Cubanere søger et nyt hjem
I BEGYNDELSEN af 1980 tiltvang en gruppe cubanere i en lastbil sig adgang til den peruvianske ambassade i Havanna. De søgte asyl for at kunne komme ud af landet. Kort tid efter bekendtgjorde den cubanske regering at alle som ønskede at rejse til Peru, frit kunne gøre det.
I løbet af to dage var over 10.000 mennesker stuvet sammen på ambassadeområdet i håb om at kunne forlade Cuba. Få uger senere var sagen blevet internationalt nyhedsstof, idet cubanere i titusindvis fik tilladelse til at rejse. Alene til USA kom der omkring 120.000.
Det cubanske flygtningeproblem er ikke nyt. Gennem årene har mange hundrede tusind forladt Cuba og er rejst til andre lande. Iblandt de lande som har givet dem indrejsetilladelse er Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Peru, Spanien, USA og Venezuela. Andre lande har også givet tilsagn om at ville tage imod sådanne flygtninge.
Hvorfor rejser de?
Hvorfor har disse flygtninge forladt Cuba? Det er der vidt forskellige grunde til. Nogle har ment de kunne skaffe sig en bedre tilværelse i et andet land. Andre har været i vanskeligheder fordi de ikke var enige med det nuværende regime i dets politik, og flygtede ud af landet for at undgå de problemer det medførte.
I 1980 besluttede den cubanske regering desuden at benytte sig af lejligheden til at skille sig af med en mængde af de mennesker som den anså for uønskede. Så da flygtningene begyndte at strømme ud, blev forbrydere ført ud af fængslerne, sat ud i flygtningebåde og sendt væk. Andre, der blev betragtet som politisk farlige, kom ud for det samme, og nogle der var kendt for at være homoseksuelle blev også tvunget til at rejse.
En anden slags flygtninge
Blandt de flygtninge som forlod Cuba på det tidspunkt, var der imidlertid omkring 3000 som blev tvunget væk af en helt anden grund. Avisen News-Times (York, Nebraska) beretter herom: „Blandt de meget omtalte grupper af kriminelle og homoseksuelle der blev sendt i en bådkonvoj fra Cuba til USA, er der en mindre omtalt gruppe mennesker hvis eneste forbrydelse består i at de er blevet ved med at tilbede Gud på deres egen måde til trods for at deres sekt blev erklæret ulovlig for fem år siden.“
Avisen identificerede denne gruppe som Jehovas vidner og tilføjede: „Jehovas vidner er før blevet undertrykt i diktaturstater fordi de har nægtet at bære våben og give politisk støtte til den siddende regering, noget deres tro afholder dem fra at gøre. I Hitler-Tyskland blev Jehovas vidner sendt i gaskamrene sammen med jøder og andre uønskede.“
Men under hvilke omstændigheder måtte de forlade Cuba? Hvilke forhold havde de måttet udholde i deres hjemland? Hvad efterlod de sig? Det vil vi lade nogle af de cubanske flygtninge selv fortælle.
[Kort på side 3]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
CUBA
Havanna