2. del — Findes der intelligente livsformer derude?

MENNESKETS søgen efter intelligente livsformer i verdensrummet er på en måde modnet. Den er blevet voksen. Den har nu stået intenst på i omkring 21 år.

I april 1960 rettede det nationale amerikanske observatorium for radioastronomi i West Virginia for første gang sit skålformede øre mod stjernerne Tau Ceti og Epsilon Eridani for at undersøge om man kunne høre radiosignaler fra dem. I 1968 undersøgte sovjetiske astronomer 12 stjerner i nærheden som ligner solen i vort solsystem. Ja, over 1000 forskellige stjerner er allerede blevet undersøgt. Og man fortsætter med at søge ved hjælp af det kæmpemæssige radioteleskop i Arecibo på Puerto Rico og mange andre teleskoper andre steder.

Denne søgen efter liv i rummet er også foregået på en anden front — ved hjælp af en række rumfartøjer som er blevet sendt til månen og til planeter i vort solsystem — Jupiter, Venus, Saturn og Mars.

Hvilke resultater har man opnået indtil nu? Hvad kan vi forvente man vil opnå i fremtiden? Er der noget grundlag for at tro at man i morgen vil vågne op og høre en nyhedsmeddelelse om at man med sikkerhed har fået kontakt med intelligensvæsener på en anden planet? Eller har denne søgen efter liv i rummet givet os grund til at tro at vi her på jorden er noget enestående, at der ikke findes intelligente livsformer derude?

Nu og da har spændingen været stor blandt de videnskabsmænd som betjener de radioteleskoper der lytter til universet.

Engang opfangede sovjetiske videnskabsmænd for eksempel et signal fra rummet som ikke bare var tilfældig stråling eller naturlig radiostøj. Det var tydeligt at det kom fra en kilde som blev styret af intelligensvæsener. Og de havde ret. Det viste sig at signalet stammede fra en amerikansk spionsatellit der netop var blevet opsendt.

I 1968 var engelske astronomer stærkt optaget af et signal de havde opfanget. Det så ud til at pulsere og at stamme fra et sted langt ude i universet. Kunne det være en signalkode som indeholdt et budskab fra intelligensvæsener? Det videnskabsmændene havde opdaget, var en pulsar — en kæmpemæssig stjerne som roterer meget hurtigt og således ser ud til at udsende radiostråling i meget korte impulser, ligesom det roterende lys fra et fyrtårn, der opfattes som korte lysblink. Opdagelsen af pulsarer var en betydningsfuld astronomisk begivenhed. I dag kender man flere hundrede pulsarer. Men man havde ikke modtaget noget budskab fra intelligente, ekstraterrestriske skabninger.

Trods alle de signaler og al den støj som radioteleskoper har opfanget, har man endnu ikke modtaget noget budskab fra intelligente livsformer i verdensrummet. New York Times for 26. juni 1979 skrev: „Fordi der endnu ikke er blevet opfanget signaler fra højerestående civilisationer, og fordi man mangler beviser for at sådanne civilisationer har foretaget en kolonisation, har nogle videnskabsmænd draget den slutning at der formodentlig ikke findes sådanne civilisationer i Mælkevejssystemet, som Jorden tilhører.“

En grundlæggende antagelse som eksobiologer — de der søger efter liv i verdensrummet — bygger på, er at der må findes millioner og atter millioner af planeter rundt om andre sole, og at der følgelig må have udviklet sig intelligente livsformer på nogle af dem.

Men findes der andre planeter? Måske, måske ikke. Faktum er at andre stjerner, eller sole, er så langt borte at videnskabsmændene endnu ikke har kunnet påvise om der cirkler små planeter rundt om dem.

David Black ved et af NASAs forskningscentre (Ames Research Center) siger at „vi endnu ikke har noget klart bevis for at der findes nogen planet uden for det solsystem som Jorden tilhører“. Og dr. Iósif Sjklóvskij, en sovjetisk astronom og et korresponderende medlem af det sovjetiske videnskabernes akademi, har draget en lignende slutning, selv om han tidligere har været begejstret for tanken om at der måske fandtes ekstraterrestrisk liv. I begyndelsen af 1978 udtalte han: „Det ser ud som om vor sol, denne mærkelige og øde stjerne som er omgivet af en planetfamilie, højst sandsynligt udgør en sjælden undtagelse i stjerneverdenen.“

Det står altså klart at ingen med sikkerhed kan sige at der findes højtstående civilisationer på fjerne planeter. Det er på ingen måde bevist at der eksisterer sådanne planeter, og langt mindre at der findes højtstående civilisationer på dem.

