Når slankekuren bliver et mareridt
Af „Vågn op!“-korrespondent i Storbritannien
„SOM moder ville jeg gøre alt for min datter. Hendes fader ville have købt hvad som helst hun kunne tænkes at ville spise. Men hun bad ikke om noget som helst. Vi kunne se hende blive tyndere og tyndere. Det var frygteligt. Jeg var det eneste medlem af familien som ikke græd. Jeg prøvede, men mit hjerte var tungt som bly.“
Hvad havde fremkaldt et sådant problem i en ellers lykkelig familie med et godt sammenhold? Den samme underlige sygdom som også ramte en nygift kvinde ved navn Jane. Hendes mand husker i alle detaljer hvordan det var:
„Jeg prøvede at ræsonnere med min kone indtil jeg var helt ør i hovedet, men det trængte ikke ind. Hun havde bestemt sig, og dermed basta. Jeg indså at det eneste jeg kunne gøre, var i praktiske vendinger at fortælle hende hvilken skade hun forvoldte — ikke blot sig selv men også sit barn — ved ikke at spise. Forstår I, min kone var gravid, så jeg var frygtelig bekymret.“
Heldigvis fik begge tilfælde et lykkeligt udfald. Den første unge pige kom sig af sin sygdom, selv om det tog fire år. I det andet tilfælde fødte kvinden en sund og velskabt dreng, og selv er hun på vej til at blive helbredt. Men desværre går det ikke altid sådan. Statistikker fra England viser at 15 ud af hver 100 som kommer til at lide af nervøs spisevægring, anorexia nervosa, dør af det, og kun halvdelen af de resterende genvinder deres fulde helbred.
Anorexia nervosa
Hvad er da anorexia nervosa? Hvordan får man det, og hvorfor er det så svært at behandle og kurere?
Mangel på appetit er ikke usædvanligt. Vi kender alle til dage hvor vi ikke har lyst til mad. Dette kaldes „anorexia“, et ord der stammer fra græsk og betyder appetitmangel. Dette almindelige brud på den normale rutine i dagliglivet er løst lige så snart legemet får den tiltrængte pause og appetitten er genvundet.
Men sådan går det ikke med dem der lider af anorexia nervosa. The Shorter Oxford English Dictionary fortæller at denne „mangel på appetit grundet alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser, resulterer i udtæring“. Det kan ikke undre at sygdommen så let fører døden med sig. Medicinsk bliver anorexia nervosa betragtet som en psykosomatisk lidelse, det vil sige en lidelse der indvirker på sindet såvel som på legemet. Men for mange er dette en overforenkling af en langt mere kompliceret og endnu ikke fuldt ud forstået sygdom. Den kan ikke alene bringe stor fysisk lidelse men også stor hjertesorg for alle som kommer i berøring med den.
„Det skete for mig“
„Lad være at tænke: ’Det sker aldrig for mig!’ Det tænkte jeg altid. Men det skete alligevel!“ Et oprigtigt råd fra Pat, hvis legemsvægt på dramatisk vis faldt fra de normale 52 kilo til lidt over 34 kilo. Hun fortsætter sin beretning: „Jeg havde altid været nogenlunde fornuftig og ligevægtig. Jeg elskede at lave mad og nød også at spise den. Men da jeg blev anorektisk ændredes min personlighed fuldstændig. Ingen kunne sige noget til mig uden at jeg råbte skældsord efter dem. Det jeg gik igennem i denne tid var frygteligt og nedværdigende. Somme tider lå jeg i sengen og græd i timevis. Jeg følte mig elendig og ulykkelig.“
Pat er nu en sund og rask kvinde i tyverne. Hun siger: „Hvorfor det i det hele taget begyndte, ved jeg stadig ikke rigtig. Der kan være utallige årsager.“
Det er sædvanligvis svært at sætte fingeren på en bestemt årsag til anorexia nervosa, men et studium af flere tilfælde afslører visse fælles træk som det vil være umagen værd at betragte.
Faren ved slankekure
Selv om anorexia nervosa kan ramme unge mænd, er ofrene som regel unge piger. Den væsentligste grund er i mange tilfælde en slankekur der tager magten fra pigen. At et enkelt måltid springes over er ikke så farligt, men streng diæt og uregelmæssige spisevaner er noget helt andet.
