’Han skabte den til at bebos’
Vil alt liv blive udslettet i en atomkrig?
EN AF grundene til at Jehovas Vidner udgiver dette blad, er at vi gerne vil forsikre dets læsere om at verden ikke vil ende i en atomkrig. Om en eller flere nationer vil prøve deres atombomber i praksis, ved vi ikke. Men den totale atomudslettelse forventer vi ikke. Så ville Guds skaberværk være ødelagt. Men hans ord siger meget positivt om jorden: ’Han skabte den ej øde, men danned den til at bebos.’ — Esajas 45:18.
Vi tror at Guds søn talte sandt da han erklærede at de sagtmodige, de ydmyge, skal arve jorden.
Vi tror at Faderen, som er Gud og Skaber, dannede jorden til at bebos — i retfærdighed.
Mattæus 5:5 og Esajas 45:18 udtrykker disse forsikringer så tydeligt at det tilskyndede Jehovas Vidner til at bruge næsten en million timer hver eneste dag i 1981 til at besøge folk personligt i mere end 200 lande, hvorved de fjernede millioner af menneskers frygt med disse løfter fra Bibelen.
Når tænkende mennesker i dag bliver klar over hvordan jorden er blevet misligholdt, får det dem til at ryste. „Naturen“ er ikke længere en ubestridt herre over mennesket. Det har nu livets skæbne i sin hånd. Jorden må beskyttes mod mennesket.
Mennesket skulle ’herske over’ jorden — ikke ødelægge den, sådan som det sker i dag. For at give mennesket en fuldkommen start, for at vise hvordan mennesket skulle herske over den, „tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den“. — 1 Mosebog 2:15.
Det er meget udbytterigt at undersøge denne vidunderlige begyndelse i Paradiset nærmere: Det begyndte med at „Gud [Jehova dannede] mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen“. — 1 Mosebog 2:7.
Dér stod manden foran sin Skaber, fysisk voksen og moden, men med manglende erfaring og oplæring. Gud skabte også kvinden, fuldt færdig.
Mennesket var den sidste livsform der blev skabt på jorden, guddommeligt bestemt til at opfylde denne store hensigt: „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden!“ — 1 Mosebog 1:26.
Oplæringen begyndte derfor helt logisk med lektie nummer ét: ’Jeres liv afhænger af om I handler efter det jeg lærer jer. Jeg har skabt alt med en hensigt og efter bestemte principper. Alt hvad I behøver at vide vil jeg lære jer. Prøv ikke selv at fastlægge jeres kurs. Den vej som I selv synes er den rette, kan føre til død.’ (Salme 36:10; Jeremias 10:23; Ordsprogene 3:5, 6) Igennem hele Bibelen kommer det tydeligt frem at dette er essensen af hvad det første menneskepar skulle have lært af den enkle befaling: „Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ — 1 Mosebog 2:17.
Uanset hvor mange milliarder år jorden har svævet i rummet og hvor lang tid Gud har brugt på at forberede livsprocesserne på den, så kom der et tidspunkt hvor han overdrog mennesket dens varetægt. Han vidste at denne skabning, der kunne opfatte med sanserne, tænke og ræsonnere, og som havde en vilje, var i stand til, før eller senere, at få endelig magt over det jordiske skaberværk. Men nu da mennesket sidder inde med denne magt, er det som besluttet på at anvende den i en ødelæggende hensigt.
Hvis du var jordens skaber, hvad ville du så gøre? Ville du overlade jorden til en verden af mennesker som forestiller sig at en bestemt form for politisk herredømme er mere vigtig end at der drages omsorg for Guds skaberværk?
Beslutningen om at kaste atombomber behøver ikke at blive truffet efter velovervejet rådslagning blandt ansvarsbevidste og velmenende mænd. Det hele kan startes af en sindsforvirret diktator. Eller af en gruppe terrorister. Eller ved et uheld. Tre gange inden for de sidste år er de amerikanske styrker blevet gjort opmærksomme på en angrebstrussel. To gange skete det på grund af en fejl i en chip i en datamat. Og tredje gang var der en der ved en fejltagelse havde indsat et prøvebånd i lydsystemet der simulerede et raketangreb — og den nordamerikanske luftforsvarskommando troede at det var virkeligt.
Ja, hvis du var jordens skaber, ville du da overlade den til mennesker der lader dens skæbne afhænge af det blinde, usikre tilfælde?
Mennesker og nationer står skyldige ind for jordens Ejer. De lader med vilje og i voldelig hensigt faren for en atomødelæggelse hænge over planeten. Ikke én af dem kan sige sig fri for skyld ved at hævde at de kun har til hensigt at kaste atombomber for at ’forsvare sig’. „Det er endnu et meningsløst træk ved atomsituationen, at mens begge parter betragter befolkningen hos modparten som uskyldige ofre for en uretfærdig regering,“ siger skribenten Jonathan Schell, „har de begge til hensigt at straffe den anden regering ved at udslette den allerede lidende og undertrykte befolkning.“ — The New Yorker, 8. februar 1982.
Gud vil ikke tillade at jorden bliver ødelagt. Han vil gribe ind. Han vil gøre det uanset om det gør hver nation på jorden vred: „Nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til . . . at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — Åbenbaringen 11:18.
Der er måske nogle som hånligt vil afvise at Åbenbaringens profetier gælder vor tid. Lad dem gøre det. Lad dem sætte sagen på prøve. Men ligesom mennesker ikke kan overleve en altomfattende atomkrig som de selv sætter i gang, kan de heller ikke overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åbenbaringen 16:13, 14, 16.
Denne krig vil for evigt fjerne de politiske systemer, der sammenlignes med vilddyr, fra jorden sammen med „jordens konger og deres hære“. Når det er sket, vil Satan Djævelen blive kastet i afgrunden. Denne krig vil ikke ramme blindt. De ydmyge vil blive bevaret på jorden. De arver en renset jord, ikke en forurenet, radioaktiv askedynge af en jord. Ja, de arver en jord der skal forskønnes i en retfærdig ny ordning under det himmelske herredømme. — Åbenbaringen 19:19 til 20:3; 7:9, 10, 13-17.
Hvorfor er Jehovas Vidner så sikre på at jorden ikke vil blive ødelagt i en atomkrig, eller ved noget andet middel der står til menneskets rådighed? Fordi der, selv om Adams børn som et hele har hersket over jorden på en forkastelig måde, findes mennesker som er ydmyge, lærvillige, og som vil rette sig efter Skaberens vej. De er villige til at udføre hans hensigt med at opfylde jorden og tage vare på den på den måde han har bestemt. — Salme 37:34.
[Tekstcitat på side 10]
Vi tror at Guds søn talte sandt da han erklærede at de ydmyge skal arve jorden
[Tekstcitat på side 11]
Mennesket skulle ’herske over’ jorden — ikke ødelægge den, sådan som det sker i dag