Børn — skilsmissernes uskyldige ofre

Hvad er løsningen?

„EFTER at far flyttede hjemmefra begyndte mor at gå på arbejde, og mine brødre og jeg måtte stort set klare os selv. Vi blev vant til at komme hjem til et tomt hus. Ja, faktisk plejede vi at invitere vore venner hjem for at ryge hash efter skoletid. Da jeg blev ældre tænkte jeg på at gifte mig, men jeg havde ikke den fjerneste anelse om hvad der gjorde at et ægteskab blev en succes eller en fiasko.“ — Rob (hans forældre blev skilt da han var ni år).

„Far prøvede at opdrage os og at være streng, men han forstod ikke at tale med os, og han var som regel for træt til at forsøge. Jeg måtte selv finde ud af livets kendsgerninger. Jeg blev gift da jeg var 17, og skilt nogle få år senere, og da havde jeg et lille barn. Min mand og jeg kunne slet ikke kommunikere.“ — Marya (hendes forældre blev skilt da hun var syv).

Disse udtalelser kommer fra unge der som børn blev ofre for det stigende antal opløste ægteskaber verden over. I Sovjetunionen slår 30 ud af 100 ægteskaber fejl. Japan har gennemsnitlig en skilsmisse hvert fjerde minut. Antallet af skilsmissebegæringer i England er femdoblet siden 1961. I Danmark er der to skilsmisser for hver fem nyindgåede ægteskaber.

Folk der har et ulykkeligt ægteskab anser måske skilsmisse for at være en løsning på deres problemer, men hvad betyder en skilsmisse for deres børn?

Der foreligger voksende vidnesbyrd om at et ulykkeligt familieliv er årsag til at børn får følelsesmæssige problemer, lige fra sengevædning og dårlige karakterer i skolen til alvorlige depressioner. I England, hvor der hvert år er 200.000 børn hvis forældre bliver skilt, siger en lærer: „Jeg har ikke mødt en problemelev der ikke har oplevet et splittet familieliv.“

Men hvad nu hvis manden og konen altid skændes? Ville det i et sådant tilfælde ikke være bedre for børnene at deres forældre blev skilt?

Bladet Psychology Today svarer at en femårig undersøgelse omfattende over 100 skilsmissebørn har vist at skilsmisse ikke er godt for børn. Selv børn i meget ulykkelige hjem ønskede ikke at deres forældre lod sig skille. Faktisk var det sådan at de fleste af disse børn stadig ikke var lykkelige fem år efter skilsmissen, og over en tredjedel var alvorligt deprimerede. Hvad var årsagen?

Eksperter er enige om at når et barn ser sin familie blive splittet, „føler det at dets verden går i stykker“. Små børn kan endda føle at det hele er deres skyld, og at deres fader gik sin vej fordi de var slemme. Dette kan medføre alvorlige følelsesmæssige problemer. „Jeg troede at jeg måske havde opført mig dårligt over for min moder og min søster, og at jeg nu blev straffet af Gud,“ sagde en lille pige i forbindelse med sine forældres skilsmisse.

En skilsmisse giver næsten altid økonomiske problemer, især for den af forældrene der har børnene. Situationen bliver særlig vanskelig hvis barnet må flytte og pludselig kommer bort fra sine venner og det kendte nabolag, samtidig med at det mister enten sin fader eller sin moder. De problemer som børn har på dette tidspunkt kan påvirke dem i årevis.

„Jeg boede hos mor et stykke tid efter skilsmissen,“ siger Mary. „Men hun var nødt til at arbejde om natten for blot at tjene nok til at klare dagen og vejen for os. Hun prøvede at være en god moder, men ofte kunne hun ikke gøre andet end at give mig nogle penge til slik til mine søskende, og så måtte hun tage af sted og lade os være alene hjemme. Og det var faktisk sådan jeg til sidst behandlede min egen lille datter. Jeg tror jeg følte at når jeg havde kunnet klare det, kunne hun også.“

Mary mener altså at den måde hun blev behandlet på som skilsmissebarn, senere påvirkede hende som hustru og moder. Er hun et isoleret tilfælde? Tilsyneladende ikke.