Mary, der er teenager, erkender: „Jeg ville tabe nogle få pund og besluttede så at gå på slankekur. For at tabe lidt mere sprang jeg nogle måltider over. Mine venner sagde: ’Hvor er du dog tynd — du taber dig!’ Men når jeg så mig selv i spejlet syntes jeg at jeg så ud som jeg hele tiden havde gjort. Besynderligt nok kunne jeg ikke se nogen forskel, og jeg følte stadig at jeg var alt for overvægtig. Men det varede ikke længe før jeg blev temmelig syg.“ Hvad siger hendes moder? „Hvis min anden datter kommer til mig og taler om at gå på slankekur, vil jeg ikke tage så let på det. Jeg vil engagere mig mere i det og sige: ’Vi må klare det her ved fælles hjælp,’ sådan at hun under slankekuren stadig får en nærende kost. Men problemet var bare, at da Mary havde anorexia nervosa var det umuligt at snakke fornuft med hende.“ Hvad er det der går galt?
Af grunde man endnu ikke helt forstår, kan der ske underlige ting når legemet når en vis grad af underernæring. Hvis det drejer sig om en ung pige vil menstruationen ophøre. Lidt senere kan der forekomme ekstra hårvækst på arme og ben, mens offeret føler sig frastødt af mad og beherskes af et overvældende ønske om at forblive tynd. I begyndelsen indtræder en kunstig vitalitet. Desuden, som Marys moder opdagede for sent, kan nok så mange forsøg på overtalelse ikke overbevise patienten (som hun nu er blevet) om at hendes opførsel er unormal og at hendes helbred — eller måske endog hendes liv — er i fare.
Hvordan kan man vide om en slægtning eller en ven har anorexia nervosa? Et kraftigt vægttab er et indlysende tegn at holde øje med, men overraskende nok er det ikke altid så let at opdage. Hvorfor ikke? Fordi anorektikere ofte gør sig de største anstrengelser for at skjule deres sande tilstand både for sig selv og dem der prøver at hjælpe dem. Ved at tage flere lag tøj på eller gå med tunge ting i lommerne, bedrager de sig selv i en grad det kan være svært for deres venner at forstå. Nogle går endda så vidt at de fremkalder opkastninger eller bruger afføringsmidler for at skaffe legemet af med maden, men også dette sker som regel uden at deres omgangskreds opdager noget.
Mange betragter sygdommen som særegen for den vestlige verden; men sådan er det ikke. „Afrikanere er blevet de bedste efterlignere af andre kulturer,“ bemærker dr. Daniel Kabithe fra Kenya. „Hvis det slanke ’look’ er højeste mode i vesten, kan afrikanske kvinder også blive grebet af en overdreven trang til at skulle slanke sig.“ Idet han opsummerer resultaterne af et studium af emnet, forklarer dr. Kabithe videre: „Anorexia udvikles med overlæg, og når en pige vægrer sig ved at spise, er det for at nå et bestemt mål.“ Denne sygdom kan være mere end blot et diætproblem. Følelser og stress spiller også en rolle i sygdommens udbrud.
Hvorfor mest unge mennesker?
Ungdommen kan være en særlig vanskelig tid, især i dag hvor unge må se mange ualmindelige problemer i øjnene. Hvad har det med anorexia nervosa at gøre? Den engelske læge Michael Spira siger om sygdommens årsag: „Den mest sandsynlige forklaring synes at være at pigen har en indre frygt for at blive voksen. Ved at tabe sig prøver hun at forhindre eller forsinke pubertetsforandringer, såsom kropsfaconen og de seksuelle karakteristika, fordi hun forbinder disse med den voksne tilværelse hvis ansvar hun er bange for at påtage sig.“
Når man skal klarlægge sygdommen er patientens livssyn såvel som det umiddelbare familiemiljø af den største betydning. Rådgivende psykiater dr. Joan Gomez peger på dette: „Hormonforstyrrelser er sekundære og er ikke årsagen til anorexia nervosa. Årsagen ligger i selve familiemiljøet.“
Psykiateren R. L. Palmer, der støtter dette synspunkt, skriver: „De unge som udvikler anorexia nervosa når de taber sig, har haft problemer i forbindelse med deres liv, deres følelser eller rettere sagt deres overgang til den voksne tilværelse. Disse problemer kan være af vidt forskellig art.“ Hvilke problemer kan det dreje sig om? Læg mærke til hvad to der har lidt af anorexia nervosa, siger:
„Jeg blev syg for cirka fire år siden. Ejerne af det hus min fader havde lejet kom hjem fra udlandet, hvilket betød at vi for en tid var hjemløse. Mine forældre, min broder og min søster blev alle indlogeret forskellige steder, og vi så derfor ikke meget til hinanden.
