Hvorfor især et problem i vor tid?

„JEG gik udelukkende op i at blive tynd,“ fortæller Ann på 34. Hendes frygt for at blive overvægtig førte til at hun fulgte en meget stram diæt og på kort tid tabte 30 kilo. „Hun blev skind og ben og så ud som om hun lige havde forladt en koncentrationslejr,“ fortæller hendes mand.

Af ren og skær sult begyndte hun at spise uhæmmet. For at undgå at tage på, tog hun afføringsmidler og fremkaldte opkastninger for at slippe af med maden. ’Men hvordan kan nogen få så afskyelig en vane?’ spørger du måske.

„Det er lettere end man tror,“ fortæller Ann. „Jeg ville bare gerne være tynd. Der bliver lagt et temmelig stærkt pres på kvinder for at de skal være slanke. Modebladene bombarderer én med budskabet om at man skal være tynd, tynd, tynd. Jeg besluttede derfor at jeg ville være superslank og tiltrækkende.“

Det var på den måde Ann kom til at lide af alvorlige spiseforstyrrelser, noget der varede ti lange år. Som hun selv siger: „Man drømmer ikke om at det fører til det som det gør.“ Anns tilfælde er ikke enestående. Hun er blandt de omkring én million amerikanske kvinder som hvert år udvikler enten nervøs spisevægring, anorexia nervosa, eller bulimia nervosa, også kaldet bulimi eller tvangsspisning. Også mange mænd har udviklet disse spiseforstyrrelser, og mange mænd er desuden meget overvægtige. Men hvori består disse sygdomme?

Sygdommene

Anorexia nervosa karakteriseres af at man på grund af følelsesmæssige forstyrrelser i en længere periode enten ikke kan eller ikke vil spise. Det skyldes ikke en fysisk sygdom. Denne tilstand resulterer i et betydeligt vægttab. Personen, som regel en ung kvinde, er skrækslagen for at blive fed, og selv når vedkommende er stærkt afmagret føler hun sig for tyk. Menstruationen ophører. Hun nægter at veje mere end det absolutte minimum for hvad der er normalt i forhold til hendes højde og alder.

Bulimi karakteriseres af gentagne tilfælde af grovæderi, hvilket vil sige at man helt uhæmmet spiser store mængder mad i løbet af kort tid. Bagefter forsøger bulimipatienterne at slippe af med kalorierne ved hjælp af selvfremkaldte opkastninger, afføringsmidler, vanddrivende midler eller ved at dyrke overdreven motion. Bulimipatienten tænker hele tiden på sit udseende og sin vægt.

En anden kategori af grovædere spiser uhæmmet og får derefter skyld- og skamfølelse over deres adfærd og den deraf følgende vægtforøgelse. Tilsyneladende trøstespiser mange af disse når de bliver vrede eller urolige. Det fører normalt til overvægt, eftersom sådanne trøstespisere som regel ikke skiller sig af med maden igen.

Man skal dog ikke mene at man lider af spiseforstyrrelser blot fordi man taber sig eller tager på, eller fordi man er overvægtig eller tynd. Dette kan blandt andet have genetiske eller psykologiske årsager. Der er tale om spiseforstyrrelser når man har en abnorm indstilling til mad og vægt og man spiser — eller nægter at spise — på grund af nogle alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser.

Et voksende problem

Fra mange lande rapporteres der om en stigning i antallet af spiseforstyrrelser, og nogle kalder endog forholdene for epidemiske. I en artikel med titlen: „Spiseforstyrrelser — hvad vil der ske i 1990’erne?“ forklarer forskere at antallet af tilfælde er „steget drastisk siden 1970 og i dag er almindeligt forekommende i den lægelige praksis“. Hvert år dør der ifølge statistikkerne 150.000 som følge af komplikationer i forbindelse med anorexia nervosa og bulimi.

Ann blev imidlertid fuldstændig helbredt. Hun var heldig. Hele 21 procent af dem der udvikler anorexia nervosa dør af sygdommen. Det er heller ikke ualmindeligt at bulimipatienter får selvmordstanker, og flere læger siger at hver tredje af disse patienter har forsøgt at tage deres eget liv.

