Mikrobølger — hvor farlige er de?
MAN har længe vidst at ligesom mikrobølger kan stege kød i en ovn, kan de „stege“ væv i menneskelegemet. Dette vil ske hvis man udsættes for stråling af tilstrækkelig styrke i tilstrækkelig lang tid, ved visse frekvenser som har særlig stor gennemtrængningsevne.
Det er specielt øjets linse der er følsom over for varme, idet den ikke har noget effektivt kredsløb der kan afkøle den. Stærk varme fra mikrobølger kan derfor ændre proteinet i øjets linse ligesom æggehvide der stivner under kogning.
Andre legemsdele der er særlig modtagelige for varmeskader ved udsættelse for kraftige mikrobølger, er maven, tarmene og blæren. Det samme gælder testiklerne, eftersom der kun dannes sædceller ved temperaturer som ligger under kroppens temperatur. Store doser af mikrobølger kan medføre død, smertefulde forbrændinger, blindhed, sterilitet, og mave- og tarmproblemer.
Hvordan mikrobølger måles
Forskerne måler mikrobølgernes effekttæthed, det vil sige den energimængde der hvert sekund strømmer gennem et givet rum. Forskerne i den vestlige verden har indtil for nylig ment at der kun var fare for alvorlige varmeskader ved en effekttæthed på 100 milliwatt (100.000 mikrowatt) pr. kvadratcentimeter eller derover. Man gik ud fra at en tiendedel af dette tal, altså 10 milliwatt (10.000 mikrowatt) pr. kvadratcentimeter, ville være en sikker grænse. Af den grund blev det midt i halvtredserne vedtaget at der på amerikanske arbejdspladser skulle gælde en anbefalet sikkerhedsnorm på 10.000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter. Med mindre ændringer blev denne norm også vedtaget i Canada, England, Forbundsrepublikken Tyskland, Holland, Frankrig og Sverige.
I 1971 blev normen for det tilladte udslip fra mikrobølgeovne i De forenede Stater ved lov fastsat til 1000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter i en afstand af fem centimeter når ovnen var ny, og til højst 5000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter senere i ovnens levetid. Disse normer var baseret på den antagelse at det kun var de kraftige mikrobølger — dem der kunne forårsage overophedning — der var farlige.
Forskning i Sovjetunionen
Mens forskerne i den vestlige verden undersøgte varmevirkningen af kraftig mikrobølgestråling, begyndte sovjetiske og østeuropæiske forskere at bringe meddelelser om virkningen af langvarig udsættelse for svage mikrobølger, der i vesten blev anset for ufarlige. Navnlig Sovjetunionen udførte et pionerarbejde på dette felt, med en forskning der indledtes allerede i trediverne.
De sovjetiske forskere nåede frem til at mikrobølgerne ikke alene kunne volde skade som følge af overopvarmning, men at de også kunne afstedkomme virkninger der ikke kunne forklares ved opvarmning alene. Og disse virkninger kunne iagttages ved effekttætheder på under 10.000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter, den anbefalede sikkerhedsnorm for arbejdspladser i USA. Man drog derfor i Sovjetunionen den slutning at den vestlige sikkerhedsnorm, der udelukkende var baseret på hensynet til varmevirkningen, var alt for høj.
Både Sovjetunionen og andre østeuropæiske lande vedtog derfor strengere krav for beskyttelse af arbejdere der var udsat for mikrobølgestråling. Den sovjetiske sikkerhedsnorm for arbejdspladser er for eksempel 10 mikrowatt hvis arbejderen er udsat for strålingen i otte timer, eller op til 100 mikrowatt hvis det kun varer to timer, hvorimod den amerikanske norm tillader at arbejderen udsættes for 10.000 mikrowatt! Sovjetiske arbejdere skal bære beskyttelsesbriller hver gang de midlertidigt udsættes for et strålingsniveau på 1000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter, det niveau man rutinemæssigt tillader som udslip fra amerikanske mikrobølgeovne. Og i Polen må gravide kvinder ikke udsættes for mikrobølgestråling i forbindelse med deres arbejde, idet man frygter at der kan opstå fosterskader.
Mange års forskning i disse lande har godtgjort at der som følge af meget svag mikrobølgestråling kan optræde ændringer i nervesystemet, hjertekarsystemet og blodkredsløbet. Man betegner det som „mikrobølgesyge“, og symptomerne på denne sygdom kan blandt andet indbefatte hovedpine, øjensmerter, irritabilitet, svimmelhed, angst, følelsesmæssig ustabilitet, søvnforstyrrelser, træthed, depression, glemsomhed, nedsat ydeevne, appetitmangel, manglende koncentrationsevne, ændringer i hjerte-karsystemet (såsom nedsat eller uregelmæssig hjerterytme), håraffald, ændret blodtryk, forstørret skjoldbruskkirtel, nedsat funktion hos de endokrine kirtler, øget modtagelighed for infektionssygdomme, hjertebanken, stakåndethed og skælven i arme og ben.
