Når jeg kunne tabe mig, kan alle!
HADER du badevægten? Det gjorde jeg. Jeg husker at jeg sidste år med afsky stirrede på pilen da den fløj op på et nyt højdepunkt — omkring 110 kg. Jeg tænkte ved mig selv: „Jeg vejer mere end verdensmesteren i sværvægtsboksning og mere end mange professionelle amerikanske rugbyspillere. Det er latterligt. Det er ved at blive alvorligt!“
Måske kender du en som mig — en midaldrende mand der arbejder på kontor, var fysisk aktiv i ungdommen men nu er gået over til spredte øvelser mellem avislæsningen. Hans blodtryk er skyhøjt, kolesteroltallet ’lidt’ for højt, han vejer 20 kilo for meget men bilder sig selv ind at det endnu ikke er et alvorligt problem.
Men det er alvorligt. Hver dag dør mennesker som mig af hjerteanfald — og vi taler om mange. Jeg kunne henvise til statistikker der viser faren ved hvert ekstra kilo, men problemet er ikke statistisk. Problemet er, for at sige det ligeud, enker og forældreløse børn. Problemet er børn, som mine to små piger, der må vokse op uden en far.
Fædre, husk det.
Da jeg først havde besluttet mig til at tabe nogle kilo, huskede jeg de gode oplysninger i artiklerne „Er kampen mod vægten håbløs?“ i Vågn op! for 22. maj 1989 — især de fire skridt på vejen til at sejre over de udbulinger på ens krop der skyldes overvægt. De fire skridt var: (1) Den rette kost (2) på det rette tidspunkt (3) i den rette mængde, samt (4) den rette motion.
Disse forslag virker faktisk! Jeg tabte 30 kilo ved at følge dem, og du kan også tabe dig. Undervejs lærte jeg nogle ting som du måske kan bruge.
Kampen mod vægten begynder mellem ørerne
De fleste af os der er overvægtige er blevet det lidt efter lidt, nogle få kilo om året, ofte fra man var i begyndelsen af trediverne. Fra tid til anden gik vi på slankekur og tabte nogle få kilo, kun for bagefter at tage flere på. Da det skete for mig resulterede det i en form for hjælpeløshed — en følelse af at ingenting virkede, så hvorfor blive ved?
Vejen til at bryde denne onde cirkel af hjælpeløshed er at begynde sin slankekur, ikke ved taljen men mellem ørerne, altså ved at tænke på maden på en anden måde. Det kræver måske at man må acceptere nogle barske sandheder, men uden dem er ens kur sandsynligvis dødsdømt fra begyndelsen.
Det der hjalp mig til at få øjnene op, var at jeg i en uge skrev det ned hver gang jeg spiste eller drak noget. Jeg plejede at spise moderat ved måltiderne, men uafbrudt ’hyggespisning’ om aftenen gjorde en ende på alt det gode min selvbeherskelse havde udrettet i løbet af dagen. Når jeg talte sammen hvor mange kalorier jeg havde konsumeret efter aftensmaden i form af ost, nødder, jordnøddesmør og kager, blev jeg forbavset. Hvad værre var — disse mellemmåltider var fyldt med fedt og sukker. Ingen slankekur ville virke hvis ikke jeg sprang ’hyggespisningen’ om aftenen over. Kan du nikke genkendende til det problem?
Den næste smertefulde kendsgerning jeg måtte se i øjnene var at jeg ikke ville tabe mig medmindre jeg holdt mig fra alle alkoholiske drikke. Problemet er ikke blot at der er mange kalorier i alkohol og at de hurtigt omdannes til fedt, men et glas vin om aftenen er samtidig alt hvad der skal til for at svække min selvbeherskelse og min beslutning om at droppe mellemmåltiderne. For mig er et glas vin nemlig ensbetydende med seks småkager og en skål nødder! Jeg fandt ud af at urteteer er en udmærket afløser. Selv nu da jeg har nået den vægt der var mit mål, drikker jeg mindre alkohol end før.
Mine ærlige overvejelser overbeviste mig altså om at disse to gode råd må følges:
1. Undgå ’hyggemåltider’ om aftenen.
2. Undgå alkohol.
Kend dine diætdræbere
Franskmændene har et mundheld der lyder: En mangeant, l’appetit vient (Appetitten kommer mens man spiser). Det betyder at jo mere man spiser, jo mere sulten bliver man. Det har mange af os sikkert erfaret. Vi føler os måske ikke sultne når vi sætter os til bords til vores livret, men det ændrer sig når vi begynder at spise, og pludselig er vi ved at dø af sult. Vi propper os indtil der ikke er mere mad eller indtil vores smertende maver til sidst tigger om barmhjertighed efter fire portioner.
Mit problem var brød, især hjemmebagt. Min hengivne hustru måtte i en periode lade være med at bage sit lækre brød. Der er grænser for hvilke fristelser et menneske kan modstå! Dit problem er måske chokolade eller noget andet. Idéen er at man kender sine fjender. Lav en liste over hvilke fødevarer der gør dig sulten når du spiser dem, og undgå dem. Der er masser af andre muligheder. Jeg fandt ud af at salat og dampede grøntsager smager godt og gjorde mig mæt uden at det franske mundheld trådte i kraft.
Kom over det kritiske punkt
Elevatorkure, det vil sige kure hvor man taber sig for blot at tage på igen, er for de naive da de kun tjener ét formål, nemlig at berige de slankeeksperter der florerer i de fleste vestlige industrilande. Jeg havde været igennem min del af elevatorkurene, og jeg var besluttet på at det skulle være anderledes denne gang. Men hvordan?
