Er det udelukkende et psykisk problem?

LÆGEN lyttede meget opmærksomt til den deprimerede kvinde der beskrev sine symptomer — konstant hovedpine, irritabilitet, forstoppelse, manglende appetit, søvnløshed, konstant træthed og grådanfald. Somme tider ønskede hun endda at dø. „Det skyldes noget psykisk,“ sagde lægen. „Før De finder Dem selv, kan jeg ikke gøre noget. Jeg vil stærkt anbefale Dem at gå til en psykiater.“

Lægen var uden tvivl velmenende, men havde han ret i dette synspunkt, som for øvrigt er ret almindeligt? Mange der ligesom denne kvinde lider af dyb depression, bliver helt knust hvis man fortæller dem at deres kvaler udelukkende skyldes noget psykisk. Det er sandt at vore tanker kan indvirke på vort legeme — både i god og dårlig retning. Men der findes også flere og flere vidnesbyrd om at legemlig sygdom kan indvirke på tankerne.

Før vi betragter disse vidnesbyrd nærmere, må vi imidlertid gøre os klart at ordet „depression“a dækker en lang række af følelsesmæssige stemninger (se nedenstående oversigt).

Symptomerne

„Den form for depression der for eksempel skyldes et dødsfald i familien er til at komme over,“ sagde dr. Nathan S. Kline, leder af et mentalhygiejnisk institut i staten New York, i et nyligt interview med en medarbejder på bladet Vågn op! „Et dejligt måltid mad, en smuk måneskinsaften eller noget andet kan hjælpe en til at komme over det. Ved den dybe depression er der ingenting der hjælper. Man kan vinde i lotteriet eller blive valgt til præsident, uden at det gør én særlig glad. Fremtiden ser håbløs ud.“

Hvad er symptomerne på manio-depression? Dr. Ronald Fieve, der er professor i klinisk psykiatri ved Columbia Universitys lægefakultet, udtaler til Vågn op!: „Sygdomsforløbet er sådan at patienten uden varsel kommer helt op i skyerne. Han kommer i en abnorm tilstand af optimisme hvor han er overaktiv, taler meget, sover mindre og har en vældig energi som han aldrig før har haft. Denne pludselige forandring kan vare fra to uger til sædvanligvis en eller to måneder. Så skifter han over til svær depression.“

Mange forskere mener nu at nogle former for svær depression står i forbindelse med, eller måske er forårsaget af, kemiske forstyrrelser i hjernen. (Forklares i ovenstående skema.) Processen er kompliceret, og videnskabsmændene er heller ikke helt enige. Men hvad er grunden til denne kemiske forstyrrelse? Der er mange forskellige faktorer.

Forbindelsen mellem depression og fysisk sygdom

„Depression kan stamme fra klare — eller mere nøjagtigt, klart definerede — organiske lidelser,“ siger Lawrence Galton, der skriver lægevidenskabelige artikler. „Det indbefatter infektioner såsom hepatitis, mononukleose og influenza; hormonale forstyrrelser i for eksempel skjoldbruskkirtelen, biskjoldbruskkirtlerne og binyrerne; ondartede lidelser, mangeltilstande, anæmi og andre blodsygdomme.“ — You May Not Need a Psygchiatrist (1979).

En kvinde var i 15 år blevet behandlet for svær depression. Flere gange havde hun været ved at begå selvmord. Hun havde fået antidepressive lægemidler og chokbehandling, men intet af det havde virkelig hjulpet. Til sidst fandt man ud af at der var noget i vejen med den ene biskjoldbruskkirtel. Da hun fik den rette behandling, kom hun sig. Det egentlige problem var fysisk.

Stress

Depression kan også opstå på grund af stress som følge af at man har opbrugt al sin nerveenergi. Specialister nævner blandt andet følgende stressfremkaldende faktorer: et dårligt ægteskab, vedvarende dårlige boligforhold, en uvenlig chef, konstant krig på kniven, og det at man prøver at nå så meget i hverdagen at det ganske tydeligt er mere end hvad man rent mentalt, følelsesmæssigt og fysisk kan klare. Hvis det miljø man lever i er blottet for kærlighed, og man derfor føler sig ensom, modløs og fortabt, kan det også medføre depression. Der er mange der befinder sig i sådanne situationer.

En særlig stressfremkaldende begivenhed, såsom et dødsfald eller en skilsmisse, kan medføre dyb depression. En undersøgelse der for nylig er blevet foretaget, viser dog at kun en fjerdedel af 185 klinisk deprimerede personer havde været ude for en tydelig stressfremkaldende begivenhed forud for depressionen. Psykiateren dr. Fieve mener at den stressfremkaldende begivenhed „blot er toppen af isbjerget“.

Dr. Kline sammenligner et deprimeret menneske med en bil der bryder sammen mens den er på vej op ad en stejl bakke, og han siger i den forbindelse: „På den ene side kan man sige at det skete fordi man kørte op ad bakken. På den anden side ville man ikke være kommet ud for vanskeligheder hvis motoren havde været i orden. Et belastende miljø kan altså fremskynde sammenbruddet, men til at begynde med må der have været en biologisk mangel, eller en svaghed i motoren.“

Er det muligt at sindet alene kan være skyld i denne forstyrrelse i den kemiske balance, uden at der har været en forudgående fysisk brist?

Den rolle sindet spiller

Der er pålidelige vidnesbyrd om at selv mennesker der lider af dyb depression kan komme sig ved at erfarne rådgivere hjælper dem til at ændre deres måde at tænke på. Det kunne tyde på at det ved nogle former for dyb depression er personens måde at tænke på, eller det han fylder sit sind med — og ikke en eller anden fysisk brist — der spiller den største rolle.

