Kvinden og de modne år

’GÆT hvem der står øverst på listen over de lykkelige,’ skrev tidsskriftet Redbook. En undersøgelse blandt 52.000 kvinder viste at de midaldrende kvinder er de lykkeligste.

Det er der ingen grund til at være overrasket over. En ung kvindes forventninger til livet kan være så naive at hun er helt uforberedt på livets problemer. En lidt ældre kvinde ved derimod hvad det vil sige at blive ramt af skuffelser — og hun ved hvordan man kommer over det. Hendes rigdom af erfaringer hjælper hende til at undgå ungdommens faldgruber.

Men „det kan virke helt skræmmende at blive 40,“ indrømmer en kvinde. „Man er stadig ung, men man ved godt at man er ved at være halvgammel.“ I den vestlige verden lægges der så stor vægt på ungdom at mange ganske naturligt kommer til at frygte for at blive gamle.

Mange kvinder er bekymrede for at komme i overgangsalderen, for det betyder ikke blot en periode med et vist fysisk ubehag, men også at kvinden snart ikke længere vil kunne få børn. Er der grund til at være bekymret?

Det at få børn kaldes med rette for „en løn“. (Salme 127:3) Derfor er det også helt naturligt at nogle føler sig lidt triste når denne del af livet er slut. Men mange midaldrende kvinder indrømmer ærligt at de ikke har lyst til at ofre den tid og energi samt de følelser som det ville kræve at få endnu et barn. Bogen After Forty [Efter de fyrre] udtrykker det på denne måde: „Overgangsalderen, der virker deprimerende på nogle, virker forfriskende på andre.“

Men hvad med dem for hvem det er en stor sorg ikke længere at kunne få børn — dem der føler sig tomme og ensomme? Hvis ens liv udelukkende har drejet sig om at få og opdrage børn, kan det være pinefuldt at blive midaldrende. Jesus Kristus viste imidlertid at der findes en mere ophøjet hensigt med livet end blot det at opdrage børn. En kvinde udbrød engang: „Lykkeligt er det moderliv som bar dig, og det bryst som du diede!“ Men Jesus svarede: „Næh, lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ — Lukas 11:27, 28.

For dem hvis liv drejer sig om at tjene Gud og som har „sået“ værdsættelse af guddommelige værdier og principper, synes livet ikke tomt når de ikke længere kan få børn. For eksempel betragter Jehovas vidner hele livet, inklusive de modne år, som en mulighed for at deltage i den hellige tjeneste for Gud. De ved at der findes noget „der er bedre end sønner og døtre“ — nemlig et godt forhold til Gud, og løftet om hans velsignelse. — Esajas 56:3-5.

„Jeg er ved at blive gammel!“

En kvinde indrømmer: „Når man får de første par rynker, er man meget opmærksom på dem. Man begynder at tænke: ’Jeg er ved at blive gammel.’“

Ja, ’skønhed er skin’. (Ordsprogene 31:30) Men ens selvrespekt bør ikke udelukkende afhænge af flygtige fysiske fortrin. Den virkelige skønhed afhænger ikke af det ydre, men snarere af „hjertets skjulte menneske, i den uforgængelige klædedragt der skyldes den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne“. (1 Peter 3:3, 4) Hvis man har søgt at opnå denne indre skønhed — mildhed, medfølelse, gæstfrihed, gavmildhed — bliver man ved med at være smuk, uanset alder!

På den anden side bør man heller ikke forsømme sit udseende. Man bliver måske tilbøjelig til at tage på, men det kan tit forhindres — eller i det mindste holdes under kontrol — hvis man spiser rigtigt og får motion. Og man kan klæde sig smagfuldt, „med fordringsløshed og et sundt sind“. (1 Timoteus 2:9) Bogen Prime Time [Den bedste alder] advarer åbenhjertigt: „En ungpigeagtig klædedragt og frisure får kun en midaldrende kvindes ansigt og figur til at se ældre ud, mens en mere voksen klædedragt og frisure fuldender hendes modne tiltrækningskraft.“

En kvinde i 50erne minder os om dette: „En kjole, en hat eller en bluse får ikke en kvinde til at føle sig bedre tilpas hvis hun ikke har særlig høje tanker om sig selv. Man må føle sig smuk indvendig!“ Der er altså ingen grund til at ærgre sig når ansigtet får lidt flere rynker og furer. Som en mand udtrykker det: „Et ansigt der afspejler kamp, erfaring, udvikling og forandring og afslører en evne til at klare endnu flere forandringer og udviklinger, er et smukt ansigt, ja et ungdommeligt ansigt.“

Enlige kvinder

Hvad så med de kvinder der er alene i de modne år? Hvis en kvinde ikke har opdyrket sande venskaber eller ikke bruger sin tid på en meningsfyldt måde, kan hun komme til at føle sig helt fortabt i ensomhed. En enlig kvinde ved navn Rose har imidlertid lært en af hemmelighederne om hvordan man bekæmper ensomhed. „Giv af dig selv,“ siger hun. „Hvis du gerne vil modtage, så begynd at give. Prøv at lære folk at kende. Du vil blive overrasket; med tiden reagerer de på det.“ En anden kvinde foreslår: „Inviter nogle gæster. Lav en lille kom-sammen, måske bare med kage og kaffe.“ En „gavmild sjæl“ velsignes tit med varige venskaber. — Ordsprogene 11:25.

Meget mere kunne siges, men det er tydeligt at de yngre år i høj grad medvirker til at forme de lidt ældre år. Problemer i forbindelse med overgangsalder, ensomhed og tab af fysisk skønhed kan overvindes. Og hvis du nu synes at du har grund til at begynde at lægge vægt på andre værdier, så husk at det aldrig er for sent at forandre sig, aldrig for sent at begynde at „så“ på en god måde.

[Illustrationer på side 5]

Den ydre skønhed falmer . . .

. . . den indre skønhed er varig