„Jamen hvad skal jeg sige?“
Lær at mestre samtalens kunst
„DE ANDRE børn i skolen vidste altid hvad de skulle sige. De kunne altid sige det rigtige. Andre mennesker interesserede sig for dem. Men sådan var det ikke med mig,“ begyndte en ung mand der i mange år havde lidt af generthed. Hvad han derefter beskrev, er en situation som millioner af mennesker jorden rundt kan nikke genkendende til.
„Når jeg var sammen med andre blev mine hænder helt klamme af sved og jeg fik sommerfugle i maven. Jeg blev mere og mere anspændt, og min hjerne blev helt tom. Hvad skulle jeg sige? Jeg kunne godt lide andre og ville gerne tale med dem, så jeg forsøgte på det. Men når jeg så endelig fik fremstammet noget, faldt det helt til jorden på grund af min nervøsitet. Bagefter havde jeg det endnu værre.“
Måske har der været tidspunkter hvor du eller en af dine nærmeste har haft det på samme måde. Mange finder det vanskeligt at nå længere i en samtale end til „Hvordan har du det?“ Folks manglende evne til at tale sammen viser sig tydeligt i form af voksende ensomhedsfølelse tillige med et voksende antal „tavse“ familier.
Hvad er grunden til at folk har så svært ved at tale sammen? Det kan ligge i deres opdragelse. Desuden er mange i dag mere selvoptagne og mindre interesserede i andre. På trods af massernes tilsyneladende udadvendthed er mange mennesker generte. Bogen Shyness (Generthed) af dr. P. G. Zimbardo nævner at ud af 5000 adspurgte i en undersøgelse udtalte 80 procent at de på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været generte, og 40 procent mente at de stadig var det.
I forbindelse med et andet problem udtaler en skribent: ’Vi foretrækker at lukke op for fjernsynet og lukke af for hinanden.’ En taler ved en italiensk kongres om informationsteknik kom for nogle år siden frem med et ualmindeligt forslag. Idet han sigtede til den virkning fjernsynet har haft på familien, sagde han: „Luk alle TV-stationer en gang om ugen.“ Hvorfor? Han sagde at det ville føre til „genopdagelse af samtalens brug blandt familiemedlemmer, en vane som længe har været glemt“.
Alle disse forhold er medvirkende til at mange ikke lærer at mestre samtalens kunst. Men hvad kan man gøre for at overvinde problemet?
Den første forhindring — ens egne forestillinger
„Der var to ting jeg måtte slå ud af hovedet,“ sagde den føromtalte unge mand. „For det første var jeg alt for selvoptaget. Jeg bekymrede mig alt for meget om hvad folk mente om det jeg sagde. Jeg følte at jeg bare ville gøre mig selv til grin. Og for det andet troede jeg altid at folk ville slå ned på hvert ord jeg sagde.“ Hvad hjalp ham til at overvinde disse følelser?
Han hørte et bibelsk foredrag hvor taleren viste at ægte kærlighed ikke „søger . . . sine egne interesser“ men „altid [er] ivrig efter at tro det bedste“. At høre dette hjalp ham til efterhånden at få tillid til andre og ikke tillægge dem dårlige motiver (selv om de måske „stak“ lidt til ham), og at være mere åben over for andre og derved blive mindre selvoptaget. — 1 Korinter 13:4-7, NV; Moffatt.
Hvis man kun tænker på sine egne interesser kan man let komme til at dominere samtalen. På den anden side er nogle snarere som den amerikanske statsmand Calvin Coolidge, der var kendt for sin foragt for samtalens kunst. Han blev spurgt hvorfor han deltog i så mange middagsselskaber, når de dog så ud til at kede ham. Hans svar var: „Ét sted skal man jo spise.“ Ja, nogle tænker kun på at fylde i sig ved den slags sammenkomster!
For at kunne bidrage til en samtale må man have noget at sige. Hold dig derfor godt underrettet. Læs aviser eller blade (som dette her), og husk hvad du læser (eventuelt ved at gøre notater). Så opnår du en viden der kan være til stor glæde for andre.
Vær en opmærksom tilhører
„Jeg må tilstå at jeg har svært ved bare at høre efter når andre taler,“ skrev en kvinde. „Jeg er altid parat med gode råd. Når mine venner ringer til mig for at lette deres hjerte eller beklage sig lidt, har de kun brug for et lyttende øre og lidt medfølelse; men ak, i min iver vil jeg straks foreslå mindst femten forskellige løsninger.“ Hun fandt at hendes venner som regel fik travlt med at afslutte samtalen.
