Unge spørger:

Betyder mit tøj virkelig så meget?

„VEL er den ej for kort,“ råbte Peggy til sine forældre. „Det er bare jer der er for gammeldags!“ Hun fór ind på værelset og gjorde dermed ende på diskussionen om en nederdel hun ville have på.

Måske har også du været midtpunkt i en sådan meningsudveksling. Det kan være en af dine forældre, din lærer eller din arbejdsgiver der har kritiseret noget tøj du kunne lide. Du kaldte det måske uformelt, mens de kaldte det sjusket. Du kaldte det måske smart, mens de kaldte det skrigende og udfordrende.

„Det er uretfærdigt,“ siger du så. „Jeg har ret til at have min egen mening.“ Og naturligvis har du det. Verden over er der jo også stor forskel på hvordan folk går klædt. Endog dine jævnaldrende kan være uenige når det drejer sig om tøj. Tressernes hippie-ungdoms stil er nok ikke længere typisk for unge mennesker der hvor du bor. En amerikansk avis beretter at skoleelever nu „efter årtier med en stræben efter mere flydende normer for påklædning og personlig pleje, er ved at være mere moderate med hvad de har på og . . . bliver mere og mere konservative.“

En gruppe unge bekræfter at mens nogle stadig „møder i skolen i laset tøj“, er der mange som møder pænt påklædte. Nogle steder er det på mode at komme i stiveste puds. „Man kan møde i skolen og se ud nøjagtig ligesom man vil,“ siger en af de unge, „og det bliver alligevel accepteret.“

Betyder det da noget som helst hvordan man klæder sig? Er forældre urimelige når de gør indsigelse mod bestemte former for beklædning? Det er velbegrundede spørgsmål. Men lad os først se nærmere på unges forskellige holdninger til tøj.

En måde at udtrykke sig på

„Det du har på,“ siger 12-årige Pam, „fortæller faktisk hvem du er og hvordan du opfatter dig selv.“ Ja, tøjet udsender et budskab, en meddelelse til andre om dig selv. Tøjet kan hviske om din ansvarsfølelse, din stabilitet og dine høje moralnormer. Eller det kan råbe om din oprørstrang og utilfredshed. Det kan betegne dig som pålidelig eller, uden at du ved af det, give andre den opfattelse at du er uduelig.

På Bibelens tid kunne klædedragten kendetegne bestemte befolkningsgrupper. Salomon så for eksempel en dag ud ad vinduet og identificerede øjeblikkelig en kvinde som prostitueret. Han genkendte hendes påklædning som en „skøgedragt“. (Ordsprogene 7:6-10) Ingen kvinde med respekt for sig selv ville have klædt sig på den måde.

Således viser Bibelen også at når man bar på sorg, var man meget passende iført „sørgeklæder“. (2 Samuel 14:2) De magtsyge religiøse ledere kunne nemt kendes på deres karakteristiske lange kapper. Og Jesus fordømte dem fordi de på denne måde henledte opmærksomheden på sig selv. — Lukas 20:46.

Også i dag vil du ofte (hvad enten det så er retfærdigt eller uretfærdigt) blive bedømt på grundlag af din påklædning og soignering. Dine forældre har derfor lov at protestere mod bestemte former for påklædning; for dem er det mere end blot et spørgsmål om personlig smag. De vil gerne have at du udsender det rigtige „budskab“ — dét der virkelig afspejler din personlighed. Det kan godt være at du er uenig med dine forældre om de forskellige stilarter inden for beklædning. Og måske er du alligevel nervøs over hvordan din påklædning virker. Har du nogen sinde tænkt på hvorfor det er sådan?

Muligvis er det fordi teenageårene kan være en tid med svære følelsesmæssige brydninger. På denne korte tid forvandles dit fysiske udseende fra et barns til en (næsten) voksens. Selv om du bliver behandlet lidt anderledes nu, kæmper du måske stadig mod nogle af de „træk der hører den mindreårige til“. (1 Korinter 13:11) Til tider er du næsten ved at sprænges af nye følelser, behov og længsler. Ved at prøve dig frem forsøger du at finde ud af hvem du egentlig er. Rastløs, utålmodig og videbegærlig gør du dig umage for at holde styr på disse nye sindsstemninger. „Tag det roligt,“ siger dine forældre, „det er bare de normale kvaler der følger med det at blive voksen.“

Alligevel synes du måske at det er svært at være halvvoksen. Mens nogle nyder deres nye voksne skikkelse, er der andre der føler sig klodsede og frastødende. Begge dele kan nemt føre til at man bliver selvoptaget, at man går alt for meget op i sin personlige fremtræden.

