„Hvorfor gik bedstefars ur i stå da han døde?“
Af „Vågn op!“-korrespondent i Sverige
„JEG har aldrig troet på det overnaturlige. Men for tre år siden skete der noget meget mærkeligt i netop denne stue. Kan du se det gamle ur derovre på væggen? Det var bedstefars. Han købte det da han som ung mand var ude at sejle. Han var meget stolt af det og fortalte alle og enhver hvor pålideligt det var. Men som du kan se, er det nu gået i stå. Bedstefar døde på et hospital nogle få kilometer herfra, og uret gik i stå i samme øjeblik som han døde — efter at det havde tikket i halvfjerds år! Det må være bedstefar der satte det i stå, ikke?“
En landmand i Sverige har fortalt denne oplevelse til et af Jehovas vidner. Mange har haft lignende mærkelige oplevelser i forbindelse med en nær slægtnings eller vens død. De spørger ofte: Hvorfor? Hvilken magt står bag det? Er det ikke et bevis på menneskets udødelighed?
Når man drøfter sådanne spørgsmål er det godt at henvise til Guds ord, Bibelen. Det er den eneste pålidelige kilde til oplysninger om hvad der sker med et menneske når det dør, hvilke kræfter der er aktive i det usynlige, og hvilke naturlige omstændigheder der kan ligge bag sådanne oplevelser. Kunne du tænke dig at vide hvad Bibelen siger om det spørgsmål der opstod da bedstefars ur gik i stå?
Var det bedstefar der satte det i stå?
Ifølge Bibelen kan det ikke have været bedstefar der gjorde det. Ved du hvad Bibelen siger der sker når man dør? Gud fortalte Adam og Eva hvad døden ville betyde for dem: „Du [skal] spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ Gud sagde ikke noget om at de ville leve videre i en åndeverden. — 1 Mosebog 3:19; 2:17.
Om de døde siger Guds ord endvidere: „De døde ved ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Kan de planlægge og udføre mærkelige ting som det at sætte ure i stå? Bibelen svarer: „Der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget hvor du stævner hen.“ (Prædikeren 9:10) Som en bekræftelse af dette siger Bibelen også at mennesket „bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag“. — Salme 146:4; 115:17.
Det er derfor Bibelen ofte sammenligner døden med en søvn. Apostelgerninger 13:36 siger at da kong David døde „sov“ han. Første Tessalonikerbrev 4:13, 14 henviser til de kristne der er døde, med ordene „dem som sover“. Da Jesus tog hen for at oprejse sin ven Lazarus fra døden, talte han om at Lazarus ’sov’. Han sagde: „Jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ — Johannes 11:11-14; se også Daniel 12:13.
Guds ord viser således at de døde er ude af stand til at kommunikere med de levende. De er uvirksomme indtil den dag hvor de vil blive oprejst i Guds kommende nye ordning. (Johannes 5:28, 29) Bibelens svar er derfor tydeligt: Det var ikke bedstefar der satte uret i stå. Hvad eller hvem kan så have gjort det?
Findes der en åndeverden?
Ja, Bibelen viser meget klart at det gør der. Hvem findes i denne åndeverden? Foruden Jehova Gud, der er en almægtig Ånd, og hans søn Jesus Kristus og de trofaste engle, er der Satan, som er Guds modstander; desuden Satans hob af troløse engle, også kaldet dæmoner.
Var det Gud, hans søn eller nogen af englene der satte bedstefars ur i stå? Hvis det er tilfældet, opstår spørgsmålet: Hvorfor? Med hvilken hensigt? Var det for at give landmanden et tegn der kunne hjælpe ham til at tro på Gud? Næppe, for hvis det var ved hjælp af mærkelige, overnaturlige tegn at Gud ønskede at fremme troen på at han er til, hvorfor giver han så ikke alle sådanne tegn? Hvorfor forekommer den slags tegn så sjældent? Hvorfor er de ofte underfundige og skræmmende? Nej, Skaberen har mere præcise og tydelige måder hvorpå han hjælper folk til at tro på ham.
Kunne nogen anden fra åndeverdenen da have sat bedstefars ur i stå? Kunne det være Guds modstander og hans dæmoner? Hvad siger Bibelen?
„Ondskabens åndemagter“ mistænkt
Bibelen viser meget tydeligt at der findes onde åndemagter som vildleder og skræmmer mennesker. I Efeserbrevet 6:12 beskriver apostelen Paulus dem som „ondskabens åndemagter i det himmelske“, som vi må værne os imod. Disse mægtige onde engle kan let udføre listige ting, eller endda give sig ud for at være afdøde personer. Satan prøvede at vildlede det første menneskepar med hensyn til døden, idet han sagde at de ikke ville dø. Ved at lade dæmonerne give sig ud for at være afdøde personer, prøver Satan at underbygge sin falske lære om menneskets udødelighed. — 1 Mosebog 3:4; Johannes 8:44.
