Hvordan foregår indgrebet i et gen?

HVAD er det egentlig forskerne gør når de „splejser“ et gen? Hvordan foregår indgrebet?

For det første skal der bruges et bestemt gen, et afsnit af DNA’et der indeholder koden eller tegningen til et bestemt protein. Der findes i dag apparatur som syntetisk kan fremstille simple gener af livløse stoffer. De mere komplicerede gener må findes og isoleres fra DNA’et i levende celler.

Dernæst skal der bruges et plasmid og et specielt enzym der kan åbne plasmidet på det rigtige sted og den rigtige måde, sådan at de løse ender kan hægtes sammen med det nye materiale.

Det kan også være nødvendigt at det nye gen i forvejen er gjort klar til produktion; det vil sige at det skal være forbundet med et andet gen der sikrer at ’kontakten er slået til’. Ellers vil det nye gen måske aldrig komme til at fungere. Trods alt har hverken plasmidet eller den bakterie der skal agere vært, brug for det nye gen der bliver indført. Det er ikke til gavn for dem, så hvorfor skulle bakterien egentlig bruge tid og kræfter på den produktion som det nye gen beder om?

Kontakterne kaldes regulatorgener. Ideen er at narre bakterien til at tro at den producerer noget den selv har brug for — mens det i virkeligheden er noget forskeren har brug for.

De nye gener og deres tilknyttede regulatorgener skal nu blandes med en mængde åbnede plasmider der er klar til sammenkobling. Nogle af plasmiderne vil koble sig sammen med de nye gener og igen lukke sig som ringe. Derefter anbringes de „sammensplejsede“ plasmider i en opløsning med masser af bakterier, og nogle af bakterierne vil tage nogle af plasmiderne til sig. Blandt bakterierne foregår der en ret fri udveksling af plasmider. Det er for eksempel ofte fra plasmiderne de skaffer de nye gener som gør dem resistente over for antibiotika.

Hvis det hele er gået efter beregning vil i det mindste nogle af bakterierne have taget plasmider med de nye gener til sig, og i det mindste nogle af plasmiderne vil være gået i funktion inde i bakterierne. De sætter bakteriernes ribosomer og øvrige „arbejdsfolk“ til at producere de proteiner som genet indeholder koden til. Bakterien er blevet omdannet til en lille fabrik der arbejder for forskeren. Men fabrikken har den særlige fordel at den formerer sig. Bakterierne deler sig og bliver til flere bakterier som alle indeholder det „manipulerede“ gen og alle fremstiller det protein man har ønsket.

[Illustration på side 8]

gen + plasmid = sammensplejset plasmid → optaget i bakterie