Nazca-stregerne — en UFO-lufthavn?
Af „Vågn op!“-korrespondent i Peru
FRA et fly højt over Peru kan man se nogle enorme tegninger, stiliserede billeder af forskellige dyr samt geometriske mønstre. Disse ses på Nazca-sletten, en ørken som er mere tør end Sahara. Hvem har lavet disse tegninger? Og hvorfor?
I århundreder har de usædvanlige billeder og mønstre ligget upåagtet hen. På grund af deres umådelige størrelse, og fordi de er tegnet på en flad slette uden udsigtspunkter, har de unddraget sig iagttagelse.
Kunstværker som ingen har lagt mærke til! For store til at kunne iagttages fra jordoverfladen! Hvilken gåde! Først da flyvemaskinen var opfundet, kunne stregerne ses og iagttages i deres fulde udstrækning. En pilot der fløj hen over området i et veteranfly i 1927 lagde mærke til de underlige tegninger, uden dog at vise dem synderlig interesse. Men i 1939 forstod dr. Paul Kosok, der var kommet til Peru for at studere gamle vandingskanaler, at tegningerne var noget enestående.
Deres forholdsvis sene opdagelse har vakt megen nysgerrighed og givet anledning til mange spekulationer om deres oprindelse. Eftersom stregerne kun kan ses fra luften, har nogle fremsat teorier om at de kunne have forbindelse med „flyvende tallerkener“ eller uidentificerede flyvende objekter.
Stregernes ophavsmænd tilhørte Nazca/Paracas-kulturen. Skønt denne kultur i mange henseender var højt udviklet, efterlod den sig ingen skriftlige beretninger. Mange spørgsmål angående Nazca-stregerne kan derfor ikke besvares endeligt i øjeblikket. Dog står man ikke helt på bar bund. En arkæolog ved navn Maria Reiche har travet rundt på sletten i de sidste 35 år med et målebånd i hånden for om muligt at løse Nazca-stregernes gåde. Hvad har hun og andre arkæologer fundet ud af?
Tegningerne
Nazca-sletten, der ligger omkring 450 kilometer syd for Lima og i århundreder har været udsat for de fremherskende vinde fra sydvest, er blevet et ideelt tegnebræt. Vinden har fjernet alt løst sand fra overfladen og efterladt et dække af mørkebrunt, jernoxid-holdigt grus af varierende finhed. Hvis man fjerner dette tommetykke gruslag, afsløres en lysere, gullig undergrund. De der i fortiden lavede de gådefulde streger, frembragte deres mønstre ved blot at fjerne overfladematerialet. På grund af de for tegningerne gunstige klimaforhold — det regner praktisk talt aldrig — har stregerne undgået ødelæggelse i over 1000 år.
På denne måde er der i sletten blevet „indgraveret“ kæmpemæssige billeder af edderkopper, fugle og spækhuggere, trekanter, trapezer, lige linjer på adskillige kilometers længde og andre mønstre, som alle sammen kan ses fra luften. Der er en vældig kolibri med en samlet længde på 300 meter og et vingespand på 60 meter. En kolossal spækhugger med noget der ligner et menneskehoved hængende i munden, vidner om at nazcaerne var hovedjægere. Og en fregatfugl med et vingespand på 150 meter vidner om deres nære kontakt med havet. Et af de motiver der har vakt størst interesse er den kæmpemæssige edderkop, der muligvis repræsenterer et af de mange stjernebilleder der kan ses fra den sydlige halvkugle. Som en understregning af at nazcaerne gjorde klædefremstilling til en kunstart, er der også afbildet noget der ligner en gigantisk nål med en tråd der ligger i siksak. Mange af de vældige mønstre der er tegnet på sletten, minder meget om de mønstre man har fundet på nazcaernes vævede dragter og deres keramik.
Endnu et dyr, en abe, er lavet som en stiliseret tegning der blot viser figurens omrids; hovedet har hverken øjne, næse eller mund. Tegningen er 80 meter lang. Specielt bemærkes den store oprullede hale, der er omkring 30 meter i diameter. Halen ender i en stor spiral, et mønster der ofte går igen i Nazca-stregerne. Det minder også meget om et grundlæggende orientalsk mønster, kaldet mandala, som siges at repræsentere universet. Hvis der er en forbindelse mellem disse mønstre, kan det være at tegningerne i virkeligheden er et kæmpemæssigt stjernekort.
Noget andet som støtter tanken om at tegningerne repræsenterer et stjernekort, er at kolibriens næb ender i en række bemærkelsesværdige streger hvoraf den sidste peger direkte mod solopgang ved sommersolhverv den 21. december. Der er også en anden fuglefigur som har forbindelse med solens opgang, idet dens næb peger mod det sted hvor solen står op den 24. juni, netop den dato inkaerne holdt deres religiøse festligheder til ære for solen.
Hvordan mønstrene blev lavet
Hvordan var nazcaerne i stand til at lave disse tegninger, hvis de ikke kunne se det færdige mønster? Det ville være umuligt at gøre det på lykke og fromme. Det krævede abstrakt tænkning og et vist kendskab til geometriske figurer. Åbenbart lavede de først en tegning i mindre målestok, som de derefter omhyggeligt forstørrede op i det rette indbyrdes målforhold og overførte til sletten ved hjælp af mærkepæle og reb.
