Unge spørger:

Findes der noget man kan tro på?

„MINE skolekammerater tror hverken på politik eller på ret meget andet,“ siger Anne-Lynne, en tiendeklasseelev fra Californien. Men hvad går de så op i? „I at se godt ud — frisure, modejeans, make-up,“ svarer hun. Og i hundredvis af andre unge, både i USA og Danmark, kunne have sagt det samme. Kender du ikke selv stilen fra mange af dine kammerater?

Vidste du imidlertid at selvmord er helt oppe på andenpladsen som dødsårsag blandt unge i Danmark? Hvad er det der er galt? Et rundspørge blandt amerikanske gymnasieelever har for nylig vist at mange af dem finder deres liv tomt og meningsløst. Herfra er skridtet til selvmord ikke så langt. Hører du selv til dem der ville ønske at livet havde mere mening?

Det er ikke bare i Danmark og Amerika teenagere gør sig den slags tanker. Den franske avis Le Monde taler om den „indadvendthed og fatalisme der er blandt de unge“ i Frankrig. I Japan har en undersøgelse vist at kun 20 procent af de unge japanere ville ofre deres egne interesser hvis det kunne fremme deres landsmænds vel. De fleste unge gik ikke længere ind for den japanske tradition med at lade fællesskabets interesser gå forud for egne interesser.

„Man kommer så let til at føle sig udenfor, som om ingen overhovedet har lyst til at høre på én,“ siger June, en teenager fra New York. „Min yndlingsplade handler om en ung mand som ingen har lyst til at komme i kontakt med. Han kan ikke trænge igennem til familien eller lærerne eller nogen som helst. Han føler det som om han har en usynlig mur omkring sig. Nogle gange føler jeg det ligesådan.“

Rockmusikken bliver ofte kritiseret af voksne. Men i virkeligheden er rockmusikken ofte et dækkende udtryk for de meget reelle frustrationer og bekymringer unge har. En teenager fra Californien nævner en sang der for nylig er blevet populær. „Titlen på sangen er bare nogle stavelser der ikke giver nogen mening,“ fortæller hun. „Ideen bag teksten er at når de unge hører de ældre prædike for dem, er det bare ligesom ord og ord uden mening. Ingen tror på hvad de siger.“

Hvordan kan de unge egentlig have nogen tillid til politik, når politikerne har ført verden ud på atomkrigens rand og bliver ved med at fremstille bomber? Og religionen? I en gallupundersøgelse hvor unge skulle bedømme præstestandens karakter, ansatte 40 procent præsternes personlige ærlighed og etiske niveau til „ikke over gennemsnittet“ eller „meget ringe“! Er det så mærkeligt at unge næsten ikke tør tro på noget som helst?

Et svar på de vigtige grundspørgsmål

David, som nu er en voksen ung mand, var teenager i de stormfulde tressere. Han tænker tilbage: „Som gymnasieelev var jeg meget nedtrykt over verdensforholdene, især krigen. Jeg var ikke særlig religiøs, men engang jeg rejste ’på tommelfingeren’ bad jeg en aften til Gud om han ikke, hvis han var til, ville hjælpe mig til at forstå hvorfor der var så mange problemer på jorden.“

„Jeg regnede vist egentlig ikke med at få svar på min bøn,“ fortsætter han, „men samme aften kom jeg op at køre med en ung fyr på min egen alder. Han var et af Jehovas vidner. Vi begyndte at tale om hvad Bibelen siger om krig, og han kunne sikkert mærke at jeg var helt fængslet af det, for han tog mig med hjem, og vi snakkede sammen til over midnat.

Jeg blev forbløffet da jeg hørte at Bibelen netop havde forudsagt de verdensproblemer jeg var så bekymret over! Jeg læste Mattæus-evangeliet, kapitel 24, hvor Jesus forudsagde en tid med pludselige krigsudbrud, med fødevaremangel, jordskælv og stigende lovløshed i hele verden. Det lød præcis som et signalement af det tyvende århundrede.

