse andre civilisationer.“

Hvorfor mener man at der findes andre højtstående civilisationer? Nogle videnskabsmænd ræsonnerer sådan: ’Der findes millioner og atter millioner af galakser i lighed med vor Mælkevej, og alene den indeholder omkring 200.000.000.000 stjerner som vor sol. Det er sandsynligt at der findes planeter rundt om mange af disse sole, og højtstående civilisationer på nogle af dem.’ Synes du det lyder fornuftigt? Denne overbevisning er så stærk i visse kredse at der forskellige steder på jorden bliver gjort store anstrengelser for at opdage ekstraterrestriske livsformer og kommunikere med dem.

Hvad bliver der gjort?

Hvis du tog til Arecibo i bjergene på Puerto Rico, ville du se et gigantisk teleskop. Nej, det er ikke et teleskop med glaslinser eller spejle. Det har heller ikke noget okular som du kan se igennem. Det består først og fremmest af en enorm aluminiumsreflektor som har en diameter på 305 meter og et opfangningsareal på otte hektarer. Det er ikke et optisk teleskop, men et radioteleskop. Det er en specialiseret form for antenne som er lavet med tanke på at opfange naturlig radiostøj langt ude fra rummet. Men det kan også modtage radiosignaler fra højtstående civilisationer andre steder i universet, hvis der findes sådanne civilisationer.

De forenede Staters teleskop i Arecibo er usædvanlig stort — det vejer 625 tons — men det er på ingen måde det eneste. Sovjetunionen, Storbritannien og andre nationer lytter også til verdensrummet med den slags instrumenter. De stiller ind på universet og søger efter budskaber fra intelligensvæsener, omtrent som når du stiller på en transistorradio og drejer på antennen for at finde dit yndlingsprogram. Man håber altså ikke blot at der findes intelligensvæsener på andre planeter, men også at de sender budskaber som vi kan opfange.

Det kostede 17.000.000 dollars at bygge radioteleskopet i Arecibo, og driftsudgifterne beløber sig til mere end 4.000.000 dollars om året. Hvis du prøver at forestille dig de samlede omkostninger som sådanne anstrengelser i alle lande beløber sig til, forstår du måske at det er et seriøst foretagende.

Men disse beløb er kun småpenge i sammenligning med det som CYCLOPS vil komme til at koste, hvis det gennemføres. CYCLOPS er et projekt som videnskabsmænd i USA har foreslået, bestående af omkring 1500 antenner som er placeret i nærheden af hinanden, og som hver har en diameter på 100 meter. Disse antenner skal så kunne drejes i samme retning ved hjælp af en datamaskine. Man har anslået at dette projekt, der vil dække et areal på 65 kvadratkilometer, vil koste op mod 20.000.000.000 dollars i anlægsudgifter, og 100.000.000 dollars i driftsudgifter pr. år.

I deres iver efter at komme i kontakt med levende væsener i verdensrummet er videnskabsmændene ikke bare optaget af at lytte. De sender også budskaber ud, som for eksempel: ’Hallo derude. Forstår I hvad vi siger?’

I al den tid vi har haft radio og fjernsyn er der sivet elektromagnetiske signaler ud i rummet. Men disse signaler er blevet afsendt med tanke på at de skulle nå andre steder på jordens overflade, og ikke langt ud i rummet. Derfor mener man at selv om der skulle findes intelligensvæsener på andre planeter eller i fjerne galakser, ville de sandsynligvis ikke kunne opdage og tyde disse forholdsvis svage radio- og fjernsynssignaler. Og indholdet af mange af disse programmer taget i betragtning, er dette næppe noget stort tab.

I hvert fald er der i den senere tid blevet gjort alvorlige anstrengelser for at sende kraftige budskaber ud i verdensrummet. Vi ved at dette er muligt, for der har været radio- og fjernsynskommunikation med rumfartøjer på månen og med rumsonder som er blevet sendt til Venus og Mars. Et usædvanligt forsøg på at få en kommunikation i stand fandt sted den 16. november 1974. Radioteleskopet i Arecibo blev lavet om til en kolossal radarsender og sendte et budskab ud mod Messier 13, en stjernehob i udkanten af Mælkevejen, omkring 24.000 lysår fra jorden. Budskabet var formet som en specifik kode som videnskabsmændene mener kan tydes af en hvilken som helst civilisation som står på et tilstrækkelig højt teknologisk stade til at kunne modtage det.

