Har Gud omsorg for kvinder?

’Ja!’ svarer en kvinde som her fortæller sin egen beretning

„FOR få år siden var jeg kommet til et punkt i mit liv hvor jeg følte at jeg virkelig havde brug for Guds hjælp. Men kunne jeg komme til ham i tillid til at han ville have så megen omsorg for mig at han ville hjælpe mig? Jeg må indrømme at jeg havde mine tvivl. Hvorfor? Fordi jeg som kvinde var nået til den bitre slutning at Gud ikke havde meget tilovers for kvinder. Hvordan havde jeg fået et sådant negativt syn på Gud? Det skyldtes de erfaringer jeg havde gjort under min opvækst.

Det er sikkert kendt at mormonismen, som er den fremherskende tro i den amerikanske stat Utah, engang gik ind for flerkoneri. Dette blev ændret i 1890, hvorefter mormonkirkens medlemmer ikke længere måtte praktisere polygami. Men det var ikke alle der accepterede ændringen. Nogle fundamentalister begyndte at danne deres egne sekter og fortsatte i hemmelighed den praksis at have mange koner.

Da jeg var en lille pige besluttede min fader at undersøge nogle af disse fundamentalistiske sekter for at se om de havde sandheden. Derefter blev han overbevist om at det var Guds vilje at menneskene skulle leve i polygami.

Det var noget af en forandring! Min moder havde allerede født ham fire børn og ventede det femte. Hun var forvirret og bitter. Hun argumenterede og græd, og da hun blev indlagt for at føde sit femte barn, ønskede hun kun at dø. Det gjorde hun også næsten, men til sidst kom hun sig alligevel. Efterhånden begyndte hun at tro på at polygami måske kunne være Guds vilje, men hun syntes ikke at min fader var den rette til at leve efter denne ’høje lov fra Gud’.

Mens min fader blev mere og mere involveret i polygami, mindede han os konstant om at han gjorde ’Guds vilje’. Disse ord, ’Guds vilje’, slog ned i mine tanker hver gang jeg så ham gøre sig klar til et stævnemøde, hvor han ’retfærdigt’ gjorde sin pligt ved at gå ud med andre kvinder end min moder. Hver eneste gang jeg vågnede op om natten og så min moder alene i sengen fordi min fader var sammen med en anden kvinde, kom jeg til at tænke på ordene ’Guds vilje’. Jeg begyndte at føle at Gud var meget uretfærdig over for kvinder.

Ja, jeg gav Gud skylden for vores ulykkelige familieliv. I dag ved jeg selvfølgelig at det ikke er Guds vilje at en mand skal tage sig flere hustruer. Det er Guds vilje at en mand er ’én kvindes mand’, og at ’mændene elsker deres hustruer som deres egne legemer’ og ikke volder dem sorg eller gør dem utrygge. (1 Timoteus 3:12; Efeserne 5:28) Men disse sandheder kendte jeg ikke dengang. Min faders forkerte fremstilling af Gud såede bitterhed i mit hjerte.

Min moder vidste at det hele gik mig meget på, så hun prøvede at trøste mig. Hun forklarede: ’Når det kommer til stykket er polygami meget bedre end utroskab, og mænd er af naturen født som polygamister der ikke kan holde sig til én kvinde. Det er åbenbart sådan Gud har skabt dem.’ Men disse ord gav mig bare en følelse af håbløshed. ’Hvorfor har Gud skabt mændene sådan?’ tænkte jeg. ’Hvorfor skal en kvinde dele sin mand med andre kvinder? Er kvinder bare mændenes ejendom der skal føde børn for dem?’ Jeg troede på Gud. Men jeg troede også at min faders opfattelse var sand, og jeg begyndte at føle mig meget dårligt stillet fordi jeg var en pige.

Et forsøg på at rive mig løs

I min faders sekt var det almindeligt at pigerne blev gift i en tidlig alder. Men da jeg blev teenager kunne jeg ikke udholde tanken om at skulle giftes med en mand der i forvejen havde andre koner. Jeg følte at det måtte være bedre at blive gift med en der slet ikke troede på noget. Min fader havde travlt med sine andre koner, eller med at finde flere, så jeg fik lov til at passe mig selv. Jeg holdt mig så meget på afstand af min faders trosfæller som jeg kunne, og mit liv blev mere og mere ugudeligt. Jeg begyndte at anlægge hippiestilen, og til sidst blev jeg gift med en ung mand der levede på samme måde. Men det løste ikke mine problemer.