Dyreforsøg med svage mikrobølger bekræfter denne risiko. Det har ved sådanne forsøg vist sig at svag mikrobølgestråling har nedsat den fysiske udholdenhed og hæmmet vægtforøgelsen, afstedkommet forandringer i blodtrykket og i hjerterytmen, ændret immunitetsreaktionerne, hæmmet udskillelsen af mavesaft, og desuden forårsaget dødfødsler og alvorlige medfødte defekter.
De vestlige lande tager normen op til fornyet overvejelse
Disse rapporter blev i almindelighed betragtet med skepsis i vesten indtil midt i halvfjerdserne. På det tidspunkt begyndte USA systematisk at eftergøre de sovjetiske og østeuropæiske forsøg for at fastslå om sikkerhedsnormen på 10.000 mikrowatt var rimelig eller ikke, og for at se om man kunne finde de samme virkninger som forskerne i Østeuropa sagde at de havde fundet.
Den amerikanske forskning er endnu ikke afsluttet, men der er indtil nu kommet så meget frem at det rejser alvorlig tvivl om den vestlige sikkerhedsnorm. Flere lande, blandt andet Sverige, har for nylig skærpet deres krav, og andre, deriblandt USA og EF-landene, overvejer at følge efter.
Den 26. februar 1980 lød en overskrift i New York Times: „Vil mikrobølgefare lukke World Trade Centers TV-tårn?“ Artiklen gav indtryk af den strid der i øjeblikket råder angående sikkerhedsnormerne. Der stod blandt andet:
„Bekymringen gælder de 1,5 millioner mennesker der besøger udsigtsplatformen på det andet tårn . . . og de kontorfolk der skal opholde sig på de øverste ni etager . . .
Havnevæsenets opgave er blevet besværliggjort af den videnskabelige uenighed om den acceptable grænse for mikrobølgestråling. Som følge af denne uenighed har hverken forbundsmyndighederne eller bystyret endnu fastsat normer for sådanne tilfælde.
Prøver i de seneste uger har vist at de øverste etager vil blive udsat for en mikrobølgestråling på over 360 mikrowatt — 360 milliontedele watt — pr. kvadratcentimeter . . . Det vakte på det nærmeste furore i diplomatiske kredse da personalet på den amerikanske ambassade i Moskva for to år siden påstod at sovjetisk aflytningsudstyr havde udsat dem for op til 18 mikrowatt.
Arbejdstilsynet har anbefalet at industriarbejdere ikke udsættes for mere end 10.000 mikrowatt, men adskillige regeringsorganer undersøger i øjeblikket spørgsmålet, og både regeringsansatte og private videnskabsfolk forventer at normerne, navnlig for hvor meget offentligheden må udsættes for, vil blive stærkt nedskåret.“
Artiklen omtaler endvidere en videnskabsmand som anbefaler at grænsen for hvor meget publikum må udsættes for, nedsættes til under 100 mikrowatt, og en anden der anbefaler at den nedsættes til under 50 mikrowatt.
Adskillige amerikanske laboratorier har bragt meddelelser om at selv svag mikrobølgestråling indvirker på mennesker. Nogle af deres resultater, samt andre oplysninger om virkningen af mikrobølger, er bragt i rammen på modstående side. De nævnte punkter giver stof til eftertanke.
Hvad betyder det alt sammen?
Der er temmelig stor uenighed om hvordan disse forsøgsresultater skal udlægges. Men ét er nu sikkert: mikrobølger af ringe styrke, der engang blev anset for ufarlige i de vestlige lande, øver en ikke-termisk virkning på både mennesker og dyr, det vil sige en virkning som ikke har noget med varmevirkningen at gøre. Det der i denne forbindelse volder bekymring, er at en væsentlig del af jordens befolkning allerede er udsat for mikrobølger af denne styrke i deres daglige tilværelse.
Uenigheden drejer sig om hvor farlig denne ikke-termiske virkning er. Nogle forskere fremhæver at der er stor forskel på en biologisk virkning og en biologisk risiko. Man kan med andre ord se at svage mikrobølger øver en vis virkning på dyr og mennesker, for eksempel ved at nedsætte deres evne til at udføre opgaver, men spørgsmålet er hvor alvorlig denne virkning er.
En talsmand for den amerikanske forbundsregering har påpeget at „ingen bør udsætte sig for unødig stråling. Problemet er at de fleste af de ting der udsætter folk for stråling — mikrobølger, fjernsynssendere og hvad ved jeg — alt sammen er indretninger der udfører noget meget nyttigt som folk ønsker og som de gerne vil have gjort.“
Er risikoen ved langvarig udsættelse for svage mikrobølger så stor at den må betegnes som farlig? Sovjetiske og østeuropæiske videnskabsfolk, der har forsket i dette spørgsmål væsentlig længere end videnskabsfolk i vesten, er allerede af den mening at virkningen af de svage mikrobølger hober sig op i organismen. Desuden mener de at virkningen muligvis er uhelbredelig hvis man er udsat for strålingen i mere end to til seks år.
