Skyldes det kosten?

Volden og dens rødder

● Barbara Reed, der er tilknyttet kriminalforsorgen i Cuyahoga Falls i Ohio (USA) som øverste tilsynsværge, fortæller i dette interview at hun i over ti år har behandlet småkriminelle, deriblandt dem der begår vold i hjemmet, ved at forbedre deres kost.

Hvor gode resultater har De opnået?

Vi har foretaget en femårig opgørelse der omfatter 1000 sager som er behandlet af vores afdeling. Efter at have forespurgt ved fire domstole foruden den vi selv er tilknyttet, kan vi sige at 89 procent ikke har været på kant med loven igen.

Hvad er anderledes ved Deres metode?

I tilslutning til den regelmæssige rådgivning, undersøger vi klientens kost og motionsvaner og giver forslag til forbedringer.

Hvilke fejl er de hyppigste?

De fleste spiser ingen morgenmad. De indtager som regel mellem 30 og 150 teskefulde sukker om dagen i form af kager, slik, is og sodavand. De tømmer i gennemsnit mellem tre og seksten halvliters flasker med sodavand hver dag. Og de spiser sjældent grøntsager. Undertiden er de allergiske over for mælk og visse fødevarer.

Hvilken forbindelse er der mellem kost og kriminalitet?

Kriminelle handlinger udspringer ikke af nogen enkelt faktor. Men hvis man til stadighed lever af raffineret sukker, koffein eller alkohol, opstår der en slags stressreaktion i legemet. Binyrerne, der reagerer med en ekstra kraftig forsyning adrenalin, bliver efterhånden helt udmattede. Men når personen kommer i kamp eller begår en forbrydelse, flyder adrenalinet igen. Jeg tror at nogle begår kriminelle eller aggressive handlinger for at opnå den følelse de får af dette ekstra energitilskud. I øvrigt kan en dårlig kost i sig selv gøre en mere irritabel og voldspræget.

Kan man give kosten skylden hvis man begår voldshandlinger?

Enhver har selv ansvaret for at holde sig klar i hovedet. Hvis man ved at man reagerer forkert på visse fødevarer, men alligevel spiser dem, er man lige så ansvarlig som en alkoholiker der tager et glas. Han ved hvad det vil føre til. Men de fleste har selvfølgelig ikke fået øjnene op for problemet.

Men nogle der spiser den samme dårlige kost, bliver ikke kriminelle. Hvorfor ikke?

Vi er forskellige. Nogle kan drikke alkohol i årevis uden at blive alkoholikere. Nogle er mere følsomme over for sukker og koffein end andre. Der kan være tale om en nedarvet afhængighed. I 50 ud af 150 tilfælde vi har behandlet, led forældrene eller bedsteforældrene af sukkersyge eller for lavt blodsukker.

Vil en bedre kost mindske volden i hjemmet?

Ja, afgjort. Vi har aldrig set et tilfælde af hjemmevold hvor en håbløs kost ikke var et af de største problemer. Dette indbefatter naturligvis alkoholmisbrug, men der har været mange tilfælde hvor klienterne fortærede enorme mængder „junkfood“. Et par der tit kom op at slås med hinanden, levede praktisk talt af kaffe, sodavand og is. Jeg satte dem på en sund diæt med friske grøntsager og frugter, fuldkornsbrød og andre kornprodukter, seks glas vand om dagen, og foreslog dem at gå nogle ture sammen. Det hjalp i løbet af to uger. God kost og motion er glimrende til behandling af stress.

I hvilket omfang bliver Deres metode anvendt af kriminalforsorgen til resocialisering?

De fleste kender ikke til metoden. Men de der har prøvet den, ved at den virker. I øjeblikket har vi programmer som dette i gang i mindst syv andre stater i USA.