Men ikke alle de budskaber som er blevet sendt ud i verdensrummet har været så avancerede. Rumsonden Pioneer 10, som blev sendt mod Jupiter og derefter ud af vort solsystem, medførte en speciel plakette med oplysninger til eventuelle ekstraterrestriske væsener som fandt den. På denne plakette var der et billede af to mennesker, en mand og en kvinde, og et diagram over solsystemet som viste at rumsonden kom fra jorden.

Ved et andet lignende forsøg blev en slags grammofonplade af kobber som indeholdt en to timer lang optagelse af lyde fra jorden, fæstnet til en Voyager-rumsonde på dens tur gennem vort solsystem. Pladen indeholdt optagelser af hilsener på 50 sprog, af hvaler som „snakker“, og af lyden af regnvejr, biler og vulkanudbrud. Den indeholdt endda optagelser af jazz, rock’n’roll og klassisk musik.

Andre videnskabsmænd ønsker ikke at vente til de kan kommunikere med intelligensvæsener uden for jorden ved hjælp af radio. De satser mere konkret på at bevise at der eksisterer sådant liv.

Du husker måske den spænding der var da „månesten“ blev bragt med tilbage til jorden. Spørgsmålet var: Ville de vise sig at indeholde tegn på liv eller spor af tidligere liv? Desværre var dette ikke tilfældet. Så blev opmærksomheden koncentreret om planeterne, særlig Mars.

Seriøse videnskabsmænd havde for lang tid siden forladt tanken om at det skulle være muligt at finde ’marsmennesker’, men nu ønskede de at søge efter mikroskopiske livsformer. Rumsonderne Viking I og Viking II, som landede på Mars’ overflade i 1976, medførte specielle laboratorier som skulle analysere prøver fra Marsoverfladen. Specielle mekaniske arme med graveredskaber indsamlede materiale som blev ført ind i laboratorierne. Derefter blev det underkastet lange og indviklede prøver med instrumenter for om man kunne påvise tegn på liv. Dette var et vigtigt skridt i menneskets søgen efter liv i verdensrummet.

Hvorfor? Hvad betyder det for dig?

Så store beløb og så store anstrengelser. Hvorfor? Er det bare nysgerrighed der ligger bag? ’Langtfra’, er måske det svar du får af astronomer, biologer og mange helt almindelige mennesker. „Hvis vi fandt liv på en anden planet, ville det være den mest epokegørende opdagelse inden for videnskaben,“ siger astronomen Frank Drake, som er knyttet til Areciboprojektet. Astronomen og biologen Carl Sagan — sandsynligvis den bedst kendte og mest ivrige eksobiolog — giver udtryk for noget lignende: „Den videnskabelige, logiske, kulturelle og etiske viden vi ville kunne tilegne os ved at lytte til galaktiske radiosignaler, kan i det lange løb blive den enkeltstående begivenhed i vor civilisations historie som har fået de mest dybtgående konsekvenser.“

’Men nøjagtig hvad venter man at opnå?’ spørger du måske. I sin bestseller Broca’s Brain hævder Sagan at højtstående teknologiske samfund på andre planeter vil kunne give os løsningen på jordens problemer: hungersnød, befolkningstilvæksten, energiforsyningen, svindende ressourcer, krig og forurening. Bladet Omni lyder endnu mere optimistisk når det forsøger at se ind i fremtiden: „En højtstående civilisation vil måske kunne lære os hvordan vi kan forlænge livet, hvordan vi kan undgå ulykker og selvudslettelse ved kernefysisk krig eller ved skødesløs ødelæggelse af miljøet her på jorden. En sådan civilisation vil måske endda kunne fortælle os hvordan vi kan opnå udødelighed.“

Det er nemt at se hvordan sådanne udsigter kan skabe entusiasme. Men er der reelle muligheder som vi med rette kan tage i betragtning i forbindelse med denne søgen efter liv i verdensrummet?

Du kan selv bestemme hvad du vil tro angående denne søgen efter ekstraterrestrisk liv. Men du behøver ikke at basere dine meninger på gætterier. Der findes et bevismateriale som du kan tage i betragtning, og som kan få betydning for din fremtid.