Amerikansk olie vinder i popularitet
I mange århundreder har amerikansk olie været brugt som lægemiddel. Men det har aldrig været særlig populært hos patienterne.
I dag er det dog kun én procent der bruges medicinsk. Den øvrige del bruges til andre, mere tiltalende, formål. Hvem kunne ikke tænke sig en dragt i et blødt og lækkert materiale uden statisk elektricitet! Sådanne stoffer kan man fremstille af amerikansk olie. Ja, den samme olie som man før rynkede på næsen ad, findes også i velduftende sæber, lotioner og cremer. Oliens lave frysepunkt gør den desuden ideel som smøremiddel i kolde klimaer, og da den først antændes ved 270° celsius er den også et fortræffeligt smøremiddel til jetfly. Den er blevet brugt som rustbeskytter til biler og til snesevis af andre formål — som alle er meget mere „acceptable“ end dét at skulle nedsvælge en mundfuld amerikansk olie.