Skriv det ned!

„HUSET var måske ikke i allerbedste stand,“ husker Frank.a „Men ved hjælp af et nyt varmeanlæg, nogle fliser på badeværelset, og måske lidt maling og tapetsering hist og her kunne det sagtens gøres beboeligt.“ Da Franks ven David sagde at han var villig til at gøre det nødvendige arbejde, gik Frank derfor med glæde ind på at lade ham og hans familie flytte ind. Frank er desuden sikker på at David gik med til at betale en lille husleje.

Men David husker ikke noget om en huslejeaftale. Efter hans mening var huset „forfaldent og aldeles ubeboeligt“. Han brugte i tusindvis af kroner på at sætte det i stand, og da Frank så oven i købet spurgte om der ikke snart skulle betales husleje, blev David vred. „Jeg følte ærlig talt ikke jeg skyldte Frank noget.“

Begærlighed kan være årsag til mange stridigheder, men det var ikke tilfældet i denne sag. Der var bare ingen skriftlige aftaler — intet andet end to modstridende erindringer. „Hvis vi bare havde skrevet aftalen ned, kunne hele problemet være undgået,“ sukker Frank.

I betragtning af det store antal retssager der er, selv når der foreligger skriftlige dokumenter, kunne man spekulere på om det overhovedet er umagen værd at skrive aftaler ned. I De forenede Stater, for eksempel, er retssager blevet så almindelige at det i The Wall Street Journal er blevet omtalt som en hel eksplosion. Der er derfor så meget desto større grund til at man beskytter sine interesser ved at skrive aftaler ned.

’Men er det nu også nødvendigt når det drejer sig om en sag mellem venner?’ spørger du måske.

Folk der ellers er vant til at beskæftige sig med forretninger, tager sig til tider farlige friheder når de har at gøre med venner. ’Jeg ville være meget forlegen over at bede en ven om at underskrive en kontrakt,’ siger nogle. Men er det klogt at holde sig tilbage på grund af venskab? Forestil dig at du ansætter en nabo til at male indgangspartiet til dit hus. Han misforstår måske visse detaljer. For dig omfatter „indgangspartiet“ måske trappetrinnene, vindfanget og dørene, foruden verandaen og gelænderet, mens det for ham kun omfatter dørkarmen. Og hvem skal betale hvis der bliver brugt en forkert farve maling? Det er bestemt bedst at man venligt insisterer på at aftalen skal skrives ned. Ikke fordi man nærer mistillid — men blot fordi man ved at hukommelsen kan svigte.

’Vi, undertegnede, aftaler herved . . .’

Når man bruger udtrykket „kontrakt“, forestiller man sig måske alenlange dokumenter med juridiske fagudtryk. Men egentlig kan en kontrakt blot defineres som ’en gensidig forpligtelse mellem to parter, hvorved begge parter har ret til at forlange den pågældende forpligtelse opfyldt’. Et løfte er ikke nødvendigvis en kontrakt, for en kontrakt er en aftale der kan gennemtvinges ved en domstol.

Lovene om kontrakter varierer fra land til land, men i de fleste tilfælde skal der være to elementer til stede for at en kontrakt kan være gyldig: (1) Et gyldigt tilbud. (2) En accept. (På denne måde ’bidrager’ begge parter med et eller andet, for eksempel penge, eller et løfte om at gøre eller ikke gøre noget nærmere bestemt.)

En beretning i Bibelens Første Mosebog, kapitel 23, belyser disse principper. Her læser vi om Abrahams køb af et gravsted til sin elskede hustru Sara. Handlingen tager sin begyndelse i byporten, hvor det var almindeligt at afslutte handeler. Først bøjer Abraham sig respektfuldt for hetitterne. Derefter anmoder han direkte om ’klippehulen i Makpela’ der tilhører Efron og tilbyder at give „fuld betaling“. I stedet tilbyder Efron at ’give’ ham ikke blot klippehulen men også marken den ligger på. Abraham insisterer dog på at betale, måske for at undgå at der senere skulle kunne rejses tvivl om at Efron havde ’givet’ ham jordstykket. De bliver derfor enige om en pris på „400 sekel sølv“, som bliver betalt. — 1 Mosebog 23:1-20.

I denne tildragelse, som virkelig har fundet sted, viste de begge den anden respekt. Salget foregik i vidners nærværelse og i overensstemmelse med anerkendte retlige fremgangsmåder. Og selv om der ikke specielt står at der blev underskrevet et dokument, viser beretningen dog at grænserne for det købte jordstykke tydeligt var fastlagt. — 1 Mosebog 23:17.

Abraham vidste at det ikke var klogt at gøre forretninger på grundlag af vage løfter. Følg hans eksempel. Hvis du for eksempel ønsker at din nabo og ven skal male indgangspartiet til dit hus, så sæt dig ned sammen med ham og skriv detaljerne ned. Hvad omfatter „indgangspartiet“? Hvilken farve skal det have? Hvilken slags maling? Hvornår skal arbejdet være færdigt? Hvad skal han have for det?