Omfattende undersøgelser peger på at der er større sandsynlighed for at skilsmissebørn senere i livet får ægteskabelige problemer, end at børn fra udelte ægteskaber får det. Som voksne er de også mere udsat for at blive plaget af grædeture, søvnløshed, mindreværdsfølelse, skyldfølelse og fortvivlelse, siger psykologer. Når man tager disse ting i betragtning, hvor gyldig er da den almindelige opfattelse at børn finder sig til rette i løbet af få år efter en skilsmisse og bliver lykkeligere end før?

Hvis en skilsmisse i sig selv er nok til at slå et barns verden i stykker, hvad sker der så hvis stridighederne skal for en domstol?

„Når først en skilsmisse kommer ind i retssystemet, indtager advokaterne en fjendtlig holdning og vil gerne strides,“ siger en dommer i Atlanta. Sådanne stridigheder kan skabe unødig bitterhed hos forældre og børn.

En kvinde skrev: „Min advokat synes at jeg skal anlægge sag mod min mand for at få ham ud af huset . . . at jeg skal få alle dørlåsene udskiftet og hævde at min mand er farlig og voldelig. Sådan er min mand faktisk ikke, men min advokat siger at den endelige afgørelse vil blive mere fordelagtig for mig hvis jeg gør sådan. Han siger at sådan gør man altid. Jeg ved at det ville ryste mine børn.“

Det er naturligvis ikke alle advokater der giver den slags råd. Men som ovennævnte dommer påpegede, er der mange retssystemer som opmuntrer til en sådan taktik og til fjendtligheder i det hele taget.

Hvis børn presses eller bestikkes til at tage parti i stridigheder om forældremyndigheden, kan det tilføje dem stor skade. Da en 13-årig pige af retten fik lov til at vælge hvilken af forældrene hun ville bo hos, blev hun „komplet forvirret“. Endnu værre er den situation som de børn befinder sig i der bliver kidnappet af deres egne forældre i skilsmissestridigheder. Det drejer sig skønsmæssigt om 25.000 om året. Sådanne forældre går somme tider „under jorden“ med deres børn, og nægter endog at lade dem gå i skole af frygt for at de selv skal blive fanget som kidnappere.

Nogle mener at løsningen må være at forældrene deles om forældremyndigheden, men dette resulterer i at børnene flytter fra det ene hjem til det andet „som kastebolde“, hvilket ifølge en britisk lærer gør dem desorienterede. Læreren tilføjede: „Jeg er overbevist om at dette er mere forvirrende for barnet end det tidligere skilsmissemønster.“

Hvis børnene har vanskeligt ved at tilpasse sig deres nye forhold, kan dette problem så løses ved at man tager dem med til en rådgiver eller en psykolog? Professor ved Rochester universitet, Christopher Lasch, skriver i en bog at sådanne ’hjælpeprofessioners’ opståen har gjort mere skade end gavn — de har nemlig reduceret familien til rollen som en passiv ’forbruger af råd’. „Den eneste løsning er at overbevise folk om at de faktisk selv er i stand til at løse deres problemer,“ siger han.

Som eksempel på faren ved nogle af de psykologiske teorier man hylder, kan vi henvise til en klinisk psykolog og fraskilt fader fra New York. Da hans tidligere kone, som havde forældremyndigheden over deres søn, giftede sig igen, trak faderen sig ud af sin søns liv. Hvorfor? Hans teorier sagde ham at „ikke-indblanding fra min side ville være gavnligt for drengen på den måde at han ikke ville komme i konflikt med sig selv på grund af splittede loyalitetsfølelser“. Hvad blev resultatet? „Tilsyneladende har min misforståede uegennytte, på trods af betydelig granskning i den professionelle litteratur, forværret tingene i skrækkelig grad.“ Hans søn blev arresteret for biltyveri.

Det drengen i virkeligheden havde brug for, var en fader der viste ham oprigtig interesse. Hvis denne ekspert havde gransket lidt mere i menneskehedens ældste og mest udbredte vejledning for menneskers adfærd, ville han måske have fundet denne oplysning: „En søn er viis ved sin faders tugt, men spotteren hører ikke på irettesættelse.“ — Ordsp. 13:1, NW.