Jeg opdagede at mænd også kan behandle kvinder dårligt uden at gøre ’Guds vilje’. Det forekom mig at kvinder var dårligt stillet både med og uden religion. Min mand opgav ikke sin frie livsstil, selv om vi blev gift. Jeg kom til det resultat at mænd ikke alene var født polygame men også troløse. Næsten hver eneste mand jeg kendte, bedrog sin kone, så jeg følte at det var noget alle kvinder måtte finde sig i før eller siden. Jeg mærkede også mere til de fysiske problemer ved at være kvinde. Blandt andet en smertefuld abort fik mig til at føle at mændene havde alle fornøjelserne i samlivet, mens kvinderne havde alle problemerne.

Et stykke tid gik jeg til møder hos en gruppe der var interesseret i kvindernes frigørelse. Her lærte jeg flere grunde til at være utilfreds med kvindernes lod, men jeg holdt snart op med at komme til møderne, da de ikke syntes at udrette noget af virkelig værdi for mig. Jeg mente fortsat at Gud var uretfærdig mod os kvinder. Men lidt senere fandt jeg ud af at det var mig der var uretfærdig. Jeg dømte på et utilstrækkeligt grundlag. Inden længe fandt jeg ud af at sagen også havde en anden side.

Et nyt syn på tingene

Jeg trængte hårdt til hjælp. Men hvor kunne jeg gå hen? Jeg begyndte at læse Bibelen på egen hånd og at bede til Gud. Ville Gud høre min bøn, selv om jeg ’kun’ var en kvinde?

Snart efter fik jeg besøg af to unge kristne kvinder. De tilbød mig de nyeste numre af Vagttårnet og Vågn op!, to blade der behandler Bibelens betydning og årsagerne til de problemer vi kommer ud for i verden. Jeg havde ingen penge, men de gav mig bladene alligevel. Jeg læste dem ikke, og heller ikke de numre de gav mig næste gang de kom. Men efterhånden sagde jeg ja til at studere Bibelen sammen med den ene af de to unge kvinder.

I begyndelsen var jeg ikke særlig interesseret. Men min interesse voksede hurtigt. Jeg begyndte at få et andet syn på de beretninger fra Bibelen som min fader havde fortalt mig for at retfærdiggøre sine handlinger. Jeg begyndte at forstå hvorfor mennesker — både mænd og kvinder — lider ondt. Jeg lærte at se tingene fra Guds side — at han ikke billiger mændenes undertrykkelse af kvinderne. Det er ikke ’Guds vilje’ at mænd skal have mange koner eller gøre andet som volder deres ægtefælle lidelse og smerte. Jeg fandt ud af at Gud virkelig ’er kærlighed’, og jeg begyndte at reagere positivt på hans kærlighed. — 1 Johannes 4:8.

Men der var stadig rester af tvivl tilbage om hvordan Gud egentlig ser på kvinder. Jeg bad til ham om mere hjælp.

Dybere forståelse

En dag læste jeg beretningen om Jakob i Første Mosebog. Tidligere havde jeg altid undgået den beretning, fordi den også handler om flerkoneri. Men nu fik jeg mig selv til at læse den.

Jakob elskede Rakel, og han havde arbejdet i syv år for at kunne gifte sig med hende. Men han blev ført bag lyset, så han i stedet blev gift med hendes storesøster Lea. Faderen til de to piger, Laban, påstod at han havde narret Jakob fordi det var skik og brug at man bortgiftede den ældste datter i familien først. Syv dage senere blev Jakob så gift med den pige han virkelig elskede, Rakel — og måtte arbejde syv år til for at betale brudesummen for hende. Nu begyndte Lea at føle den forsmåede hustrus smerte. — 1 Mosebog 29:16-30.

Da jeg læste beretningen for mig selv, begyndte jeg at se den i et nyt lys. Det var ikke Gud der fik Jakob til at tage to koner. Det var Laban der narrede ham. Og det var bestemt heller ikke Gud der satte Lea i en situation hvor hun blev tilsidesat. Tværtimod var Jehova den eneste der trøstede hende i hendes sorg. Lea henviste gang på gang til at Jehova hjalp hende. Og da Rakel blev ulykkelig, hjalp Jehova også hende. — 1 Mosebog 29:31-35; 30:22-24.

