Hvornår ophører al terror?

I LANDE som De forenede Stater oplever man sjældent noget der ligner organiseret terrorisme, men ikke desto mindre går der mennesker omkring der er som „tidsindstillede bomber“, parate til at „springe i luften“ og anstifte raceuroligheder, ungdomsoptøjer eller andre former for samfundsanarki. Uroligheder som disse har bragt den samfundsmæssige og politiske opbygning til at vakle i selv stabile lande. Man frygter at professionelle uromagere skal få magt over urolige elementer og forlede dem til at begynde på organiseret terror.

I visse lande er terroristerne bevæbnet med nyudviklede våben, lige fra avancerede automatskydevåben, højeksplosive sprængladninger og russiskbyggede luftværnsmissiler monteret på batterier eller betjent af en mand, til det veludstyrede arsenal som PLO ligger inde med til sin krig mod Israel. I de fleste lande kan man skaffe kemiske våben og forgifte en storbys vandforsyning. Men mest af alt frygter de forskellige lande at en eller anden terrorgruppe en dag kommer i besiddelse af en atombombe. Kunne den da holde en hel nation som gidsel? Eller kunne den narre en atommagt til at tro at den var blevet angrebet af en anden atommagt?

Frygten er terroristernes stærkeste våben. Frygten for døden kan gøre folk forknytte i selv de mest indflydelsesrige lande. Da der gik rygter om at oberst Gadaffi (der af ledende mænd i Amerika betragtes som terrorist) var i færd med at sende attentatmænd til De forenede Stater for at dræbe præsident Reagan og flere andre (som i Gadaffis øjne er terrorister), berettede et nyhedsbureau i Washington: „Intet som den libyske skræk har nogen sinde før sænket sig over denne by, i det mindste ikke i fredstid.“

Til ’enhver hvis sjæl er bitter’

Kan frygten slet ikke udryddes? Findes der ingen kraft der kan vende den mistro, det had og den bitterhed der forgifter menneskers hjerter, til noget bedre? Det var måske en sådan velsignelse man håbede på da man dannede De forenede Nationer og lod en mur over for hovedbygningen smykke med disse ord fra Bibelen:

De skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive: Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal heller ikke mere lære krig

To profeter der levede samtidig, nemlig Esajas og Mika, nedskrev disse ord mere end 700 år før Kristus kom til jorden. (Esajas 2:4; Mika 4:3, King James) I det frygtelige fjendskab de nærer, vil visse lande og visse mennesker måske hurtigt afvise alt hvad der står i Bibelen. Men Bibelen er ikke en „jødisk bog“ mere end den er en „kristen bog“. Prøv at se længere tilbage i historien, til før der fandtes jøder. Prøv at se tilbage til omkring 2300 år før Kristi fødsel — til Noas søn Sem. Bibelens Gud er „[Jehova], Sems Gud“. (1 Mosebog 9:26) Ganske vist var Sem oldefader til Eber, jødernes stamfader, men ifølge bibelkyndige blev han også forfader til for eksempel assyrerne, kaldæerne, elamitterne, aramæerne og lydierne. Disse gamle folkeslag beboede landområder som nu hører under Iran, Irak, Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet. Jehova, Sems Gud, havde vidner i disse lande.a

I dag har han også vidner i disse lande. Ja, disse vidner findes over hele jorden. Millioner af Jehovas vidner er forenet i jordomspændende fred. Mange af dem har tidligere været som dem der flygtede til den unge David, dengang han selv var på flugt fra kong Saul af Israel. „Enhver mand som havde trængsel, og enhver mand som havde en långiver over sig, og enhver mand hvis sjæl var bitter, samlede sig om ham, og han blev deres anfører.“ Ved to lejligheder tilskyndede nogle af dem David til at snigmyrde Saul. Med tiden blev David konge, men ikke ved hjælp af terrormetoder. — 1 Samuel 22:2, NW; 24:5-7; 26:8-11; 2 Samuel 5:1-3.

De der knytter deres håb til De forenede Nationer er måske uvidende om at det der blev indskrevet på muren ved De forenede Nationers Plads, er en guddommelig profeti. Den vil gå i opfyldelse, men ikke på den måde visse optimister forestiller sig — at verden af sig selv ændres til det bedre, og at menneskers bestræbelser kan gøre noget dertil. Profetien peger frem til Guds riges komme. Mennesker skal imidlertid ikke indføre dette rige ad politisk vej. Den Almægtige vil oprette sit rige fra himmelen ved sin søn, der er arving til „Davids trone“. — Lukas 1:32; Esajas 2:2-4; Daniel 2:44; 7:13, 14.

Før dette rige kommer til at udøve fuld magt over jorden, lader Gud sine vidner bekendtgøre det som et vidnesbyrd for alle nationerne. De som giver agt på denne gode nyhed viser allerede nu at de ved Guds kraft kan ændre deres krigsånd til en fredens ånd. De lærer ikke mere krig.

To andre bibelprofetier (Ezekiel 38:21 og Zakarias 14:13) forudsiger at denne verden vil møde sit endeligt mens mennesker løfter hånd mod hinanden. Hvem véd hvilken rolle ’krigene inden for landegrænserne’ i form af terror vil spille i denne sammenhæng? Vi behøver dog ikke at efterligne denne verden og få afløb for bittert fjendskab og sårede følelser ved at udgyde andre menneskers blod. Ligegyldigt hvor du bor, uanset hvordan dine forhold er, vil vi opfordre dig til sammen med Jehovas vidner at få andel i den nøjagtige bibelkundskab der kan forandre vore indgroede egenskaber til en ny personlighed, „skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:22-24, 31, 32.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

De der giver agt på Guds ord lærer ikke mere krig