Det er tydeligt at „ondskabens åndemagter“ nogle gange udnytter et dødsfald til at forurolige og skræmme de efterladte med ubehagelige oplevelser. En dame i Stockholm fortæller: „Efter min mands død blev jeg flere gange vækket om natten af hårde slag i gulvet i soveværelset. Det var som om nogen kastede med stålkugler. Man kan se de runde splintrede mærker dér i parketgulvet. Fjernsynsapparatet blev bombarderet på samme måde. En nat vågnede jeg ved nogle høje smæld i luften over min seng. Jeg var meget, meget bange.“
Andre har haft mere behagelige oplevelser. For eksempel fortæller en kvinde hvordan hendes nylig afdøde ægtemand viste sig for hende om natten og talte til hende. Hun sagde at han så godt ud og havde smukt tøj på.
En anden kvinde kan fortælle en lignende oplevelse: „Kort efter min mands død viste han sig for mig i et værelse. Den ene halvdel af værelset var mørk mens den anden halvdel lå i lys. Da jeg så ham dér i den lyse halvdel af værelset, spillende på guitar, blev jeg overbevist om at han nu levede et lyst og behageligt sted.“
En mand fortæller denne oplevelse: „Min mor og jeg boede sammen i mange år. Hun passede hjemmet og lavede mad. En dag efter at hun var død hørte jeg hende kalde fra køkkenet, mens jeg lå og hvilede mig på sofaen: ’Værsgo! Maden er klar!’ Først troede jeg at jeg drømte, men der stod et varmt, veltillavet måltid mad på bordet.“
Spørgsmålet opstår: Kan Satans onde tjenere have noget at gøre med sådanne gode ting? Gud inspirerede apostelen Paulus til at nedskrive dette meget enkle svar: „Satan selv giver sig til stadighed ud for at være en lysets engel. Det er derfor intet stort om hans tjenere også til stadighed giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere.“ (2 Korinter 11:14, 15) Dæmonerne optræder ofte pænt og hjælpsomt for netop at bedrage og vildlede. — 1 Timoteus 4:1.
Frihed fra ’onde magter’
Alle som har sådanne oplevelser og som ønsker at komme fri af de ’onde magters’ indflydelse, må vende sig til Jehova Gud efter hjælp. Jesus Kristus lærte sine disciple at bede således til Gud: „Befri os fra den onde.“ (Mattæus 6:13) Gud hører bønner der kommer fra et rent hjerte. „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn.“ — 1 Peter 3:12; Ordsprogene 15:29.
Kundskab fra Guds ord, Bibelen, er også en hjælp. Ved omhyggeligt at studere den kommer man til at kende den virkelige sandhed om de dødes tilstand. Man får et sikkert håb om en fremtidig opstandelse af de døde. Man kommer også til at kende de ’onde magter’ i åndeverdenen, og man lærer hvordan man kan undgå at blive vildledt og plaget af dem.
En dame som vidste hvad Bibelen lærer om disse ting fortæller: „Kort efter at min mand var død så jeg ryggen af en mand som sad foran kakkelovnen, klar til at tænde ild. Han bar sig ad nøjagtig som min mand plejede at gøre i den situation. Straks bad jeg højt Jehova Gud om hjælp. Jeg sagde til skikkelsen: ’Jeg ved hvem du er, forsvind herfra!’ I samme øjeblik tonede den bort. Jeg har aldrig set den siden.“
Naturlige forklaringer
Ikke alle oplevelser af den art som vi her har drøftet, har overnaturlige forklaringer. En ligevægtig undersøgelse af hvad der faktisk har fundet sted vil ofte vise at der er en enkel, naturlig forklaring.
Nogle mærkelige oplevelser kan forklares med hvad Bibelen kalder „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Somme tider er det de mest utrolige ting der falder sammen rent tidsmæssigt. Der er for eksempel millioner af ure i hele verden der ikke går i stå når den der ejer uret dør. Men der er en vis sandsynlighed for at et ur et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt, vil gå i stå af mekaniske grunde, nøjagtig på det tidspunkt hvor den der ejer uret dør. På lignende måde kan andre uforudsete ting ske samtidig med en eller andens død.
Mærkelige visuelle eller auditive fænomener (noget som ses eller høres) der indtræffer efter et dødsfald kan også have naturlige forklaringer. Et langt liv sammen med et andet menneske kan have gjort så dybt et indtryk på den overlevendes sind at han eller hun pludselig oplever det som om den afdøde er til stede.
Meget interessant har videnskabsmænd fundet ud af at nogle mennesker ejer hvad der kaldes eidetisk forestillingsevne, det vil sige evnen til at se mentale billeder som om de befandt sig uden for hovedet. Encyclopædia Britannica siger under „eidetisk billede“: „En person med eidetisk forestillingsevne kan ikke blot forestille sig noget som ikke er der, men opfører sig som om han virkelig kan se det.“
Uanset hvad eller hvem der står bag en mærkelig hændelse i forbindelse med et dødsfald, er det altså ikke den døde selv i en eller anden form eller skikkelse. Det var ikke den døde bedstefar der satte uret i stå.