Vær forsigtig med at købe på kredit!

MIKAEL og Betty stod og så på møbelhandlerens vindue. Bettys øjne strålede da hun betragtede den smukke hjørnesofa — og de kunne netop godt bruge en ny sofa. Men hun vidste jo godt at de var dyre. Denne her kostede endda kun 6895 kroner, stod der på skiltet. Det var alligevel mere end de havde råd til lige nu. Der ville gå et godt stykke tid før de havde sparet så meget sammen.

Mens de stod og tænkte over det, kom en smilende ekspedient ud til dem. Mikael og Betty blev budt indenfor i forretningen.

„Det ser ud til at være en dejlig sofa, men vi har ikke råd til den i øjeblikket,“ sagde Betty.

„De behøver ikke at betale hele beløbet på én gang,“ sagde ekspedienten. „De kan nøjes med en udbetaling på 25 procent og derefter betale restbeløbet over 12 måneder.“ Ekspedienten skrev tallene på et stykke papir. „Efter tillæg af et administrationsgebyr på 60 kroner vil udbetalingen helt nøjagtig være kr. 1738,75, og den månedlige ydelse kr. 521,60.“

Betty tænkte over det: „Kun kr. 521,60 om måneden! Ved at spare lidt her og der, eller ved at arbejde lidt ekstra, kunne vi sikkert nok betale det. Måske kunne vi godt få den sofa nu, uden først at spare op til den.“

Betty skrev langsomt tallene op på et stykke papir. Kr. 521,60 om måneden i 12 måneder. Det bliver kr. 6259,20. Udbetalingen var kr. 1738,75. Sofaen ville altså koste dem kr. 7997,95 i stedet for kr. 6895,00.

„Forskellen skyldes et rentetillæg på kr. 1042,95 og administrationstillægget på kr. 60,00 fordi De køber på afbetaling,“ forklarede ekspedienten.

„Er det ikke temmelig mange penge?“ ymtede Mikael.

„Nå-å, renterne udgør kun knap 20 procent af restbeløbet på kr. 5216,25. Det er da ikke helt urimeligt,“ svarede ekspedienten.

Mikael tænkte over det. Betty var åbenbart ivrig efter at få sofaen nu. Han var tilfreds.

Men havde han grund til det? En rente på 20 procent virker ikke af meget, når man tager hele renteniveauet i betragtning. Men i virkeligheden kom han til at betale en langt højere rentesats. Hvordan det?

Ekspedienten havde nævnt rentetillæggets rentesats for Mikael. Denne blev beregnet på grundlag af det fulde beløb han skyldte på salgstidspunktet. Imidlertid ville Mikael ikke skylde dette beløb i alle 12 måneder. Efter hvert månedligt afdrag ville han skylde mindre. Men han ville betale renter som om han skyldte alle kr. 5216,25 gennem alle 12 måneder. Beregnet ud fra hvad han virkelig ville skylde hver måned, ville den rente han skulle betale beløbe sig til 37 procent om året, og ikke 20 procent. Denne faktiske rentesats kunne også kaldes den „effektive“ rentesats.

Kontant eller kredit?

Naturligvis betyder det at man må betale mere når man køber på kredit. Men kunne Mikael og Betty have sparet endnu flere penge ved at vente til de selv havde pengene?

Forretningens indehaver forhøjer måske prisen på sine varer med 100 procent eller mere. Det betyder at en vare han køber for 1000 kroner sælges for 2000 kroner. Men med så stor en bruttoavance er forretningsindehaveren måske villig til at tilbyde en god kontantrabat for at få varen solgt.

Hvis Mikael og Betty kunne have tilbudt kontant betaling for deres sofa, ville de måske have kunnet købslå med forretningsindehaveren om en vis kontantrabat, måske helt op til 10 procent, altså over 600 kroner.

Mikael og Betty skulle derfor, inden de købte deres sofa på afbetaling, ikke blot have tænkt over (1) den høje rente de måtte betale, men også (2) den eventuelle kontantrabat de gik glip af.

Er det da forkert at købe på kredit? Ikke nødvendigvis. Det er en personlig afgørelse. Meget få familier kan købe hus eller bil uden afbetaling. Sandt nok kunne man i tilfældet med en bil ønske at spare pengene op på forhånd og så betale kontant. Men i nogle tilfælde kunne dette tage adskillige år. I løbet af den tid ville inflationen sandsynligvis have fået prisen til at stige betydeligt og således have slugt meget af det der kunne være sparet ved ikke at købe på afbetaling.

Nogle synes således at der er fordele ved at købe på kredit: (1) Man kan gøre brug af varerne med det samme; (2) ingen prisstigning på grund af inflation; (3) ofte bliver der hurtigere taget hensyn til klager fordi man ønsker et godt forhold til kunden, da han stadig skylder penge; (4) de månedlige betalinger kan opfattes som en form for tvungen opsparing.

Mindre kostbar kredit

Ud over afbetalingsaftaler som indbefatter betaling af renter, har nogle forretninger kreditformer som er mindre kostbare.

(1) Månedlige betalinger der betragtes som en kontant betalingsaftale. Nogle forretninger tillader kunderne at betale den oprindelige pris ved månedlige afdrag over en periode på for eksempel seks måneder. Dette er den mindst kostbare måde at få kredit på. Men da skal man selvfølgelig ikke regne en kontantrabat for givet. Man må også være opmærksom på at prisen ofte kan indbefatte et skjult rentetillæg, således at man let kunne have fået en rabat hvis man stod med pengene i hånden og var parat til at betale med det samme.