Jeg syntes det var fantastisk at der stod sådan noget i Bibelen! Jeg havde altid troet at Bibelen ikke handlede om andet end religiøse ritualer, og nogle få historier og lignelser der var med for afvekslingens skyld. Den unge mand gav mig en bibel samme aften, og jeg begyndte straks at læse den fra begyndelsen.“

Grunde til at tro

Det som David læste, blev begyndelsen til et nyt liv for ham. „Jeg følte mig slået af den dynamiske personlighed Jesus havde,“ fortæller han. „I kirken havde jeg altid fået indtryk af at Jesus var en passiv person der brugte det meste af sin tid på at tilgive folk deres synder. Men ifølge Bibelen var han en handlekraftig leder, en der ikke var bange for at komme med skarpe fordømmelser af religiøst hykleri; og han var en handlingens mand, for eksempel da han drev vekselererne ud af templet. Her var en leder jeg kunne gå ind for!

Jehova Guds navn og personlighed var endnu en åbenbaring for mig. Kirken havde været meget i vildrede om hvem Gud egentlig var, og det havde jeg også været. Gud var så fjern og tåget at han ikke engang havde et navn. Hans mest fremtrædende egenskab var tilsyneladende at han ligegyldigt accepterede alt, også det onde, hvilket kirken fromt beskrev som hans ’altfavnende kærlighed’. Jeg husker hvor forbavset jeg blev da jeg en dag læste Esajas’ profeti og opdagede at Gud kunne være sarkastisk. Jeg indså at Gud havde meget bestemte meninger om tingene, at han endda havde sans for humor, og at han ikke var en upersonlig Førsteårsag, men en virkelig Person der havde et navn — Jehova.“ — Salme 83:18, NW.

„Det varede lidt før alt dette trængte ind,“ indrømmer David. „Jeg havde været totalt forvirret, og da Jehovas vidner viste mig Bibelens løfte om at Gud snart vil fjerne ondskaben, kunne jeg ikke godtage det. Det forekom mig at være for godt til at være sandt, nærmest som et eventyr.

Men da jeg læste Prædikerens bog med dens meget realistiske beskrivelse af livet, begyndte jeg at forstå at Bibelen ikke bare er en eventyrbog. Det gjorde også indtryk på mig at lære nogle af Jehovas vidner i den lokale menighed at kende. De var selvfølgelig ufuldkomne, men mange havde foretaget store forandringer i deres liv. Broderkærlighed var ikke bare noget de forkyndte om, men noget de selv praktiserede, ved uselvisk at besøge andre og tilbyde hjælp til forståelse af Bibelen. Menighedens medlemmer gjorde sig stor ulejlighed for at vise mig kristen kærlighed. Men det vigtigste var at de havde et fast holdepunkt, noget at tro på, og det gav dem en målbevidsthed i livet som jeg misundte dem.“

Tre år efter at den unge mand havde stået alene på vejen og bedt til Gud, blev han et af Jehovas vidner. „Før jeg begyndte at studere Bibelen, mente jeg at jeg havde mistet troen på Gud,“ fortæller han, „men egentlig havde jeg aldrig vidst hvad tro er. Jeg syntes selv at jeg havde fået en god skoleuddannelse, men hvad Bibelen angår var jeg rystende uvidende.“

Hvad med dig?

Hvis du har mistet dine illusioner angående de ledende inden for politik og religion her i verden, så er du ikke den eneste. Men skuffelsen bør ikke forhindre dig i at undersøge det der virkelig er værd at tro på, det der kan give dig mening med livet. Vil du gerne forstå hvorfor der er så megen krig, grusomhed og lidelse i verden? Jehovas vidner kan vise dig svaret i Bibelen. Synes du at livet er tomt og meningsløst? Det kan blive meningsfyldt for dig! Jehova Gud er interesseret i at hjælpe dig med at finde livets mening. Du kan bede oprigtigt til Gud om hjælp. Og i overensstemmelse med din bøn kan du læse i Bibelen og bede et af Jehovas vidner om at hjælpe dig med det du måske ikke forstår.

Findes der noget man kan tro på? Ja! Og jo hurtigere du finder det, jo gladere vil du blive for det.

[Illustration på side 13]

’Min yndlingsplade handler om en ung mand som ikke kan trænge igennem til sin familie eller nogen som helst. Nogle gange føler jeg det ligesådan’

[Illustration på side 14]

Hvordan kan unge tro på et system der har ført verden ud til randen af ødelæggelsen i en atomkrig?

[Illustration på side 15]

Han blev forbløffet over det han så i Bibelen — det svarede overhovedet ikke til hvad kirken havde ladet ham forstå