Det samme kan ske for enhver der ikke er en opmærksom tilhører. En god tilhører vil lytte tålmodigt og opmærksomt i stedet for at tænke på hvad han selv skal sige bagefter. Han vil hverken afbryde eller skynde på den anden, og heller ikke forsøge at fuldende den andens beretning. Ingen kan gøre to ting på én gang og ofre begge sin fulde opmærksomhed. En hustru har udtrykt hvilken opfattelse mange gifte kvinder har: „Vi tror ikke på at en mand kan læse avisen og samtidig høre hvad vi siger. . . . Vi tror ikke på at en mand kan tage pyjamas på, vaske sig, børste tænder, kravle i seng og lukke øjnene og samtidig lytte til hvad vi siger.“
Hvis man ønsker at være en opmærksom tilhører må man se på den der taler, og i ord eller handling (måske ved et nik) vise sin interesse for hvad der bliver sagt. Prøv at sætte dig i den andens sted. (For eksempel: „Jeg forstår hvordan du må have følt det.“) Stil taktfulde og relevante spørgsmål. Tøv ikke med at bede om opklaring af dunkle punkter. Folk nyder ofte at forklare tingene nærmere.
Det er til stor nytte at lære lidt samtaleteknik. Men at mestre samtalens kunst indebærer mere end blot at lære nogle regler.
En kunst der udspringer fra hjertet
Hvis ikke ens hjerte er fyldt med kærlig interesse for andre, kan man have hovedet fuldt af endeløse historier uden dog at have noget talent for at samtale. ’Ret ikke hver især blikket mod blot jeres egne interesser, men ret det også hver især mod de andres,’ tilråder Bibelen. — Filipperne 2:4.
Vil man lære at mestre samtalens kunst, må man være følsom over for andres indstilling og interesser. Denne følsomhed bør ikke kun afspejle sig i at man viser andre opmærksomhed, men også i hvad man taler om. Det er indlysende at hård, spottende tale ikke er ensbetydende med at vise kærlighed. Men til tider kan selv en uskyldig samtale have en ødelæggende virkning. — Titus 3:2.
For eksempel talte en gruppe kvinder i deres onsdagssyklub ret frit om hvilken skam det var at en familie som lige var flyttet til egnen, havde en datter der var narkoman. Senere omtalte en af dem dette under en samtale med en veninde.
„Der er en anden side af sagen,“ svarede veninden.
„Du var da ikke med i syklubben,“ indvendte den første. „Hvis du havde været der, ville du . . .“
„Nej, men jeg har besøgt dem — i deres hjem,“ svarede veninden. „Det er ikke deres datter — de er ikke engang i familie med hende; hun er heller ikke ven af familien men blot en stakkels pige der har været syg så længe og har lidt så forfærdeligt at lægerne har gjort hende til slave af opium. Men nu har familien her påtaget sig at forsøge at få hende rask. De har givet afkald på deres hjem — ja, ofret sig fuldstændigt — for at kunne gøre det. Jeg er netop blevet klar over det — med venlig hjælp af lægen.“
Den anden rejste sig brat for at gå. Hvorfor så pludseligt? ’Jeg må fortælle alle de andre om denne smukke side af sagen,’ sagde hun med en pludselig rødme i kinderne af forlegenhed. Ja, ofte har tilfældige hændelser som bliver omtalt i en „uskyldig“ samtale, også en anden side.
Behersk derfor trangen til at sige noget der kunne skade en andens omdømme. Ødelæg ikke en andens gode navn. (Jævnfør Ordsprogene 16:27, 28.) Spørg dig selv: Hvor meget af det jeg siger, virker nedbrydende på andre? Efter en ærlig selvransagelse finder du det måske nødvendigt at foretage visse ændringer.
Hvad man får ud af at tale med andre
Man får et nærmere forhold til dem man lærer bedre at kende. Familiebåndene bliver stærkere. Kløften mellem mand og hustru og mellem forældre og børn bliver mindre. Man forøger sin viden ved at suge til sig af andres visdom. Unge mennesker kan lægge års erfaringer til deres liv blot ved at lytte til andre. Livet bliver mere indholdsrigt.
Lær derfor at mestre samtalens kunst, og gør brug af den.
[Ramme på side 16]
ER DU EN GOD SAMTALEPARTNER?
● Taler du 50 procent af tiden når der er tre eller flere i en gruppe?
● Kan du fornemme det når en ven er glad eller måske lidt nedtrykt?
● Taler du hovedsagelig om ét emne — dig selv?
● Kan du skelne mellem det der er morsomt og det der er ubehøvlet?
● Forveksler du ærlighed med uforskammethed?
● Spørger du andre om deres interesser?
[Ramme på side 17]
RÅD OG VINK HVORDAN MAN FÅR BEGYNDT
● Præsentér dig selv.
● Sig noget om den situation I begge befinder jer i netop nu.
● Giv oprigtige komplimenter.
● Bed om eller yd hjælp.
HVORDAN MAN HOLDER DEN I GANG
● Stil spørgsmål. Enten om noget konkret — „Kom temperaturen op over 27 grader i dag?“ eller om synspunkter — „Synes du ikke at forholdene er blevet mere usikre?“
● Få den anden til at fortælle om sig selv. „Hvor er du vokset op? Hvad synes du om dit arbejde? Hvordan kommer man ind i den branche?“
● Fremfør en af dine personlige oplevelser, eller små interessante nyheder.
● Undgå uberettiget kritik, men fortæl alligevel frit om dine følelser og reaktioner på hvad den anden siger.
● Vær klar over hvornår det er tid at slutte.