Naturens planmæssighed — hvad beviser den?

VI BEUNDRER alle noget der er smukt og godt indrettet. Noget der fungerer som det skal. Det kan være et EDB-anlæg, en blomst i al sin enkelhed, eller et velindrettet hus. Orden og planmæssighed tiltaler os.

Når det drejer sig om planmæssighed, må man indrømme at naturen selv er det største eksempel. Det får mange til at drage følgende slutning: Hvis naturen bærer præg af planmæssighed, må der også være en Planlægger, en Skaber. Mange finder endda at de store videnskabelige opdagelser i vor tid har styrket dette ræsonnement. Hvorfor? Fordi de endnu mere har åbnet vore øjne for hvor kompliceret og hvor viseligt indrettet naturen er.

Tænk blot på det man har fundet i den levende celles verden. For hundrede år siden mente man ikke at cellen var andet end en klat protoplasma omgivet af en ganske simpel hinde. Men i dag ved vi at denne hinde i sig selv er et under, idet den med stor nøjagtighed kan regulere ind- og udførselen af de forskellige stoffer i cellen. I det indre af cellen er der et mylder af bestanddele som fungerer sammen. Der er proteiner, enzymer, DNA’et — cellens „arbejdstegning“ — og meget mere, der er yderst kompliceret.

Orden og harmoni

Hvad enten vi spejder ind i atomernes og de levende cellers lilleputverden eller retter blikket ud mod det vældige univers med dets milliarder af stjerner og mælkeveje, vil vi overalt finde det samme — orden og harmoni. Alt bærer præg af hensigt og planmæssighed!

Hvis vi i det daglige ser noget der vidner om en hensigt, konkluderer vi med det samme at der står mennesker bag. Hvis det er et hus, ved vi at det er bygget af en der har udregnet hvordan det skulle gøres. Da dit armbåndsur blev fremstillet, var en urmager sikkert medvirkende. Når vi ser en arbejdstegning på et bord, ved vi at den er tegnet af en konstruktør. Når vi går på kunstmuseum og ser malerier, ved vi at de er malet af en eller anden. De simpleste stole, borde, tandbørster og blyanter er udtænkt og fremstillet af mennesker. Hvis du spurgte: ’Hvem har lavet dette?’ — hvad ville du da mene hvis svaret lød: ’Det har ingen, det er blevet til af sig selv’?

Og så er borde, stole, tandbørster og blyanter dog simple i opbygning og funktion sammenlignet med de levende celler, planterne, dyrene, menneskene, ja, hele universet. Hvis det forholdsvis simple må være frembragt af et forstandigt individ, må det komplicerede da ikke også være det?

Uanset på hvilket plan skaberværket betragtes, vil mange erklære sig enige med apostelen Paulus i disse ord angående Skaberen, Gud: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Romerne 1:20.

Men her er der nogle der spørger: Hvis denne måde at ræsonnere på er så logisk, hvorfor bliver mange flere mennesker så ikke overbevist om at der findes en mægtig Førsteårsag, en Gud der har skabt alt?

[Illustrationer på side 3]

Fra atomernes miniatureverden til universets vældige vidder, overalt ser vi samme planmæssighed i naturen, samme præg af hensigt