Nye forskningsresultater viser at den måde vi tænker på, kan indvirke på kemien i hjernen. For eksempel undersøgte man i 1979 nogle patienter der netop havde fået deres visdomstænder trukket ud, og som derefter havde fået en indsprøjtning med en saltopløsning og fået at vide at den ville lindre smerterne. Til trods for at indsprøjtningen ikke var smertestillende, sagde en tredjedel alligevel at „deres smerter hurtigt blev betydeligt mindre“. Man mener at det var personernes tankevirksomhed der udløste legemets egne smertestillende kemikalier (endorfiner). Dette blev bekræftet da patienterne fik et andet medikament, som blokerede for hjernens egne smertestillende midler. Smerterne kom igen.

Der er mange eksempler på at sindet reagerer gunstigt på kærlighed. Omvendt har man også fundet ud af at vrede, had, jalousi og andre negative følelser frembringer biokemiske forandringer i legemet.

Bibelen anerkender den vigtige rolle vor indstilling og vore inderste følelser spiller. Den siger: „En mands ånd [inderste følelser og tanker] kan udholde hans sygdom, men nedslået ånd, hvem kan bære den?“ (Ordsp. 18:14, NW) Hvis „en mands ånd“ bliver „nedslået“ på grund af en forkert måde at tænke på (dette behandles på siderne 8-10), eller hvis den ødelægges af jalousi, vrede eller en dårlig samvittighed, bliver en i forvejen dårlig situation næsten uudholdelig. Det kan føre til dyb depression.

Hvis man nærer sit sind med nedslående tanker — måske gennem fjernsyn, film eller pornografisk læsestof — vil dette præge ens sindsstemning og medføre depression. Det kan især påvirke ens indstilling i dårlig retning hvis man regelmæssigt tilbringer meget tid foran fjernsynet. For andres vedkommende er det måske noget andet der er årsag til problemet.

Andre mulige årsager

„Hjernen er meget mere følsom end andre organer over for forandringer i [blod]plasmaets koncentrationer af visse næringsstoffer,“ siger to forskere ved Massachusetts’ teknologiske Institut. I værket Nutrition and the Brain (Ernæring og hjernen) (bind 3, 1979) har de to læger, Wortman og Wortman, offentliggjort noget materiale der viser hvordan det vi spiser påvirker vor sindsstemning, og hvordan visse ernæringsmæssige mangler kan ændre den kemiske balance i hjernen og forårsage depression.

Selv om man regelmæssigt spiser en varieret kost — idet man sørger for at holde „junk food“ nede på et minimum — kan man stadig have ernæringsmæssige mangler der fører til depression. Det kan for eksempel skyldes brug af visse medikamenter, af p-piller, eller sådanne belastninger af kroppen som en graviditet, et særligt pres, eller forurening.

Allergi over for visse fødemidler og gasarter har forårsaget depression, ligesom også de hormonale forandringer der finder sted i kvinden har gjort det. En undersøgelse af 1100 patienter der blev behandlet for for lavt blodsukker, viste at 77 procent klagede over at de led af depression.

Der er altså mange andre grunde til depression end det at man blot har en forkert indstilling. Et alvorligt deprimeret menneske kan lide under en hvilken som helst kombination af faktorer. Arv og det man har været ude for i barndommen spiller også en rolle. Alle disse ting kan have indflydelse på hvordan man reagerer hvis man kommer i en presset situation.

For den der lider af depression kan det være til nogen hjælp at finde ud af de mulige årsager til depressionen, men det er dog mere påtrængende at få at vide hvordan man kan komme over den.

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 4]

DEPRESSIONENS FORSKELLIGE ANSIGTER

Nedtrykthed og sorg

En følelse af modløshed fordi man har været ude for en begivenhed der har bragt en ud af ligevægt, som for eksempel et dødsfald, en skilsmisse, en afskedigelse, sygdom eller en anden stressfremkaldende situation.

Mild men kronisk depression (depressiv neurose)

Modløsheden fortsætter. Man er generelt negativ og utilfreds. Man føler sig træt og mister interessen for sin familie og sine venner. Ofte er man også bekymret og vred, og føler at man ikke er til nogen nytte.

Dyb depression

„Man har det som befandt man sig i jordens indre,“ udtaler en deprimeret. Der er ingen lindring. Sovevanerne ændres, man mister appetitten. Man er fuld af skyldfølelse og ønsker man var død. En overhåndtagende følelse af frygt og bekymring, samt manglende koncentrationsevne. Dette kan i nogle tilfælde veksle med perioder med normal adfærd.

Maniodepression

Perioder med stor opstemthed — hvor man strør ufornuftigt om sig med penge, arbejder døgnet rundt, hele tiden er i aktivitet — efterfølges af dyb depression.

[Ramme/​diagram på side 5]

Vore tanker overføres fra den ene nervecelle til den anden i form af elektrokemiske impulser. En normal sindsstemning er afhængig af at de overføres uden forvrængning. Nerveenderne rører ikke hinanden direkte. Nerveimpulsen stimulerer produktionen af kemiske neurotransmittere, der springer over mellemrummet, hvorved tankerne kan fortsætte uforvrængede. Den kemiske balance i dette mellemrum, der kaldes synapsen, er meget vigtig.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

nervecelle

nervecelle

synaps

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

receptorer

nerveimpulser fortsætter uforvrængede

[Ramme/​diagram på side 5]

HVAD DER KAN GÅ GALT

Hvis der er for mange af en bestemt slags neurotransmittere forvrænges nerveimpulsen, hvilket forårsager for stor stimulering, der måske kan medføre mani.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

forvrænget nerveimpuls

Hvis der er for få af visse neurotransmittere forvrænges nerveimpulsen, hvilket måske resulterer i depression.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

nerveimpuls

kemiske neutrotransmittere

forvrænget nerveimpuls