Sådanne spiseforstyrrelser forekommer inden for alle aldersgrupper, blandt mennesker med vidt forskellig etnisk eller racemæssig baggrund, samt inden for alle sociale lag. Sygdommen findes i mange industrilande. I Japan har man efter sigende oplevet en „drastisk“ stigning i tilfældene siden 1981. Sverige, England, Hongkong, Sydafrika, Australien og Canada har alle oplevet en stigning i antallet af tilfælde.

Men hvorfor er spiseforstyrrelser, der har været kendt i århundreder, blevet en epidemi i det 20. århundrede?

„Slankhedens tempel“

Efter 40 års forskning siger dr. Hilde Bruch: „Jeg er tilbøjelig til at mene at det skyldes at modeverdenen lægger utrolig stor vægt på at man skal være slank. . . . Blade og film udsender det samme budskab, men fjernsynet er nok den største faktor. Dag ud og dag ind agiteres der for at man kun kan blive elsket og respekteret hvis man er slank.“

Før år 1900 var det hovedsagelig de rige der klædte sig i modetøj. Men efter Første Verdenskrig (1914-18) skabte fremkomsten af varehuse, dameblade og modefotos en øget interesse for mode blandt kvinder i al almindelighed. Smarte nye tøjmodeller blev masseproduceret i standardstørrelser. For at kunne bruge dette tøj måtte kvinden imidlertid have den „rigtige“ figur. Dette resulterede i at de kvinder der på grund af deres kropsbygning ikke kunne passe det smarte tøj blev frustrerede og forlegne.

I 1918 udkom den første amerikanske slankebog, der blev en bestseller, og i den blev vægten direkte forbundet med personens selvagtelse. Hvis kvinder var overvægtige blev det betragtet som en karakterbrist, noget som virkede socialt hæmmende. I sin bog Fasting Girls forklarer Joan Brumberg hvad dette har medført: „I 1920’erne blev udseendet tillagt større vægt end personligheden, og kvindens ’pryd’ blev hendes seksuelle tiltrækning frem for hendes åndelige kvaliteter. . . . Mange fik den opfattelse at et menneskes selvfølelse kunne læses af kroppens størrelse og form.“

På den måde blev mange besat af slankekure og ydre skønhed. I dag anslås det at 50 procent af kvinderne i De Forenede Stater konstant er på slankekur, i de fleste tilfælde for udseendets skyld! Tidsskriftet Glamour har i en meningsmåling stillet 33.000 kvinder spørgsmålet: „Hvad ville gøre dig mest lykkelig?“ Toogfyrre procent svarede: „At jeg tabte mig.“ Det var næsten dobbelt så mange som til noget andet svar i meningsmålingen, som for eksempel: „Succes på arbejdet.“

Her i 1990’erne er det at være tynd et symbol på styrke, succes og tiltrækningskraft. „I betragtning af vores konstante og overdrevne kollektive tilbedelse i slankhedens tempel bør det ikke undre at så mange af vore dages unge kvinder gør slankekure til en trosartikel,“ siger Joan Brumberg. Hvad har dette resulteret i? En epidemi af spiseforstyrrelser.

Trods omverdenens pres er det dog ikke alle kvinder der udvikler spiseforstyrrelser. Hvem er især sårbar?

[Ramme på side 3]

Sundhedsfarer forbundet med spiseforstyrrelser

Anorexia nervosa

Blodsygdomme, abnormt lavt blodtryk, unormal døsighed og mathed, uregelmæssig hjerterytme, hjertetilfælde, gullig hud, hormonale forstyrrelser, ophør af menstruation og knoglesvind.

Bulimi

Uregelmæssig menstruation, svage muskler, kramper, udtørring, svimmelhed, nedbrydning af tandemaljen samt huller i tænderne, træthed, fordøjelsesproblemer og øget kuldefølsomhed; desuden uregelmæssig hjerterytme (som kan føre til et pludseligt hjertetilfælde), rifter og blødninger i spiserøret, og mavesmerter.

Grovæderi

Træthed og for højt blodtryk der skyldes vægtproblemer, stærk fedme (øget risiko for sukkersyge), hjertekranslidelser, kræft, galdesten og hormonale forstyrrelser.