Hvordan man skriver det ned

En kontrakt behøver ikke at være skrevet i et vanskeligt sprog for at være retligt bindende eller gyldig. Klare, enkle ord kan bruges. Uheldigvis er kontrakter ofte formuleret på en måde som kun eksperter kan tyde. Der var en direktør for et forsikringsselskab som opdagede at han end ikke kunne forstå visse dele af sin egen husejerforsikringspolice! Lange og indviklede ord og sætninger kan skabe forvirring.

Sandsynligvis kan du klare udformningen af din enkle kontrakt ved at nedskrive de punkter som I er blevet enige om. Sæt dato på dokumentet, og underskriv det i to eksemplarer. Husk dog på at det er bedst at overlade de mere indviklede forhold, såsom salg af fast ejendom, til fagfolk på det pågældende område.

Før man skriver under på den stiplede linje

Man kan godt komme ud for situationer hvor man føler sig presset til at skrive under på noget. Måske bliver man af en travl forsikringsagent bedt om at skrive under på en længere, detaljeret police. I lande hvor der er betalingshospitaler bliver patienterne ofte bedt om at underskrive mange erklæringer og formularer. Det er vigtigt at man forstår hvad man skriver under på. Hvis man bagefter påberåber sig uvidenhed, er det ikke sikkert at en domstol kan tage hensyn til det.

Derfor: Stil spørgsmål. I tilfældet med hospitalsbehandling (sådan som det er aktuelt i mange lande), vil denne erklæring da give hospitalet tilladelse til at udføre en operation på dig som du ikke ønsker, eller til at give dig en behandling som du finder forkastelig? Og i tilfældet med en forsikring, passer policen da virkelig til dit behov? Pas på udtryk som „dækker ikke“ eller „har ikke ansvar for“. Forvis dig om at du forstår de væsentlige dele af ethvert dokument du underskriver.

Antag for eksempel at en arbejdsgiver tilbyder at give dig en bestemt træning eller uddannelse. Eftersom en sådan uddannelse gør dig til en mulig konkurrent, kunne han bede dig om at underskrive en aftale om at du, når du eventuelt forlader jobbet, vil afstå fra at udføre en bestemt slags arbejde i en vis tidsperiode i et nærmere angivet område. I De forenede Stater kan en sådan aftale gennemtvinges af en domstol i de fleste retskredse. Man gør klogt i at beregne omkostningerne før man skriver under på en sådan aftale.

„Han svor til egen skade“

Selv folk der normalt tænker sig grundigt om, ser sig til tider bundet af en aftale de ville ønske at de ikke havde indgået. Nogle vil hellere bryde deres ord end lide tab. Men Bibelen roser det menneske der „ej bryder ed, han svor til egen skade“. (Salme 15:4) Det indebærer at man er villig til at acceptere konsekvenserne af en ufordelagtig aftale man har truffet. Man er blot blevet den erfaring rigere.

Imidlertid er der en udvej. Læg mærke til det princip der fremgår af ordene i Ordsprogene 6:1-3, ifølge Today’s English Version: „Min søn, har du lovet at være ansvarlig for en andens gæld? Er du blevet fanget af dine egne ord, fanget i en fælde af dine egne løfter? Min søn, . . . således skal du komme ud af det: skynd dig hen til ham og bønfald ham om at løse dig.“ Dine ihærdige bestræbelser kan resultere i at du bliver løst fra den ufordelagtige aftale. Hvis ikke, kan Jesu vejledning om at lade dit „ja betyde ja“ måske hjælpe dig til at affinde dig med konsekvenserne. — Mattæus 5:33-37.

Selv de bedste planer . . .

Selv med den mest omhyggeligt formulerede aftale kan der opstå problemer. „Tid og tilfælde“ kan gøre det umuligt at opfylde løfter som man har aflagt i den bedste hensigt. (Prædikeren 9:11) Misforståelser kan opstå. Men kristen kærlighed, retfærdighed, storsindethed og gensidig forståelse kan forhindre en strid i at opstå. — Filipperne 2:3, 4.

Nogle kristne i det første århundrede gik til verdslige domstole for at afgøre tvistigheder som de havde med deres medtroende. Men Bibelen fraråder os at gøre dette. Den spørger: „Er det sandt at der ikke er en eneste viis iblandt jer som vil kunne dømme mellem sine brødre?“ (1 Korinter 6:5) Sandsynligvis kender du en som har erfaring i de pågældende sager, hvis du og en anden part ikke selv kan udrede problemerne. En neutral person som er villig til roligt og objektivt at se på begge sider af sagen, kan ofte fremme forståelsen. Måske ligger svaret et sted i jeres kontrakt. Interessant nok er den uvildige mægling en fremgangsmåde der bliver mere og mere udbredt i mange lande, fordi den sparer parterne for den udgift, tid og bekymring der er forbundet med en langvarig retssag.

Vi håber at dette vil hjælpe dig til ikke at blive indviklet i en strid, lide et økonomisk tab eller miste en ven. Tag dig tid til at ordne sagerne på rette måde, så alt er tydeligt og aftalt på en juridisk gyldig måde. Tal ud om tingene. Planlæg grundigt. Og for enhver pris: SKRIV DET NED!

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Vær ikke forlegen over at bede en underskrive en kontrakt