En længde som ofte synes at gå igen i tegningerne, er 26 meter. Denne længde menes at være et mangefold af en anvendt måleenhed på 1,3 meter, som genfindes gang på gang i mønstrene. Datidens peruvianere kan være nået frem til denne enhed ved at tage afstanden fra fingerspids til fingerspids på en mand med fuldt udstrakte arme, altså en slags favn. Det ville være en naturlig længde at bruge som måleenhed. Alle de anvendte længdemål er enten lig med denne grundlæggende enhed, eller et mangefold eller en brøkdel deraf. Som følge af dette har nogle fremsat en teori om at der måske er indkodet et numerisk budskab i figurerne. Men ingen har til dato været i stand til at dechifrere dette budskab.
Hvorfor blev de lavet?
Selv om man ikke forstår stregerne fuldt ud, har man lært tilstrækkeligt om dem til at kunne afvise enhver forbindelse med UFO’er.
Tanken om at Nazca/Paracas-kulturens medlemmer måtte have hjælp fra det ydre rum for at lave disse mønstre, forklejner deres intelligens (enhver gymnasieelev med et grundlæggende kendskab til geometrien kunne gøre tegningerne efter ved hjælp af pæle og snore) og stemmer ikke med deres øvrige bedrifter.
For eksempel udviklede de et fortræffeligt vandingssystem ved at udnytte en underjordisk strøm i et flodleje som var tørt det meste af året. De opdagede at der under selve flodlejet lå et lag ler som forhindrede vandet i at sive ned i jorden. Selv om lejet tilsyneladende tørrede ud, var der således en vandstrøm nedenunder som flød oven på dette lerlag. For at udnytte dette forhold byggede nazcaerne underjordiske tunneler eller gange hvor de opsamlede vandet for at fordele det til markerne. Nogle af disse anlæg opsamler 30 liter vand i sekundet. Så selv om nazcaerne levede i et meget tørt og ugæstmildt klima, var de i stand til at skaffe sig vand hele året rundt ved at tappe af den vandforsyning der strømmede ned fra de høje Andesbjerge.
Medlemmerne af Nazca/Paracas-kulturen er også kendt for deres vævede klæde, som man har fundet meget af i gamle gravsteder. Ved hjælp af deres håndvæve forbedrede de vævekunsten til noget nær det fuldkomne og fremstillede nogle af de fineste stoffer der kendes hos nogen gammel kultur. Desuden er deres lertøj og keramik verdenskendt på grund af dets kunstneriske udformning.
Andre arkæologiske fund viser at nazcaerne var astronomer, at de studerede stjernerne i forbindelse med deres religion. Ligesom inkaerne dyrkede de solen, månen og stjernerne. En peruviansk arkæolog, dr. Guillermo Illescas, er overbevist om at visse figurer, som for eksempel aben og edderkoppen, og muligvis alle, repræsenterer stjernebilleder. Ligesom andre civilisationer benyttede figurer til at beskrive visse konstellationer (babylonierne benyttede for eksempel dyr som løven, krabben og andre), siger han at nazcaerne fremstillede stjernebillederne over den sydlige halvkugle ved hjælp af kolibrien, aben, edderkoppen og andre figurer.
Desuden er det blevet påvist at mange af de lige streger peger mod solens stilling på forskellige tidspunkter i årets løb, for eksempel ved vintersolhverv den 21. juni. Andre streger markerer tilsyneladende solens stilling i forbindelse med såning og høst.
Eftersom alle aktiviteter i Nazca-kulturen var nært forbundet med religionen, mener man at stregerne må have haft en religiøs betydning. Figurerne blev uden tvivl udtænkt af præsterne og udført som et led i udøvelsen af deres religion. Blev billederne lavet for at de skulle ses af guderne? Måske. I hvert fald havde de ingenting at gøre med besøgene fra andre planeter.
Kunne det tænkes at der også spillede en vis humor ind — at nazcaerne fandt det morsomt at lave noget der var så stort at ingen, end ikke de selv, kunne se det hele? Eller lå der en udfordring i at forstørre mindre figurer og overføre motiverne til den flade ørkenslette?
Andre kulturer har også udført monumenter der var for store til at man kunne få et fuldt overblik over dem fra jorden, hvorved de forblev ubemærkede af den almindelige iagttager. For eksempel er der i Blythe-ørkenen i Californien tegnet en menneskeskikkelse som er over 50 meter i længden. Et andet kæmpemonument, som forestiller en slange der spiser et æg, findes i staten Ohio. Det er én meter højt og 400 meter langt og kan ikke overskues i sin helhed fra jordoverfladen. I Sydengland findes den såkaldte hvide hest af Uffington, som er cirka 100 meter lang. Og i Japan findes Yamatotohimomosohimes grav, der er formet som et kæmpemæssigt nøglehul. Ingen af disse figurer eller monumenter kan ses i deres helhed af iagttagere som befinder sig nede ved jorden.
Hvorfor blev de lavet? Ingen kan sige det med sikkerhed. Men det er sikkert at Nazca-stregerne vidner om at nazcaerne, hvis kultur blomstrede langs den peruvianske kyst i perioden fra 300 f.v.t. til 900 e.v.t., var et dygtigt folk. Eftersom Jehova Gud har lovet at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“ (Apostelgerninger 24:15), kan vi forvente at mange af fortidens nazcaer vil være at finde blandt dem der bliver oprejst til liv på jorden i Guds nye orden. Da vil vi kunne få svar på mange uløste spørgsmål. Hvem vil bedre kunne forklare Nazca-stregernes betydning end de der lavede dem?