Mikroskopiske livsformer

Selv om der ikke er fundet højtstående væsener, ville videnskabsmændene føle en vis lettelse hvis de blot kunne finde mikroskopiske livsformer på planeterne i vort solsystem. Det ville give dem grundlag for at tro at der stadig er en mulighed for at finde mere udviklede livsformer uden for den galakse vi befinder os i. Af den grund blev der ofret megen opmærksomhed på de biologilaboratorier som de amerikanske rumsonder havde med sig til Mars.

De to marssonder, Viking I og Viking II, udførte 26 komplicerede forsøg med prøvemateriale fra overfladen. Et forsøg gik for eksempel ud på at udsætte materiale fra marsoverfladen for en atmosfære som indeholdt radioaktiv kultveilte og kulilte. Man mente at hvis prøverne indeholdt levende organismer, ville de omdanne noget af det radioaktive kul til organisk materiale, som ville kunne påvises. Et andet forsøg gik ud på at opløse noget prøvemateriale i en næringsmiddelopløsning. Ved hjælp af dette forsøg ville man finde ud af om der foregik et stofskifte — om maden blev spist, om man så må sige.

Årbogen The World Book Science Annual 1978 havde følgende kommentar til resultaterne af alle disse forsøg: „Trods flere måneders undersøgelser og forsøg på tolkning viste forsøgene sig at være resultatløse.“ Hvorfor drog man denne konklusion? Nogle af forsøgene gav uventede resultater. De påviste ikke noget liv eller blot beviseligt organisk materiale. Men enkelte videnskabsmænd har forsøgt at klamre sig til et meget spinkelt håb om at det udslag som målingerne viste, måtte skyldes biologisk aktivitet og ikke bare unormal kemisk aktivitet i det livløse overflademateriale fra Mars.

Ifølge det engelske blad New Scientist blev et af forsøgene udført ved hjælp af et gasspektrometer som er så følsomt at det kan påvise organiske molekyler selv om der kun skulle være nogle ganske få blandt en million eller endda en milliard andre molekyler. Alligevel påviste forsøgene ikke „organiske molekyler i overfladematerialet [fra Mars]“. Klaus Biemann, talsmand for den gruppe der analyserede resultaterne, sagde at „mangelen på organiske forbindelser . . . gør det usandsynligt at der findes levende organismer der opfører sig på nogenlunde samme måde som terrestriske livsformer.“ Lad os for at udtrykke det på en enklere måde citere bladet Newsweek, hvor der stod at forsøget „ikke kunne påvise noget tegn på organiske molekyler, en grundforudsætning for livsprocessen på jorden og antagelig også alle andre steder“.

De 26 forskellige, indviklede forsøg kunne altså ikke påvise selv mikroskopiske livsformer på Mars.

Nogle drager den slutning at . . .

I 1976, før Viking-rumsonderne landede på Mars, udtalte astronomen Clay Sherrod: „Hvis der ikke findes noget liv på Mars — der har så stor lighed med vor egen planet — kan det godt være at vi er alene. Vi er måske noget helt enestående i universet.“

Nu da projektet med Viking I og Viking II er gået over i historien, er der flere og flere videnskabsmænd som drager den slutning. Dr. Iósif Sjklóvskij skrev i det sovjetiske blad Sputnik: „[Det foreliggende bevismateriale] tyder på at den antagelse at vi er den eneste civilisation som findes i vor galakse eller endda i det system af galakser som vi tilhører, om ikke i hele universet, nu er langt mere — ikke mindre — sandsynlig end den traditionelle opfattelse, som går ud på at der findes en række beboede verdener.“

Astronomen dr. Michael H. Hart fortæller om en datamaskineanalyse som han har foretaget af „hypotetiske planeter, hvor han skitserede forudsætningerne for at disse planeter kunne frembringe højtstående civilisationer som den vi tilhører“. Han drog den slutning at „liv i civiliseret form ikke er spor almindeligt, men må være yderst sjældent, og den civilisation som findes her på jorden, kan endda være noget helt enestående“.

Skal vi på baggrund af dette drage den slutning at videnskabelige beviser helt klart udelukker muligheden for at der findes andre intelligente livsformer i universet?

[Tekstcitat på side 9]

„Det ser ud som om vor sol . . . højst sandsynligt udgør en sjælden undtagelse i stjerneverdenen“

[Tekstcitat på side 10]

Seksogtyve forskellige, indviklede forsøg kunne ikke påvise selv mikroskopiske livsformer på Mars

[Tekstcitat på side 10]

’Det kan godt være at vi er alene’