Det rørte mig dybt at læse om Jehovas godhed mod begge disse kvinder og hans omsorg for dem. Han behandlede ikke deres problemer som småting, som ’feminine følelser’ der ikke virkelig betød noget. Nej, han tog sig virkelig af dem.

Siden fandt jeg mange andre beretninger i Bibelen der viste mig ud over enhver tvivl at Jehova Gud har omsorg for kvinder. Jeg blev overbevist om at ligesom Gud hørte Leas og Rakels bønner da de befandt sig i en situation der langtfra var ideel, ville han også høre mine oprigtige bønner.

Desuden fandt jeg at beretningen om Evas skabelse understregede kvindens betydning og værdi. (1 Mosebog 2:18) Kvinden blev skabt så hun passede til manden og supplerede ham. Hendes feminine egenskaber var altså en berigelse for menneskeslægten. Jeg slugte de råd og tilskyndelser i Bibelen der specielt henvendte sig til kvinder. — Ordsprogene 31:10-31; 1 Peter 3:1-6; Mattæus 26:6-13.

Bibelen siger ganske rigtigt at ’en kvindes hoved er manden’, men jeg lagde mærke til at den også siger at manden skal behandle sin kone hensynsfuldt og med respekt. (1 Korinter 11:3; 1 Peter 3:7; Ordsprogene 5:18-21; Efeserne 5:28-33) Og det rørte mig særligt at læse at Jehova huskede enkerne, der før i tiden var fattige og hjælpeløse, hvad de i mange tilfælde også er i dag. — Jakob 1:27.

Engang mente jeg at mændene havde alle fornøjelserne og kvinderne alle lidelserne ved kønslivet. Men ved at sætte tre børn i verden har jeg lært at betragte barnefødsler som en stor velsignelse Gud har givet kvinderne. Uanset smerten vil mange kvinder være enige i at det er noget af det mest spændende der kan overgå en, en glæde som mændene kun kan undre sig over og aldrig virkelig erfare.

Det ene køn er ikke bedre eller mere betydningsfuldt end det andet. Apostelen Paulus sammenfatter det meget godt der hvor han siger: ’Desuden, i forbindelse med Herren er hverken kvinden blevet til uden manden eller manden uden kvinden. For ligesom kvinden er af manden, således er også manden ved kvinden; men alle ting er af Gud.’ — 1 Korinter 11:11, 12.

Jeg indså således at Gud virkelig har omsorg for kvinder. Og han er den bedste tilflugt for kvinder der føler sig undertrykt i denne tingenes ordning. Jeg vil opfordre alle til at undersøge Bibelen og lære om den fordomsfrie Gud, Jehova. Hvad frelsen angår, hylder han princippet om ligeberettigelse. Vi kan alle elske Jehova og blive elsket af ham.“ — Indsendt.

[Tekstcitat på side 14]

„Er kvinder bare mændenes ejendom der skal føde børn for dem?“

[Tekstcitat på side 14]

„Gud billiger ikke mændenes undertrykkelse af kvinderne“

[Tekstcitat på side 15]

„Det rørte mig dybt at læse om Jehovas godhed“

[Tekstcitat på side 16]

Jehova er den bedste tilflugt for kvinder der føler sig undertrykt i denne tingenes ordning. „Hvad frelsen angår, hylder han princippet om ligeberettigelse.“

[Ramme på side 15]

„Min fader sagde til mig at han blandt andet fulgte Abrahams eksempel. Abraham fik børn med to kvinder, sin kone Sara og en trælkvinde ved navn Hagar. Men grunden var at Gud havde lovet den barnløse Abraham at hans afkom ville blive til et stort folk. Da Abrahams kone, Sara blev for gammel til at få børn, gav hun ham trælkvinden Hagar, idet hun tænkte at det lovede barn måske skulle fødes af hende. Læg mærke til at det var Sara der gav Abraham trælkvinden. Abraham tog sig ikke mange hustruer. Desuden viste det sig at det ikke var den måde Gud ville opfylde sit løfte på. Senere satte Gud mirakuløst Sara i stand til at føde et barn, og den lovede søn blev født af hende. — 1 Mosebog 12:1-3; 16:1-4; 21:1-5.“