Vær ikke flov over at bede om hjælp. Tal med din læge. Vær sammen med mennesker der vil rose og belønne dig hver uge du har tabt nogle pund. Det kan være en ven der også er på kur, en slægtning, eller ansatte på et anerkendt kursted. Når man samarbejder og får forstærkning vil det hjælpe en til at komme over det kritiske punkt hvor ens viljestyrke før har svigtet. På dette tidspunkt vil man føle sig bedre tilpas, og folk vil begynde at rose ens udseende. Nu begynder det psykologiske moment at indvirke positivt i stedet for negativt.
Noget der også kan hjælpe en over dette kritiske punkt er at få en rimelig kost der ikke udsulter en og hvor man ikke føler at man lider afsavn. Jeg synes at de bedste diætråd var dem der stod i Vågn op! for 22. maj 1989 angående den rette kost. Min kost bestod af fedtfattige cornflakes eller en kaloriefattig bolle og en halv grapefrugt til morgenmad, en stor tallerken salat med en fedtfattig dressing til frokost, og dampede grøntsager og magert kød til aftensmad. Ingen brød eller dessert. Diæten er hård når man kun må indtage 1200 til 1500 kalorier om dagen, men ikke urimeligt streng. Et æble er et nemt mellemmåltid midt på dagen, og i de sjældne tilfælde hvor sultfornemmelsen ikke kunne ignoreres benyttede jeg altid et af mine hemmelige våben. De er gode at kende når man er på kur.
Hemmelige våben
Hvad er det for våben? Det ene er en substans man har godt af, den fylder øjeblikkelig, indeholder ingen kalorier og er billig! Vand. Det er utroligt hvad seks til otte glas vand dagligt kan betyde for at ens slankekur lykkes. Så snart kroppen har lært at et glas vand er det resolutte svar på mavekneb, vil smerterne aftage. Vand hjalp mig mere end noget andet til at overvinde min livslange vane med et ’hyggemåltid’ om aftenen.
Et andet hemmeligt våben til at holde vægten er regelmæssig motion. Alle har selvfølgelig hørt at man taber sig ved at motionere, men hvad er så hemmeligheden? I dette tilfælde er hemmeligheden den kolossale psykiske styrke man får af at være bedre tilpas og se bedre ud. Denne belønning kompenserer for afsavnet af visse fødevarer. Den hjælper en til at fortsætte uden at blive misundelig på dem der sidder og spiser chokolademousse mens man selv spiser melon.
Slankekur og motion supplerer hinanden perfekt. Man behøver ikke at se syg ud fordi man taber sig. Regelmæssig motion vil give ens ansigt en sund kulør og vil gøre musklerne faste og stærke. Faktisk gav mit pænere udseende, der skyldtes fastere muskler, folk det indtryk at jeg havde tabt mig mere end jeg egentlig havde. Jeg havde behov for at kombinere nogle sportsgrene, noget hvor jeg kunne more mig sammen med andre, for eksempel tennis, og noget som jeg til hver en tid selv kunne udføre, eksempelvis vægttræning. Ligesom motion fik diæten til at virke mere effektiv, gjorde det modsatte sig også gældende ved at diæten fik muskler der i ti år havde været begravet under fedt, til at blive synlige. Da min vægt dalede fra 110 kilo til 80, så jeg frem til at motionere med nogle sunde lokale teenagere for at se om de kunne følge mit tempo!
Hvis du ligesom jeg i lang tid har været overvægtig, er du måske blevet vant til fornemmelsen af at bære rundt på en tung byrde. Hver morgen når du står op føler du dig kvæstet, hele dagen går du langsomt rundt, og om aftenen døser du hen i en komfortabel lænestol. At bære rundt på 25 eller 30 overflødige kilo er som at leve livet med en jernkugle om benet! Jeg kunne ikke huske hvordan det var at springe ud af sengen om morgenen og være ivrig efter at komme i gang med dagens dont og hele dagen have rigeligt med energi. Men nu mærker jeg igen hvordan det føles.
En kamp der aldrig ender
Det er som at vinde en kamp der er trukket i langdrag når man når den vægt man havde sat sig som mål. Men mens det første slag måske er vundet, er selve krigen kun lige begyndt. De af os der er midaldrende og har stillesiddende arbejde vil altid være nødt til at holde øje med hvad vi spiser hvis vi skal undgå at tage de kilo på vi har kæmpet for at tabe. Man må se sin kur som et livslangt projekt. Den kan modificeres til at man blot holder sin vægt, i stedet for at man skal tabe sig, men den holder aldrig op. Hvis man vender tilbage til sine gamle spisevaner vil man også vende tilbage til sin gamle vægt.
Når du har nået dit vægtmål, hvorfor så ikke fejre det med at købe nyt tøj? Og skil dig så af med det gamle! At beholde det gamle, løstsiddende tøj, i tilfælde af at du skulle tage på igen, er som at planlægge en fiasko. Gå med tøj der ikke sidder for løst, og du vil hurtigt blive klar over det hvis uønskede centimeter vender tilbage. Mens den kostplan du nu følger er mere varieret end da du var på kur, må du være indstillet på for livstid at spise fedtfattig mad med et lavt sukkerindhold. Du må heller ikke holde op med at dyrke regelmæssig motion. Det er nøglen til at have det godt. — Indsendt.