Lad ikke TV tage bøgernes plads
DET mentale ørkenland hos nutidsmennesket udvides dag for dag — takket være fjernsynets altgennemtrængende påvirkning. I Danmark har 92 procent af alle familier fjernsyn.a I USA, hvor der er TV i næsten 75 millioner familier, har de unge på 18 år gennemsnitlig tilbragt 15.000 timer hver foran skærmen, hvilket er mere end de har tilbragt på skolebænken. Når forfattere skriver bøger, er det efterhånden mest med henblik på at få dem filmatiseret til TV.
„Da TV rykkede frem i forgrunden af den folkelige bevidsthed, begyndte de amerikanske forfattere at miste deres fornemmelse af litterær tradition,“ har skribenten Norman Mailer hævdet i et symposium ved Yale-universitetet. Hvorfor spilde sit hjerteblod på et litterært mesterværk, når man kan få flere penge for et smart serveret TV-spil med sex i, end man kan få for en bog? Og er der overhovedet nogen der læser bøger i dag? Er det ikke spild af tid og kræfter at læse bøger, hvis historierne alligevel kommer i fjernsynet før eller siden?
Efterhånden som flere og flere får deres nyheder gennem aftensudsendelserne i radio og fjernsyn (i USA er det 70 procent af befolkningen), ser man også flere og flere eftermiddags- og aftenaviser afgå ved bladdøden. Danmark havde i 1970 58 dagblade, men i 1980 kun 48. USA mistede alene i 1981 anerkendte blade som New York Daily News (aftenudgaven), Washington Star og Philadelphia Bulletin.
Er du klar over hvor lammende fjernsynet kan virke på forstanden? Ligesom biograffilm er TV rettet mod både synet og hørelsen. Det dominerer totalt vore to vigtigste sanser. Det bestemmer farten. Det lægger beslag på hele vor opmærksomhed. Hvis der skal tænkes undervejs, gør fjernsynet det for os. Det tager førergreb på os og trækker os af sted gennem fastlagte oplevelser. Vi behøver hverken at tænke, bekymres eller stille spørgsmål. Vi skal blot flokkes foran skærmen og lade fjernsynet fjernstyre vore tanker.
Selvstændig tænkning er noget helt andet. Det er hjernearbejde der kræver „motion“ — øvelse — ligesom fysisk arbejde kræver motion for musklerne. „Værn om kløgt og omtanke,“ siger et bibelsk ordsprog, „så vil de blive liv for din sjæl og ynde om din hals.“ — Ordsprogene 3:21, 22, NW.
Fra bog- og bladforlagenes side prøver man hektisk at hale ind på fjernsynet med dets audiovisuelle fordele. De prøver at lokke os med flere billeder og mindre tekst. Nogle falder for fristelsen til at bruge vovede eller sensationsprægede billeder og tekster for at få overtaget i den hårde konkurrence om publikums gunst.
Skal man give op over for dette moralske og intellektuelle skred? Hvad skal man gøre hvis man gerne vil lære noget der er lødigt og værdifuldt? Vend tilbage til bøgerne!
Dyrk læsningens kunst
Vil du gerne udnytte din forstands evner i højere grad? Vil du gerne lære om livets største værdier? Erkender du dit åndelige behov? Hvis du ønsker at gøre fremskridt i disse retninger, er det stadig først og fremmest det skrevne ord der kan hjælpe dig.
Ord nedfældet på tryk er varige — ikke som TV-skærmens flygtige billeder. Vi kan læse, tøve, tænke efter, og vende tilbage til ordene. Vi kan meditere, grunde, drage slutninger, uddrage en pointe, og bruge vor egen fantasi og tænkeevne undervejs. Hvis vi i lange perioder bare lader os underholde af fjernsynet, kan vort sinds selvstændige reaktionsevne blive slap. Efterhånden kan vi måske kun koncentrere os i kortere tid ad gangen. Fjernsynet med dets hurtige og koncentrerede sekvenser (som i nogle lande endda afbrydes af reklamer med få minutters mellemrum) kan medføre at vi føler os trætte efter kun kort tids koncentration. Vores mentale udholdenhed bliver forringet.
Udgivere af bøger og blade er udmærket klar over dette. De ved at spalte op og spalte ned med trykte linjer uden billeder giver gennemsnitslæseren gåsehud. En kort historie med livlige illustrationer har større chancer for at fastholde opmærksomheden. Hvis et stof er omfattende og kompliceret, vil det have lettere ved at fænge hvis det bliver brudt ned til mindre dele. Det kan for eksempel opdeles i afsnit på en eller to sider med sammenhængende layout, titler der taler til fantasien, og passende uddrag der er fremhævet i en ramme for sig — foruden tegninger og billeder.
Skærp din læseappetit
Lad intet forhindre dig i at følge en fast „kostplan“ for din læsning. Når du får lyst til at skubbe bogen fra dig, så lad viljen få hænderne til at trække den hen til dig igen. Tving dine øjne til at indtage ordene, ligesom en barnepige tvinger barnet til at åbne munden og spise af skeen. Lad dine tanker dykke helt ned i ordenes strøm — indtil du forstår hele meningen og „flyder ovenpå“.