Ovennævnte udtalelse findes i Bibelen. Hvad enten De tror at Bibelen er Guds ord eller ej, er De sikkert klar over at man har søgt råd i den angående familielivet i tusinder af år. Teorierne om ægteskab og skilsmisse har ændret sig gang på gang i årenes løb, men Bibelen viser stadig hvordan man rent praktisk kan løse problemer i enhver situation i livet.

Måske har De altid syntes at Bibelen var en livsfjern bog for religiøse mennesker. Derfor overrasker det Dem måske at høre den beskrevet som en vejledning for menneskers adfærd, og som en vejledning man kan bruge i praksis i ægteskabet. Men hvorfor ikke selv prøve at se lidt nærmere på den? Det har skilsmissebørnene Rob og Mary, samt tusinder andre, gjort. „Bibelen har givet mig en kolossal viden om hvordan man får et ægteskab til at lykkes,“ siger Rob. „Den har givet mig en tillid som jeg ikke havde før.“

Hvad er det Bibelen siger som er så anderledes?

Gode råd angående ægteskab og skilsmisse

Først og fremmest giver Bibelen folk et syn på ægteskab som kan hjælpe dem til helt at undgå skilsmisse. Den slår klart fast at Gud er ægteskabets Indstifter og at han anser ægteskabet for at være noget der er værd at bevare. — 1 Mos. 2:21-25; Matt. 19:3-6.

I modsætning hertil omtaler moderne „eksperter“ ofte ægteskabet som en social bekvemmelighed. En psykolog som selv er fraskilt, har udtalt: „Så længe to mennesker finder tilfredshed ved et lykkeligt forhold, er de villige til at bevare tilstandene som de er. Men når denne følelse har ændret sig fordi forholdet er frustrerende og ikke længere bidrager til lykke, produktivitet og en tilfredsstillende opdragelse af børnene, så ser jeg ikke noget forkert i at opløse ægteskabet.“ Hvilke frugter har dette synspunkt frembragt?

„Min første mand og jeg gjorde ikke virkelig noget for at holde sammen på vort ægteskab,“ indrømmer Mary. „Vi kunne ikke tale ud om tingene. Når der opstod problemer var det naturligt for mig at tænke på skilsmisse i stedet for at kæmpe for at redde ægteskabet.“ Efter at have studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner, giftede Mary sig igen, men denne gang med en anden indstilling. „Jeg er meget lykkelig i mit ægteskab,“ siger hun, og det lyser ud af hende at hun mener det. „Min mand har gjort det til et af sine vigtigste mål at få et godt familieliv, og det har jeg også. Det kræver naturligvis at man gør en indsats, men det at vi ved hvordan Gud ser på vort ægteskab, får os til at ønske at det skal gå godt, og det har gjort hele forskellen.“

Kan Bibelen hjælpe Dem?

Der er millioner af mennesker som ikke er lykkelige i deres ægteskab og som i dette øjeblik overvejer at blive skilt. De anser skilsmisse for at være den eneste løsning på deres problemer, den eneste vej bort fra en ulykkelig livsstil. Men er den det?

Nej, der findes en bedre løsning. En løsning der vil føre til varig lykke for både ægtefællerne og deres børn, uden de forviklinger og svære bivirkninger der følger med en skilsmisse. Hvori består denne løsning?

I at anvende Bibelens råd for at redde ægteskabet.

De mener måske at det er umuligt, men som Jesus Kristus sagde, er ’alle ting mulige for Gud’. (Mark. 10:27) Jehovas vidner er glade for at kunne tilbyde gratis hjælp baseret på Bibelen, til alle som har ægteskabelige problemer. De kan nævne utallige tilfælde af strandede ægteskaber som er blevet reddet ved hjælp af Bibelens råd. Det er virkelig muligt at få et ret syn på ægteskabet, og at få praktiske råd angående familielivet som vil få et sådant ægteskab til at gå godt. Hvis De har problemer i Deres ægteskab, hvorfor da ikke kontakte Jehovas vidner og give Guds ord en mulighed for at hjælpe Dem?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 17]

Når et barn ser sin familie blive splittet, føler det at dets verden går i stykker

[Tekstcitat på side 18]

Hvis børn presses eller bestikkes til at tage parti i stridigheder om forældremyndigheden, kan det tilføje dem stor skade

[Ramme på side 19]

Ægteskaber grundlagt på denne form for kærlighed går ikke i stykker

„Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ — 1 Korinter 13:4-8.