Unge spørger:
Hvem er virkelig min ven?
„JEG har gået i skole her i otte år, men i al den tid har jeg ikke fået en eneste ven! Ikke én,“ snøftede Ronnie. „Jeg kommer dårligt ud af det med min far, min mor forstår mig ikke, og jeg slås med min søster. Jeg har ikke en eneste ven! Det er aldrig til mig når telefonen ringer. Jeg har ingen at snakke med. Ingen ved hvad jeg føler, og ingen er interesseret i at vide det. Somme tider synes jeg ikke jeg kan holde det ud længere!“
Ronnie beskriver fortvivlet hvordan det er at stå uden venner. Måske har du følt det samme nu og da. Det har mange unge. En undersøgelse ved universitetet i Nebraska (USA) viser at „gymnasieelever har flest problemer med ensomhed, og at universitetsstuderende er de næste i rækken“. Dårlig kommunikation kan skabe „mure“ af ensomhed. Under sådanne omstændigheder er det meget vigtigt at have en sand ven.
Hvad er en sand ven?
En sand ven er en der gør mere for én end de mange bekendte man hilser på i det daglige. En afrikansk stamme beskriver efter sigende nogle som „vejens venner“ og andre som „hjertets venner“. Hvad er en „hjertets ven“? Det har flere unge udtalt sig om.
„En virkelig ven,“ siger den 18-årige Semone, „holder fast ved én i tykt og tyndt. Han deler ikke bare de gode tider med én, men også de dårlige. Når man har problemer kan man altid tale med sin ven og finde en skulder at græde ved.“ Den beskrivelse stemmer med Bibelens, som siger: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ — Ordsprogene 17:17.
Ja, sagt med Bibelens ord er en ven én der viser kærlighed. Vi kunne måske være tilbøjelige til at mene at vore venner er dem der fortæller os hvor dygtige vi er. Og vi bliver måske sårede hvis en kammerat gør os opmærksomme på en fejl vi har. Men i Ordsprogene 27:6 siger den norske oversættelse af 1978: „En ven er trofast selv når han slår, en fjendes kys er svigefulde.“ Vi må derfor passe på at vi ikke af selviske årsager kommer til at vælge den forkerte slags venner.
En der har forstået dette er den 18-årige James. Han siger: „En virkelig ven er for mig én der fortæller mig når jeg gør noget forkert, og forsøger at hjælpe mig til at holde op med det.“ Og den 26-årige Marvia siger: „Somme tider vil en såkaldt veninde se at man kommer ud for problemer, og så sige: ’Jeg var klar over at du lagde op til det, men jeg turde ikke sige det til dig., Men når en virkelig veninde ser at man er på vildspor, vil hun prøve at advare en før det er for sent — også selv om hun ved at man måske ikke vil bryde sig om det hun siger.“
Men hvem kan afgøre hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Der findes en der kender langt mere til livet end nogen af os. Det er menneskets Skaber, Jehova Gud. I Bibelen fortæller han os hvordan vi skal bruge vort liv for at finde tilfredshed, så vi ikke gør noget vi senere vil fortryde. Ordsprogene 2:6-9 forklarer at hvis vi lytter til Gud og følger hans vejledning, vil vi forstå „hvert et spor, som er godt“.
Hvis du har en ven der stoler på Guds vejledning, en der tænker klart og taler rent ud, kan han påvirke dig i en god retning og derved hjælpe dig til at træffe kloge afgørelser. Af gode grunde siger Bibelen at „en vens hengivenhed [giver] større glæde end gode råd“. — Ordsprogene 27:9, norsk overs. af 1978.
Har det betydning hvem man vælger?
Afdøde Henry Ford siges at være blevet spurgt: „Hvem er ens bedste ven?“ Efter at have tænkt sig om et øjeblik svarede han: „Den bedste ven er den der får det bedste frem i en.“ Mange unge har indset det samme, og de synes at der er grund til at være kræsen med valget af venner.
