Et hår bedre

Har du problemer med kakerlakker, så tænk på skrubtudsen. Dette lille dyr med den klæbrige tunge lever af kakerlakker, som den fanger ved et lynhurtigt svirp med tungen. Problemet er at kakerlakkerne i de fleste tilfælde slipper væk. Hvordan gør de det?

Ifølge en artikel i „Scientific American“ for december 1980 behøver kakerlakken hverken at se eller høre skrubtudsen for at undslippe dens bagholdsangreb. Dette insekt har nemlig på bagkroppen nogle meget følsomme hår som påvirkes ved bevægelser i luften. Lige idet tudsen går til angreb på kakerlakken opstår der ved dens bevægelse et lille vindpust som når kakerlakken først. Det lille pust bevæger de små hår, og et eller andet sted inden i kakerlakken lyder der en ’alarmklokke’. Mindre end en tyvendedel sekund senere er kakerlakken væk.

Hvordan ved den i hvilken retning den skal flygte? De små bitte hår er ikke alle sammen følsomme for strømninger fra samme retning. Hvis den angribende tunge kommer bagfra pirres bestemte hår, og hvis den kommer fra siden er det andre hår der pirres. Kakerlakkens nervesystem analyserer så, ligesom en mikrodatamat, de oplysninger der kommer fra de hår der er blevet påvirket, og afgør da hvorfra vindpustet kom. Så flygter insektet væk fra kilden til vindpustet — alt sammen med lynets hast.

Videnskabsmændene forundres over den uanselige kakerlaks fremragende evne til at beregne. Vi forundres også — over Skaberens fremragende konstruktionsevne.