Kan bakterierne være opstået ved et tilfælde?
Så kompliceret er den simpleste livsform
Er de simple? De har de største molekyler man har fundet!
DE FLESTE tilhængere af evolutionsteorien indrømmer gerne at dyreceller, som den der er afbildet på side 4, er et biologisk vidunder. ’Men så komplicerede var de første levende organismer slet ikke,’ vil de tilføje. „De første levende organismer på jorden . . . var sandsynligvis encellede enheder der mindede om de gærbakterier vi kender i dag,“ skriver Richard E. Dickerson, der er professor i kemi, i bladet Scientific American.
Udmærket, lad os da betragte nogle bakterier og overlade det til læseren selv at slutte om de kan være opstået på anden måde end ved en skabelse.
Man ville måske forvente at cellevæggene hos en bakterie var mere primitive end hos de højere livsformer. Imidlertid er det modsatte tilfældet. Plantecellerne har en cellulosevæg bestående af en kæde af sukkerstofmolekyler. Bakteriernes cellevægge har også kæder af sukkerstofmolekyler, men disse er desuden sindrigt sammenvævet med korte kæder af aminosyrer. Hele cellevæggen kan, som en forsker har udtrykt det, „i store træk opfattes som et eneste, kæmpestort, sækformet molekyle“.
Denne sæk er ualmindelig stærk. Bakteriernes cellevægge kan modstå et indre tryk på over 20 atmosfærer. Det ville være lidt af en præstation for et bildæk.
Ganske vist har bakterierne ingen cellekerne, som cellerne i de højere livsformer. Men selv den simpleste bakterie indeholder en hel del DNA, der hos alle livsformer er bæreren af arvemassen. Hos bakterierne er DNA’et ikke indesluttet af en kernemembran, men udgør som regel en eneste lang tråd inde i bakterien. Den almindelige colibakterie Escherichia coli (forkortet til E. coli) har i form af sin DNA-tråd „langt det største molekyle der vides at forekomme i noget biologisk system,“ siger biologen dr. John Cairns.
Lyder alt dette som om det blot kunne være skyllet sammen på en strand engang i urtiden? Kan „det største molekyle der vides at forekomme“ være en tilfældig kombination af livløse stoffer?
Bakterien E. coli fremstiller en kopi af sit DNA, som forberedelse til næste deling. For at det kan lade sig gøre må DNA-molekylet — der på en måde ligner en lang, snoet lynlås — lukke sig op, så hver halvdel kan danne en kopi af sig selv. Svarende til hver af tænderne på lynlåsen, består DNA-molekylet af enkelte enheder som alle omfatter en kvælstofbase. Hos colibakterien kopieres disse enheder med kvælstofbaser i et tempo på 150.000 i minuttet, med pinligste nøjagtighed.
Hvad sker der når bakterien E. coli skal bevæge sig? Så danner den bogstavelig talt en propel. Ifølge Howard Berg, der er professor i biologi, træder der seks tynde tråde frem på cellens sider; disse danner et bundt der roterer, en funktion der kræver „det der svarer til rotor, stator og lejer,“ siger dr. Berg. Ganske godt klaret af en så „primitiv“ livsform!
Men det er ikke det hele. Som i alle andre levende organismer styrer DNA’et hos E. coli produktionen af de kemiske stoffer der er nødvendige for dens eksistens. Bakterien kontrollerer sit DNA ved omfattende feedback-mekanismer, der enten igangsætter eller lukker bestemte afsnit af DNA’et, alt efter behov. „Man må give sig tid til at bemærke hvor økonomisk og effektivt dette kontrolsystem fungerer,“ siger biokemikeren Jean-Pierre Changeux, der udtrykker beundring over at „kontrollen ikke koster cellen nogen som helst energi. . . . Hvis man havde en fabrik med styringsmekanismer der ikke krævede nogen som helst energi, ville det betyde topmålet af effektivitet for industrien!“
Men det er ikke alene bakteriernes komplicerede indretning der tjener som et argument imod udviklingslæren. Selve de proteiner der medvirker ved dannelsen af bakterier og andre levende mekanismer, viser at udviklingslæren er håbløst usandsynlig. Hvordan det?
Udviklingslærens tilhængere lægger stor vægt på et eksperiment fra 1952, hvori man førte en elektrisk strøm gennem en blanding af luftarter og som resultat fik nogle forskellige kemiske stoffer, deriblandt nogle aminosyrer. Dette tillægges stor betydning fordi aminosyrerne — når de vel at mærke sættes rigtigt sammen — danner proteinerne, de grundlæggende byggesten i alt liv.
Men det er velkendt at mange stoffer kan forekomme på forskellige måder, alt efter hvordan deres atomer er sat sammen. For aminosyrernes vedkommende taler man om „venstredrejede“ og „højredrejede“. De aminosyrer der frembringes ved forsøg med elektrisk strøm gennem luftarter, resulterer i et lige stort antal af begge disse typer. Men evolutionisten Richard Dickerson indrømmer: „Med undtagelse af visse specielle former . . . indgår der i alle levende organismer i dag kun L-aminosyrer“ — det vil sige „venstredrejede“ aminosyrer.
Hvis der i et typisk protein findes 400 aminosyrer, er chancen for at de alle ved et tilfælde bliver af L-typen, lige så stor som chancen for at få samme side af en mønt opad 400 gange i træk når man slår plat og krone. Sandsynligheden er som 1 til over 10100 — et tal der er flere gange større end det samlede antal atomer i hele det kendte univers! Og hvis en sådan utænkelig sammenstilling af 400 aminosyrer af L-typen alligevel forekom spontant, ville den kun have ganske ringe chance for at være sammensat af de rigtige aminosyrer — der bruges 20 forskellige — i den rigtige rækkefølge.
Sandsynligheden for at proteiner kunne opstå spontant og ved et tilfælde, kan illustreres sådan: Forestil dig at du havde en kasse med træklodser med påtrykte tal og bogstaver — lige mange med tal og med bogstaver. Du får bind for øjnene (og forskellen på klodserne kan ikke føles), og du bliver bedt om at udvælge 400 af de små klodser. Sandsynligheden for at du netop udvælger 400 klodser med bogstaver er ringe nok. Men det er ikke det hele. De 400 bogstavklodser skal tilsammen udgøre en fuldstændig og grammatisk korrekt sætning med mening, når de lægges ved siden af hinanden i den rækkefølge du udvalgte dem.
De komplicerede processer i bakterien E. coli illustrerer endnu en vanskelighed ved at tro at liv, selv primitivt liv, skulle være opstået ved en udvikling. DNA-molekylerne er en livsbetingelse, men de er ikke den eneste betingelse for at liv kan eksistere. Der kræves andre komplicerede molekyler, for eksempel enzymerne, for at styre DNA-aktiviteten og samarbejde med denne.
Livet kan således kun eksistere hvis flere forskellige, hver for sig komplicerede, systemer sættes i gang samtidig og bringes til at samarbejde i perfekt harmoni. Ingen af de komplicerede systemer kan føre til en nok så primitiv livsform uden at de andre systemer også er til stede.
Evolutionisterne klarer denne vanskelighed ved blot at gentage at de har fuld tillid til evolutionsteorien.
[Tekstcitat på side 6]
Bakteriernes cellevægge kan modstå et indre tryk på over 20 atmosfærer
[Tekstcitat på side 7]
Leddene i colibakteriens DNA molekyle kopieres med en hastighed af 150.000 i minuttet