„Mit liv beviser at ikke alle ’venner’ får det bedste frem i en,“ siger den 23-årige Peggy. Hun fortæller at hun som ganske ung blev tvunget til at flytte hjemmefra og at hun i over et år blev hjulpet af et ægtepar der hed Bill og Lloy. Mens hun boede hos denne familie lærte hun meget om Gud og Bibelen. „De måneder jeg boede hos Bill og Lloy var fyldt med ægte glæde, tilfredshed og fred,“ siger Peggy. „Men det varede ikke ved, for selv om de bad mig om at blive, rejste jeg for at være sammen med nogle andre ’venner’.“
„Senere lærte jeg meget af mine nye ’venner’ — at stjæle stereoanlæg, at hæve dækningsløse checks, og, ikke mindst, at skaffe 200 dollars om dagen til narkotika,“ fortsætter Peggy. „Dengang troede jeg at de virkelig interesserede sig for mig, men senere gik det op for mig at de bare var ude efter penge, narkotika og hvad de ellers kunne få af mig.“
Da Peggy var 18 år mødte hun en ung mand, Ray, som blev hendes ven og gav hende alt det narkotika hun kunne bruge — gratis. „Jeg troede det var enden på alle mine problemer. Aldrig mere behøvede jeg at stjæle og bedrage,“ fortæller Peggy. „Men han førte mig ind i prostitution. Alligevel havde jeg nu den tryghed at vide at når dagen var slut, ville Ray altid være der.“
Ray blev imidlertid mere og mere krævende, og det viste sig tydeligt at også han var interesseret i de penge Peggy kunne skaffe ham. I et forsøg på at komme ud af dette afhængighedsforhold standsede Peggy sit narkotikamisbrug. „Men Ray dukkede op og var rigtig sød over for mig og gav mig stoffer,“ tilstod Peggy. „Og før jeg vidste af det sad jeg igen i saksen.“ Til sidst rejste hun fra byen for at komme væk fra denne ’ven’. Fandt hun nogen sinde en ægte ven?
Hun huskede den ægte kærlighed hun havde mødt hos det ægtepar hun havde boet hos og som var Jehovas vidner; hun opsøgte derfor Vidnerne hvor hun nu boede. Snart stod der to Jehovas vidner ved hendes dør. „Glædestårer fyldte mine øjne da jeg omfavnede de to forbløffede kvinder,“ fortæller hun. „Jeg afskyede efterhånden mine tidligere ’venners’ hykleri, men her var mennesker der var helt igennem ægte.“
Hvad så med de laster hun havde fået? „Jeg havde ingen problemer med at overvinde nogen af dem — undtagen rygning. Igen og igen bukkede jeg under og måtte bede Gud om tilgivelse,“ forklarer hun. „Men så sagde en af mine venner: ’I stedet for at bede om tilgivelse når du har fejlet, hvorfor så ikke bede om styrke når du føler dig fristet til at ryge?’ Dette venlige og praktiske forslag hjalp mig. Med mine venners hjælp lykkedes det mig at overvinde problemet helt. For første gang i årevis følte jeg mig ren indvendig og vidste hvad det ville sige at have selvrespekt.“
Er det ikke indlysende hvem der var Peggys sande venner? Hvilken kontrast! Mens de falske venner førte hende ud i mange dårlige vaner, opmuntrede de ægte venner hende til at aflægge dem. I hvilken retning påvirker dine venner dig? Hvordan er deres moralske standard? Sandt nok er ikke alle unge mennesker interesseret i religion, men måske er du. Hvis du er, søger du sikkert venner der også tænker på Gud. Hvordan kan du finde ud af om dine venner gør det? Begynd at tale med dem om Gud, så vil du hurtigt finde ud af det.
Peggy var taknemmelig for at finde venner der fik det bedste frem i hende i stedet for det værste! Idet hun ser tilbage, siger hun: „Når Bibelen siger: ’Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven,’ er det fuldstændig rigtigt. Jeg ved det! Hvis bare jeg havde bevaret venskabet med dem der elsker Gud, kunne jeg have undgået alt det der nu blot er et ubehageligt minde. Jeg har lært af bitter erfaring hvem der virkelig er min ven.“ — Ordsprogene 13:20.
[Ramme på side 14]
ER HAN VIRKELIG DIN VEN?
● Er han ærlig over for dig, selv om det han siger gør dig ondt?
● Når du har problemer, lader han dig så i stikken?
● Vil hans vaner berige eller ødelægge dit liv?
● Hvor gode og konsekvente er hans moralnormer?
● Lyver, stjæler eller bedrager han mens I er sammen?
● Hvilket omdømme har han?
● Hvilket mål har han i livet? Har du det samme mål, eller ønsker du at få det?
● Hvorfor vil han være din ven? Har du noget han gerne vil have?
● Hvad mener dine forældre om dit valg?
● Er der tegn på at han føler et ansvar over for Gud?
[Illustration på side 12]
„En virkelig ven er for mig én der fortæller mig når jeg gør noget forkert, og forsøger at hjælpe mig til at holde op med det.“ Vil dine venner gøre det for dig?