(2) Overtræk på bankkonto. Nogle steder kan man, hvis man anses for kreditværdig i sin bank, låne penge til kreditkøb ved, med bankens godkendelse naturligvis, at trække mere på sin konto end man har indestående. I Danmark er renten der skal betales ved overtræk på en bankkonto sædvanligvis mindre end renten i en afbetalingsaftale. Der betales kun rente af det beløb der rent faktisk skyldes. Hvis man er i stand til at betale hurtigere af på gælden, betaler man færre renter.

(3) Kontokort, for eksempel et kontokort til et stormagasin. Ideen med et kontokort er først og fremmest at man med dette kan købe varer og tjenesteydelser som man betaler for i den følgende måned. Hvis man betaler sin konto helt ud hver måned skal man almindeligvis ikke betale renter. Men udlignes kontoen ikke, lægges der renter på. Med andre typer kontokort er det imidlertid muligt at anskaffe sig større ting, idet betalingerne kan strækkes over et år eller hele to år. En betydelig andel af de månedlige indbetalinger er renter. Hvis man er i stand til at betale hurtigere af på gælden, betaler man færre renter, som i tilfældet hvor man overtrækker sin bankkonto. Men når man anvender et kontokort er det igen vanskeligt at købslå om en rabat.

Vær forsigtig med at købe på kredit

Før man skaffer sig et kontokort vil det være fornuftigt at spørge sig selv: „Kunne det være farligt? Kunne det give mig stress og bekymringer?“ Mange har erfaret at et kontokort opmuntrer dem til impulsive, unødvendige indkøb som resulterer i økonomiske problemer og bekymringer.

Formaningen til forsigtighed gælder ikke kun kontokort, men alt køb på kredit. Man kan hævde at ingen form for kredit er billig, og at den forøger omkostningerne og giver næring til inflationen. Allerede Shakespeare lod en af sine personer sige at det var bedst hverken at være låner eller udlåner. Før ham advarede den inspirerede bibelskribent: „Låntager bliver långivers træl.“ — Ordsprogene 22:7.

Det ville være langt at foretrække hvis man kunne gå gennem livet uden nogen gæld. Dette er imidlertid ikke altid muligt i nutidens verden. Dog bør man udvise forsigtighed, idet man forstår at kredit koster penge. Ens evne til at betale tilbage er begrænset af ens „disponible“ indkomst, altså af hvad der er tilbage af ens indkomst når alle andre udgifter er betalt.

Hvis de samlede ydelser for ting man har købt på afbetaling overstiger ens „disponible“ indkomst, vil man få problemer og hovedbrud. I Charles Dickens’ roman David Copperfield fortalte Mr. Micawber at en mand ville være lykkelig hvis han tjente tyve pund om året og kun brugte nitten pund, nitten shillings og seks pence; hvis han brugte tyve pund og seks pence ville det føre til fortvivlelse. Efter hans regnestykke var forskellen mellem lykke og fortvivlelse altså kun på én shilling!

Det er især uklogt at benytte sig af langfristet kredit til køb af uvæsentlige og forgængelige luksusting som er brugt op lang tid før der er betalt for dem. Selv når der tages hensyn til inflationen, er det ofte billigere at spare op til det man vil købe og så betale for det, og det er mere tilfredsstillende. Det betyder også meget færre bekymringer.

Hvis du som Mikael og Betty beslutter dig til at købe på kredit, så nøjes med at købe nødvendige og varige forbrugsgoder. Find ud af hvilke typer kredit man kan få. Vælg den mindst kostbare. Kort sagt: Vær forsigtig med at købe på kredit!

[Oversigt på side 19]

Faktiske omkostninger ved afbetalingskøb: 7997,95 kr.

[Oversigt på side 20]

De månedlige rater man i alt binder sig for, bør ikke overstige ens „disponible“ månedlige indkomst.

[Ramme på side 20]

Kreditkøb i Danmark

Den 14. juli 1982 oplyste Jyllands-Posten at der var over en halv million danskere der brugte kontokort; to tredjedele af disse kort var koncentreret om nogle få stormagasinkæder. Monopoltilsynet har undersøgt kontobetingelserne og fundet at disse stormagasiners årsrente ved konto-køb varierer fra 15,39 procent til 39,81 procent. Det er dog svært at sammenligne, da forskellige andre kontobetingelser også skal tages i betragtning.

Hidtil har kontokunder været dårligt stillet hvis deres kort blev stjålet og brugt. Som regel skal kunden hæfte for tyvens indkøb. En informationschef fra en kontokæde siger: „Folk bliver ofte chokerede, når vi gør dem opmærksom på, de selv hæfter for de beløb, der bliver købt for, hvis kortet stjæles eller tabes.“ Fra den 1. april 1983 bliver der imidlertid indført en ny lov om kreditkøb; ifølge denne hæfter kunden udelukkende hvis han har været skødeløs med sit kort.

Med hensyn til kreditkøb præciserer den nye lov at sælgeren ved kreditkøb på over 1000 kroner skal give køberen skriftlig oplysning om kontantpris, udbetaling, kreditomkostninger, ydelsernes antal og forfaldstiden.