Læsning er kommunikation. Er der ikke mange store tænkere du gerne ville kommunikere med? Vise ord fra nogle af historiens største tænkere er bevaret på skrift. De står til din disposition. Selv engles ord findes nedskrevet til os. Og som det vigtigste har Gud selv givet livets ord til os alle. Det findes i Bibelen, De hellige Skrifter. Når du læser Bibelen for dig selv, vil du forstå at „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12; Lukas 1:19; 9:35; Johannes 8:40; 2 Timoteus 3:16, 17.
Grav dig frem til ordenes mening
Hvis du har svært ved at læse, skal du alligevel ikke give op. Du kan lære det. Gå til opgaven med frisk mod. Et af dine største problemer er måske fremmedord eller andre ord du ikke kender. Men hvor mange af os kender alle ord på vort eget sprog? Den kendte „Ordbog over det danske sprog“ fylder 27 tykke bind og indeholder i tusindvis af opslagsord. På det engelske sprog er der over 1.000.000 ord. Ja, over en million. De fleste voksne der har engelsk som modersmål, bruger kun mellem 30.000 og 60.000. Og danskeres forråd af danske ord er sikkert ikke meget større. Altså har vi alle meget at lære.
Når du kommer til et ord du ikke forstår med det samme, da prøv at forestille dig at det er en nød omgivet af en skal. Skallen kan knækkes, og indeni finder vi selve nødden, der er spændende og næringsrig. På samme måde kan ordene give os noget. Kast dem ikke fra dig før du har „knækket nødden“ og fundet ud af hvad de kan lære dig. Nye ord sætter vores fantasi i gang. De inspirerer os til sammenligninger. Man griber sig selv i at sidde og sige: „Aha, det er altså sådan det hænger sammen . . .“ Ordene er som diamanter, der skinner i mange retninger. Hvert eneste nyt ord oplyser vor forstand i et hjørne der før lå hen i halvmørke.
Hvad er det første du gør når du ser et ord du ikke kender? En mand der har erfaring i brugen af ordbøger, fortæller at det første han gør er at prøve at gætte sig til betydningen ud fra måden ordet er anvendt på. Kan sammenhængen fortælle noget om det? Allerede her kan man få et fingerpeg.
Men du skal ikke bare spørge eller gætte. Du skal knække nødden! Slå ordet efter i en ordbog.
Lad os sige at du finder ordet „katalysator“:
„Haralds morsomme bemærkning kaldte det gode humør frem i os alle; det blev den katalysator der gjorde aftenens stemning god.“
Sammenhængen fortæller i sig selv en del om hvad „katalysator“ betyder. Men betyder det nu at du selv er parat til at bruge ordet? Det er bedre at kende den nøjagtige betydning af „katalysator“ før man føjer ordet til sit aktive ordforråd.
En ordbog kan først fortælle at ordets første del, kata-, er græsk og betyder „ned“. Undertiden er det dog blot en forstavelse med forstærkende betydning.
’KATALYSATOR . . . stof der fremmer (evt. hæmmer) en kemisk proces uden selv at forbruges ved den.’ — Gyldendals Fremmedordbog.
Så forstår vi altså at „katalysator“ har at gøre med kemi; men vi forstår også at det er et godt ord til beskrivelse af Haralds morsomme bemærkning, der ’fremmede en proces’, idet den satte aftenens gode stemning i gang. Men hvad ligger der bag ordets betydning? Kan man finde ned til rødderne på det træ nødden vokser på?
Vi finder „katalysator“ blandt en hel række ord der minder om det, blandt andet navneordet „katalyse“. Vi kan forstå af ordbogen at det er dannet af to græske rodord, kata: ned, og lyein: at løse. Katalyein betyder dog ikke „nedløse“, men „opløse“.
Man kan lære meget af at ’grave sig frem’ til et ords rødder. Det hjælper én til at huske ordene. Det giver også en bedre forståelse af ord man allerede kender. Det åbner for en hel familie af ord på én gang. Sproglærere mener at dette er den største værdi man har af ordbogen: at man lærer ordenes rodbetydning.
Vi kan finde andre ord opført i nærheden af „katalysator“ i en ordbog, ord som alle begynder med „kata“. Her er nogle få:
„KATAKOMBE“ [af kata: ned, og kymbe: hule]. Underjordisk gang med gravkamre i væggene.
„KATAKLYSME“ [af kata: ned, og klysein: skylle]. Oversvømmelse, syndflod.
„KATASTROFE“ [af kata: ned, og strefein: at vende]. Afgørende vending i en begivenhed; ulykkelig vending; pludselig ulykke. . . .
Ja, der åbner sig en verden af ord for os blot fra et eneste rodord.
Prøv også at lægge mærke til brugen af forstavelser og endelser. Se for eksempel hvordan det latinske „form“ kan behæftes med forstavelser som kon, in og re og endelser som -ation eller -ator. Man kan i øvrigt lære meget af at læse det der står forrest i enhver god ordbog. Hvad enten man går i skole eller ikke, kan man blive en dygtigere læser ved at udvikle nogle gode ordbogsvaner, som illustreret her.
Findes der noget der er værd at læse?
Midt i den overflod af dårligt læsestof man kan finde i kiosker og hos boghandlere, vil man altid kunne udsøge sig noget der er værd at læse. Hvad skal man lade sig lede af når man søger? Et af de bedste råd der gælder læsestof eller en hvilken som helst anden form for kommunikation, er dette, der blev nedskrevet for næsten to tusind år siden: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Bibelen, Filipperne 4:8.
[Fodnote]
a Opgørelse fra oktober 1980. Se Statistisk Årbog for 1981, side 229.