Det er nogle af grundene til at tøjet betyder så meget for mange unge. Tøjet er deres symbol på uafhængighed og individualitet. Men problemet er at deres personlighed som ung hele tiden undergår forandringer og udvikles, den er i stadig forvandling. Som ung vil man gerne fastslå at man er et selvstændigt menneske, men ved måske knap nok hvilket menneske man er, eller hvordan man skal give udtryk for det.

„Jeg gør alt hvad kammeraterne gør“

Der er ikke noget at sige til at mange unge ønsker deres jævnaldrendes anerkendelse. Det at klæde sig og tale som kammeraterne ser ud til at give nogle en vis identitetsfølelse. Naturligvis er det ikke altid forkert at ville være som andre. Apostelen Paulus sagde: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt.“ (1 Korinter 9:22) Han kunne indrette sig efter andre. Men er det klogt for enhver pris at søge kammeraternes anerkendelse?

En ung pige indrømmer: „Jeg gør alt hvad kammeraterne gør; så har de ikke noget at udsætte på mig.“ Hvad ville du kalde en der hopper og springer for en anden og giver efter for vedkommendes luner og tilbøjeligheder? Bibelen svarer: „Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en . . . for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham?“ — Romerne 6:16.

Forfatterne til bogen Adolescence: Transition From Childhood to Maturity (Puberteten: overgangen fra barn til voksen) har studeret resultaterne af en undersøgelse blandt unge. De konkluderer at blandt unge „kan betoningen af ensartethed blive så stærk at gruppens medlemmer næsten synes at være fanger af gruppenormerne, idet de helt og fuldt stoler på de andre [deres kammerater] når det gælder påklædning, sprogbrug, adfærd, og hvad man skal tro og tænke“. Det kan være at det ikke gælder dig, men du kender sikkert andre unge som ligefrem er blevet deres kammeraters „trælle“.

Men når du tænker nærmere over det, mærker dine venner så ikke de samme pubertetsvanskeligheder som du? Er de virkelig egnede til at ’lede’ dig? (Se Mattæus 15:14.) Er det klogt at leve så underdanigt efter normer som andre har fastsat, hvis de oven i købet strider mod din egen sunde fornuft, dine værdinormer og dine forældres ønsker?

Det bedste man kan ’iføre sig’

Du mener måske ikke at du vælger din påklædning udelukkende efter hvad der behager dine venner. Sharon, som selv er teenager, bedyrer: „I dag klæder de unge sig selvstændigt. De vil være individualister.“ Det kan også være tilfældet for dit vedkommende.

I deres søgen efter selvstændighed føler nogle sig ikke desto mindre tvunget til at skabe sig et ’image’ ved hjælp af tøjet. De roser sig måske af at de har fundet en helt ny og usædvanlig måde at udtrykke sig på, selv om de derved sætter forældrene i forlegenhed.

Bibelen tilskynder til at man udtrykker sig ved hjælp af en anden slags ’klædedragt’. „I [skal] derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ (Kolossenserne 3:12) Modetøj kan gøre indtryk på dine venner, og endda få dem til at beundre dit særpræg. Men du kan ikke ved hjælp af din påklædning vinde andres hjerter eller vinde gode venner. Hvordan kan man så gøre det?

Jesus, som havde mange loyale venner, sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, . . . for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ (Mattæus 11:28, 29) Kristus bar den bedste ’klædning’, egenskaber som medfølelse og venlighed, der gjorde ham vindende i manges øjne. Det kan du også! Ved først og fremmest at arbejde på det menneske du er i det indre vil du ikke alene give udtryk for individualitet, men også vinde dig loyale venner.

Du kan begynde med grundigt at studere Bibelens principper og bringe dem i anvendelse. På denne måde opbygger du dit „indre menneske“; du opnår dybde og selvtillid. (2 Korinter 4:16) Din vej gennem ungdomstiden vil derved blive langt mindre stenet. Ved at følge Bibelens retningslinjer vil du også være langt bedre udrustet til at afgøre hvordan du bedst kan beklæde det menneske du er i det ydre. Jehovas vidner vil være glade for at hjælpe dig når du går i gang med at studere Guds ord.

Måske spekulerer du stadig på hvad Bibelens normer er for påklædning og soignering? Er det en god idé at følge tidens modeluner? Og hvordan kan tøjet afspejle det „indre menneske“ det åndelige, som du gerne vil fremelske? Det er nogle af de spørgsmål vi vil behandle i et kommende nummer.

[Tekstcitat på side 12]

„I dag klæder de unge sig selvstændigt,“ siger en teenager. „De vil være individualister“

[Illustration på side 11]

Tøjet udsender et budskab om dig selv

[Illustration på side 13]

Læg vægten på at opdyrke det menneske du er i det indre