Den hellige ånd i virksomhed i dag
DEN hellige ånds særlige gaver, som kendetegnede de kristne i det første århundrede, forsvandt. De er ikke længere nødvendige for at man kan finde ud af hvem den hellige ånd virker igennem. Hvad er kendetegnene da i vor tid? Lad os undersøge nogle af dem:
1. „KÆRLIGHED TIL HINANDEN“
Sand kærlighed er den hellige ånds vigtigste karisme (gave) i dag. (1 Korinter 13:13) Den kommer til udtryk i sand næstekærlighed, som en kristen må have. (Mattæus 22:39) I den forbindelse sagde Jesus: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Det er ikke blot en formel kærlighed til menneskeheden i almindelighed. Det er heller ikke blot en følelsesbetonet snak om kærlighed. Det er en kærlighed som ledsages af gerninger der vil være til varig gavn for andre. Den overvinder splittende faktorer som nationalisme, racefordom og politik, hvilket for eksempel betyder at de der har denne gave aldrig ville tænke på at gå i krig og dræbe andre kristne (eller nogen andre) i et andet land. Vi spørger: Hvem i hele verden lægger i dag denne kærlighed for dagen? — 1 Johannes 3:10-12; 4:20, 21.
2. ’IKKE EN DEL AF VERDEN’
For at disciplene kunne forblive i samhørighed med Faderen og Sønnen og indbyrdes være forenede, lærte Jesus dem at de ikke skulle være en del af verden med dens racemæssige, nationale, politiske og samfundsmæssige splittelser. De måtte vise troskab mod Guds rige. (Johannes 15:19; Mattæus 6:9, 10) Bogen From the Old World to the New siger: „De valgte at tjene Guds rige fremfor et hvilket som helst jordisk rige.“ Og History of Christianity bemærker at de kristne i det første århundrede „nægtede at tage nogen som helst aktiv del i . . . det militære forsvar af riget“, det vil sige romerriget. Hvem indtager i dag en sådan neutral holdning?
3. „GØR DISCIPLE“
Kristen kærlighed er ikke passiv. „Mine børn, vor kærlighed bør ikke blot være ord og tale; den må være sand kærlighed, som kommer til udtryk i handling.“ (1 Johannes 3:18, Today,s English Version) Jesus lærte sine disciple at tale med andre om den gode nyhed om Guds rige, og han befalede dem at gøre dette i hele verden. (Mattæus 10:7; 24:14; 28:19, 20) Ifølge Christianity Today indser kun en tredjedel af karismatikerne behovet for „at vinde verden for Kristus“. Men hvor mange af selv disse går virkelig ud og „gør disciple“ ved at besøge folk i deres hjem? Er det derimod ikke sandt at Jehovas Vidner er kendt for at gøre dette i hele verden? En præst ved en af pinsebevægelsens kirker sagde engang til et vidne: „Det er til at græde over at tænke på at det er os der har Guds ånd, men at det er jer der gør arbejdet!“
4. ’ELSK JEHOVA’
Hvis Jehova Gud skal støtte en tilbedelse med sin ånd, må han komme i første række. (2 Mosebog 20:5) Jesus sagde: „’Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.’ Dette er det største og første bud.“ (Mattæus 22:37, 38) En af måderne hvorpå man kan gøre dette, er ved at gøre Guds navn, Jehova, kendt. Jesus gjorde dette. Han sagde i en bøn til Gud: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det.“ (Johannes 17:26) Derfor beder de kristne: „Vor Fader i himmelen: Lad dit hellige navn blive æret.“ (Mattæus 6:9, TEV) Hvem sætter i dag Jehova først i deres liv og viser dette ved at nære hengivenhed for hans ord og love, og ved at gøre hans navn kendt på hele jorden? Hvilket internationalt religiøst samfund forbindes navnet Jehova med?
En undersøgelse af „gaverne“
Der er ingen tvivl om at Guds ånd virker i dag. Sande kristne bærer denne ånds kendetegn. (Galaterne 5:22, 23) Og den giver dem kraft til at fuldføre hans hensigt.
En tidligere karismatiker fortæller at han havde den „erfaring“ at tale i tunger, men at han alligevel følte at der var noget galt. Det forvirrede ham at der var omkring ti grupper der talte i tunger og dog ikke var enige indbyrdes, idet nogle endda beskyldte andre for „at være dæmoninspirerede og fordømte“. Var det dæmonerne der påvirkede disse grupper og udførte kraftige tegn for at vildlede? Senere mødte han en spiritist som ’talte med ånder’ derhjemme. „Jeg sagde til ham at den eneste ånd jeg ønskede at kende, var den hellige ånd, hvortil han svarede at han aldrig havde hørt om den. Det overraskede mig dog at hans ånder også profeterede og satte ham i stand til at helbrede mirakuløst.“ Han forstod nu faren ved disse ting.
Han havde ’prøvet ånderne’ for at se om de var fra Gud. (1 Johannes 4:1, da. aut.) Og han havde fundet at det var de ikke. Han forstod at karismatikernes liv, adfærd, praksis og tro ikke genspejlede åndens frugter, som nævnes i Galaterbrevet 5:22, 23. Han kunne derimod se at Jehovas vidner levede som kristne, idet han siger: „De havde en kærlighed der gik ud over nationale skel. Det betød meget for mig at de forkyndte den gode nyhed om Guds rige på hele jorden som forudsagt i Mattæus 24:14. At gøre dette krævede et mod som kun Guds ånd kan give.“ Ja, den hellige ånd udvirker store ting blandt disse kristne i dag!