Alligevel skabt med en hensigt!

DEN kamp der foregår i dyrenes såvel som i menneskenes verden — udelukker den at der findes en Skaber? Ved nærmere undersøgelse af spørgsmålet vil man se at svaret er nej. Den antagelse at planlægning forudsætter en Planlægger er endnu ikke blevet modbevist.

Hvis man bruger kampen i naturen i et forsøg på at fjerne grundlaget for troen på en Skaber, rammer man ved siden af selve hovedsagen i spørgsmålet. Man kan ikke modbevise eksistensen af en Skaber ved bare at fælde en moralsk dom over de ting han har skabt.

En Skaber — uanset brugen af hans værk

Lad os illustrere det: Når man ser et jetfly tænker man måske med ubehag på at det kan anvendes til transport af kernevåben. Men hvordan de moderne jetfly end bliver anvendt, er de dog meget kompliceret indrettet. De indeholder dataanlæg, avanceret navigationsudstyr og stærke motorer.

Kan man påstå at et jetfly ikke er frembragt af et tænkende individ, simpelt hen fordi de kan bruges til drab og ødelæggelse? Kan nogen der er ved fornuftens fulde brug sige at disse sindrige flyvemaskiner er ’vokset frem’ af sig selv midt i en skrotdynge på en skrammelplads?

Hvis noget er frembragt af et tænkende individ, så er det frembragt, ligegyldigt hvad det i øjeblikket bruges til. Jo mere kompliceret det er i sin opbygning og jo større krav der stilles om at de enkelte dele skal kunne fungere samtidig, jo stærkere er beviset for at det er frembragt af en eller anden. Ingen menneskelige erfaringer har nogen sinde modbevist dette.

Man behøver ikke at tøve med at overføre dette princip til dyrelivet, hvor vi i øjeblikket kan se at rovdyrene æder andre dyr. Det er tydeligt at deres tænder og kløer er frembragt i en bestemt hensigt — ganske ligesom menneskets hjerne og hænder, der kan anvendes til grusomme formål.

Tænk på hvordan disse organer og legemsdele er blevet til. Efter befrugtningen begynder en enkelt kønscelle at dele sig og danne en gruppe kopier af sig selv. Snart begynder disse at specialisere sig, så de mange forskelligartede former for celler og væv fremkommer. Resultatet kan blive den blødeste dyrepels eller de hårdeste og skarpeste tænder og kløer.

Alt dette er rene undere af konstruktion. Selv de der ikke er tilbøjelige til at give en Skaber æren, må finde deres bedste superlativer frem for at beskrive det der sker. For eksempel omtalte en skribent i bladet Time for 9. marts 1981 cellernes specialisering på denne måde: „På et kritisk tidspunkt tidligt i fosterets tilværelse begynder de identiske celler som ved et mirakel (intet andet ord kan beskrive det) at fordele rollerne imellem sig — nogle danner for eksempel væv til hjertet, andre til leveren eller huden.“ Vidner disse mirakler ikke om at der findes en Skaber?

Vi erkender straks at der står en konstruktør bag, når vi ser et fotografiapparat, en radio, en robotarm, en vandpumpe eller en datamat. Det er klart at disse ting er frembragt af et menneske med forstand på de dele. Hvor er logikken da henne hvis vi påstår at vore organer, der ligner disse ting men blot er langt mere komplicerede — nemlig øjet, øret, armen og hånden, hjertet og hjernen — ikke er skabt af en der besidder en langt højere intelligens?

Problemet

Det problem som Bertrand Russell rejste da han nævnte ku-klux-klan og fascisterne, har intet at gøre med spørgsmålet om Skaberens eksistens; det har at gøre med brugen af det han har skabt. Hos menneskene ser vi den frie vilje komme til udfoldelse, og denne frie vilje er i sig selv et vidunderligt udtryk for Skaberens hensigt. Men hvorfor har menneskene da så tit misbrugt deres frie vilje og voldt andre fortræd? Hvorfor er dyrene indrettet sådan at de kan dræbe og lemlæste? Og hvorfor har Skaberen tilladt at det er gået sådan?

Det egentlige problem er ikke om der findes en Skaber; det er snarere et moralsk spørgsmål. Menneskets iboende sans for retfærdighed kræver undertiden en forklaring på spørgsmålene om drab og brutalitet og hvorfor Gud har tilladt ondskab.

I den næste artikel vil vi beskæftige os med den måde hvorpå tingene i dag fungerer i naturen, set i forhold til Guds kærlighed og godhed. Det må imidlertid huskes at argumentet om at planlægning forudsætter en Planlægger stadig står ved magt. Det er som det bemærkes i bogen The Universe: Plan or Accident? [Universet — plan eller tilfælde?]:

„Erkendelsen af at naturen bærer præg af en Skabers hensigt er ikke nogen flygtig videnskabelig slutning der kun har en historie på ti eller tyve års forskning bag sig — en slutning der når som helst kunne blive forladt hvis der blev gjort nogle få nye opdagelser. Nej, det er en slutning der har stået prøve i tusinder af år; en slutning så sikker at man, hvis det en dag skulle vise sig at den var en gigantisk fejltagelse, kunne have al god grund til at tvivle på om mennesker overhovedet kan tænke sig frem til nogen som helst gyldige konklusioner.“

Vær derfor ikke bange for at stole på din egen fornuft når den leder dig til samme konklusion som apostelen Paulus nåede til da han sagde: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ — Hebræerne 3:4.

Men hvordan skal man da forklare den brutalitet der trods alt ses i naturen? Er den virkelig en del af den kærlige Skabers hensigt?

[Tekstcitat på side 8]

Erkendelsen af at alt i naturen bærer præg af en Skabers hensigt, har stået prøve i tusinder af år

[Illustration på side 6]

Jetfly kan anvendes til transport af passagerer eller af kernevåben. Men i begge tilfælde er flyene dog et værk af en konstruktør

[Illustrationer på side 7]

Vi erkender at alt dette må være frembragt af mennesker med forstand på de dele

De langt mere fintmærkende modstykker til disse opfindelser må være udtænkt af en endnu højere forstand