Nu er også amerikanske forskere begyndt at udtrykke dyb bekymring over mikrobølgernes farlighed. „Risikoen for befolkningen er ikke virkelig kendt,“ indrømmes det i en amerikansk regeringsrapport angående mikrobølger. „Måske gælder det kun særlige grupper; men det kan meget vel gælde hele befolkningen.“ Den amerikanske videnskabsmand der foreslog 10.000 mikrowatt som en sikkerhedsnorm i 1950erne, har siden indrømmet at denne norm „trænger stærkt til at revideres“, idet den var „groft anslået“.
Dr. Milton M. Zaret, der er professor i oftalmologi ved New Yorks universitet, og som længe har studeret mikrobølgernes biologiske virkning, advarer: „Farerne kan ikke understreges stærkt nok, for de fleste ikke-ioniserende stråleskader optræder skjult; som regel ytrer de sig ikke før de har været latente i årevis, og når de endelig ytrer sig, erkender man sjældent deres virkning.“
Hvor bør faregrænsen da sættes? „Jeg har ingen idé om hvor faregrænsen ligger,“ indrømmer Zaret. „Jeg tror ikke der findes nogen som helst der ved hvor grænsen er.“
Det siger derfor sig selv at man bør være forsigtig når man opholder sig i nærheden af udstyr eller apparater der udsender mikrobølger. Dette emne vil vi komme nærmere ind på i et senere nummer af Vågn op!
[Ramme på side 19]
Hvad forskerne finder frem til
● „At flådepersonalet udsættes for mikrobølgestråling er et akut problem,“ oplyser den amerikanske flåde, og tilføjer: „Selv ringe doser kan efter al sandsynlighed nedsætte effektiviteten hos personale på vigtige poster.“
● Ved en undersøgelse foretaget af den amerikanske flåde udviste frivillige forsøgspersoner en betydeligt forringet evne til at lægge simple tal sammen når de blev udsat for svag mikrobølgestråling.
● I en undersøgelse blev rotter oplært til at skubbe til nogle stænger for at få føde. Efter et halvt års træning kunne de skubbe korrekt til stængerne 80 procent af gangene. Så blev de udsat for mikrobølger af en effekttæthed på 5000, 10.000 og 15.000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter i en halv time. Deres evne til at skubbe rigtigt til stængerne blev da nedsat til under 50 procent. Men da mikrobølgestrålingen ophørte, kunne de igen klare opgaven som før.
● Ved Johns Hopkins universitetet i USA har man undersøgt om der er en forbindelse mellem mikrobølger og kræft hos mennesker. Nogle mener at der muligvis er det. Dr. James M. Sontag fra det nationale kræftinstitut i Bethesda i staten Maryland siger: „Jeg vil ikke afvise muligheden. Det er rigtigt at mikrobølger er ikke-ioniserende og derfor ikke regnes for at være kræftfremkaldende. Men ultraviolet lys er også ikke-ioniserende, og det kan forårsage kræft. Det er det der fremkalder hudkræft hos mennesker.“
● Professor Carpenter fra Tufts University i Massachusetts skriver: „Vi har klart påvist en kumulativ skadevirkning af mikrobølgestråling på øjet, hvilket vil sige at enkelte tilfælde af stråling som ikke i sig selv er skadelige, kan blive virkelig farlige hvis de gentages tilstrækkelig ofte.“
● Et antal veteraner i USAs væbnede styrker har ansøgt om invalidepension med den begrundelse at de har pådraget sig grå stær og andre øjenskader ved langvarig udsættelse for svag mikrobølgestråling (fra 1000 til 10.000 mikrowatt pr. kvadratcentimeter) under tjenesten. Nogle af ansøgningerne er blevet afvist, men adskillige er blevet imødekommet.
● „Ved New York Times har to manuskriptredaktører der arbejder med videoskærmterminaler fået grå stær i en forbavsende tidlig alder (29 og 35),“ stod der i New Times for 6. marts 1978.
● Ikke-ioniserende stråling har vist sig at kunne ændre den elektriske aktivitet i hjernen.
● Ved et forsøg som blev foretaget af den amerikanske flåde, steg triglycerid-mængden i blodets serum til et abnormt højt niveau hos 9 af 10 frivillige forsøgspersoner efter at de én dag havde været udsat for et magnetfelt med meget lav frekvens.
● I en meddelelse fra det amerikanske luftvåben hedder det at „der nu og da kan forekomme uro i mellemgulvet og/eller kvalme ved et strålingsniveau så lavt som fem til ti milliwatt pr. kvadratcentimeter“.
[Illustration på side 17]
Er det 106,8 meter høje TV-tårn på World Trade Center i New York en mikrobølgefare?