Jeg indså ikke hvor bekymret jeg egentlig var; først nu hvor jeg ser tilbage på det. Jeg følte mig usikker, mistede appetitten og kom til sidst på hospitalet. Da jeg endelig fik lyst til at spise, kunne jeg ikke. Jeg blev tvangsfodret, men lægerne siger at den ledegigt jeg har nu, er et resultat af den anorexia nervosa jeg pådrog mig som følge af stress.“
„’Du er ved at blive fed!’ ’Hej — har du ikke taget på!’ Disse — sandfærdige — bemærkninger blev sikkert sagt mest i spøg, men i mine teenageører ramte de et ømt punkt.
Da jeg som sekstenårig gik ud af skolen, så det ud til at det var de slanke piger der var de lykkeligste, de mest succesrige og de mest velklædte. For mig, der var så genert og tilbageholdende, var der noget at stræbe efter; så jeg begyndte at slanke mig. Men snart gik jeg langt ud over den oprindelige diæt, sprang måltider over og undgik mad for at tabe mig endnu mere. Sultsmerterne var ulidelige, men selve dét at jeg på en eller anden måde var i stand til at ignorere disse følelser for til sidst at overvinde dem, var en stor tilfredsstillelse for mig.
Gradvis blev jeg svagere indtil jeg kun med det største besvær kunne gå op ad trapperne. Selv det at løfte en pude blev en tung byrde for mig. Anorexia nervosa var blevet en realitet. Behandlingen tog fem lange og svære år.
Ja, der var problemer derhjemme mens jeg var ung, men jeg ved nu at meget beroede på min reaktion over for de bemærkninger der faldt om mit hvalpefedt. Så jeg råder andre til aldrig, aldrig at komme med personlige kommentarer om en teenagers vægt, skikkelse eller størrelse! Det kan gøre mere skade end man umiddelbart forestiller sig.“
En mislykket kærlighedsaffære, et mindreværdskompleks, presset til at klare eksaminer og til at „blive til noget“ i verden, forsøg på at leve op til bestemte normer fastsat af forældre eller andre autoriteter — alle disse og mange andre ting kan lede et usikkert menneske på vejen mod anorexia nervosa. Alle behandlingsformer kan have deres værdi i behandlingen af symptomerne (og det er tilrådeligt at søge lægehjælp så hurtigt som muligt), men helbredelsen beror på den enkelte selv. Hvordan? Anvend følgende forslag:
[Tekstcitat på side 23]
Statistikker fra England viser at 15 ud af hver 100 som får anorexia nervosa, dør af det
[Tekstcitat på side 24]
Alle behandlingsformer kan have deres værdi i behandlingen af symptomerne, men helbredelsen beror på den enkelte selv
[Ramme på side 25]
Nogle praktiske forslag
Isolér ikke dig selv. Det er så let at blive indadvendt. Vejen til moden voksen tankegang forpasses så let. Det var en meget klog mand der sagde: „Omgås vismænd, så bliver du viis.“ (Ordsprogene 13:20) Knyt venskaber. Værdsæt en klog og fortrolig ven/veninde.
Føl ikke at du er nødt til at følge verdens griller og modeluner. Kristne er ikke en del af verden. Hvis du finder at du er alene om at vise principfasthed, så se det som noget positivt. — Johannes 17:16, 17.
Find noget opbyggende at gøre, helst noget der er til gavn for andre. Jesus er citeret for følgende: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ At hjælpe andre vil lede dine tanker bort fra dig selv. — Apostelgerninger 20:35.
Gør dig klart at din Skaber, Jehova Gud, er interesseret i dig. Din anmodning til ham i bøn kan give dig „en kraft som er ud over det normale“ i tider med problemer. — 2 Korinter 4:7.
Indse at flere er blevet helbredt for anorexia nervosa, ligesom du kan blive det. Men meget afhænger af din egen positive indstilling.