Kampen mod sygdom

„FREMTIDENS folkeslag vil kun gennem historien vide at den afskyelige sygdom kopper har eksisteret,“ skrev Amerikas tredje præsident, Thomas Jefferson, i 1806. Dette stod i et brev hvori Thomas Jefferson lykønskede den engelske læge Edward Jenner med hans indførelse af vaccination mod kopper.

Alligevel døde der så sent som i 1967 omkring 2.000.000 mennesker af kopper. Verdenssundhedsorganisationen satte en verdensomspændende kampagne i gang for at udrydde denne frygtelige sygdom, og i 1979 så det ud til at være lykkedes. Til sidst, efter 173 år, syntes Jeffersons forudsigelse at være gået i opfyldelse.

I 1928 opdagede sir Alexander Fleming det første antibiotikum — penicillin. Det bliver brugt til behandling af blodforgiftning, lungebetændelse, meningitis og mange andre sygdomme. „Historien om penicillinet er en af de mest dramatiske i lægevidenskabens historie,“ siger Black’s Medical Dictionary, idet den sammenligner penicillinets opdagelse med indførelsen af narkose og antiseptiske stoffer.

I det 19. århundrede var tuberkulose den største dødsårsag. Chopin, Paganini, Rhodes og mange andre berømte mennesker led deraf. I 1906 fandt to franskmænd, Calmette og Guérin, frem til en effektiv vaccine. Og i 1944 blev streptomycin opdaget. Med disse og andre hjælpemidler har man i de udviklede lande næsten besejret tuberkulosen, eller „den hvide pest“, som den også kaldes.

Tuberkulose griber imidlertid nu om sig i udviklingslandene og endda i nogle udviklede lande. For eksempel er der i Sydafrika gennemsnitlig 45.000 nye tilfælde hvert år. Tusinder dør. Selv om der findes effektive vacciner til bekæmpelse af mæslinger, polio, difteri og andre børnesygdomme, dør der hvert år millioner af børn af disse sygdomme i de mindre udviklede lande.

I mellemtiden har andre sygdomme bredt sig i uhyggelig grad i nogle vestlige lande. Ifølge South Africa Medical Post udgør hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft i disse lande dødsårsagen i 70 procent af tilfældene.

Skønt nogle overlever, bliver mange sygdomsramte invalide for resten af livet. I 1981 advarede Kurt Waldheim, forhenværende generalsekretær i FN, om at antallet af handicappede i hele verden, der nu er på 400 millioner, i år 2000 måske er steget til 500 millioner. Betyder det så at videnskaben, med alle dens fantastiske opdagelser og fremskridt, er ved at tabe kampen mod sygdom? Hvad viser kendsgerningerne i vor tid?