Messias’ komme — hvornår?

DEN babyloniske Talmud indeholder en interessant legende der drejer sig om Jonathan ben Uzziel, oversætteren af den aramaiske gengivelse af de hebraiske profeter, kendt som Targum. Ifølge denne legende ønskede Jonathan at oversætte hagiograferne, den sidste del af De hebraiske Skrifter, til aramaisk. En „himmelsk stemme“ gav imidlertid Jonathan besked om at lade være, fordi netop den del af skrifterne indeholdt datoen for Messias’ komme.

En af Daniels profetier (Daniels bog er en del af hagiograferne) der, som vi allerede har nævnt, henviser specielt til Messias, indeholder interessant nok nogle kronologiske oplysninger angående hans komme. Tænk endnu en gang over hvad vi får at vide i Daniel 9:24-27 (Zunz):

„Halvfjerds (år)uger er blevet besluttet over dit folk og over din hellige by, for at holde igen på frafaldet og for at gøre ende på synderne, og for at sone misgerningen, og for at bringe evig frelse, . . . Og du må vide og forstå: fra ordet om at genopbygge Jerusalem udgår, indtil den Salvede, Fyrsten, er der syv (år)uger; også toogtres (år)uger, så vil torv og voldgrav blive genopbygget, og det under tidernes pres. Og efter de toogtres (år)uger vil en Salvet blive tilintetgjort. . . . Og han vil slutte en stærk pagt med mange, i en (år)uge, og midt i (år)ugen vil han ophæve slagtoffer og madoffer.“

Læg mærke til at denne periode siges at være „halvfjerds (år)uger“. Den hebraiske vending der bruges her betyder bogstaveligt „halvfjerds uger“. Blandt jødiske lærde har det dog almindeligvis været forstået at hver uge ikke består af syv dage, men derimod af syv år. Derfor gengav rabbiner Leopold Zunz den hebraiske vending med „halvfjerds (år)uger“ i sin oversættelse, som det ses ovenfor. (Se også Moffatts oversættelse, og fodnoten i den danske autoriserede oversættelse af 1931.) De „halvfjerds uger“ må altså strække sig over 490 år.

Hvornår begynder denne periode på 490 år? Ifølge profetien skulle den begynde når „ordet om at genopbygge Jerusalem udgår“. Udgik der nogen sinde et sådant „ord“?

Daniel levede længe nok til at opleve at kong Kyros af Persien i år 538 eller 537 f.v.t. udstedte et dekret om genopbygning af templet i Jerusalem; men det var først næsten 100 år senere at der blev givet et dekret om genopbygning af selve byen Jerusalem. Nehemias 2:1-8 fortæller at kong Artaxerxes (der kaldtes „den Langhåndede“) udstedte et sådant dekret i sit tyvende regeringsår. Hvilket år var det? De mest pålidelige historiske kilder siger at Artaxerxes kom på tronen i år 474 f.v.t. — hans tyvende regeringsår, og det år hvor han udstedte sit dekret, må derfor have været år 455 f.v.t.a Perioden på 490 år begyndte altså i 455 f.v.t.

Præcis hvornår i løbet af disse 490 år skulle Messias fremstå? Læg mærke til at de 70 uger er delt i tre perioder, nemlig i 7 uger, 62 uger og 1 uge. Desuden siger profetien at Messias skulle fremstå efter at både de 7 uger og de 62 uger var udløbet; altså efter 69 „(år)uger“, eller 403 år. Vi kan derfor slutte at Messias efter profetien skulle fremstå 483 år efter år 455 f.v.t., eller i år 29 e.v.t.

Profetien viser desuden at Messias ville blive tilintetgjort eller ville dø efter de 62 uger (der fulgte efter de 7 uger), altså i den sidste periode på en uge. Denne sidste syvårige periode skulle strække sig fra år 29 e.v.t til år 36 e.v.t. Men hvornår i løbet af denne sidste uge skulle Messias dø? Der står at „midt i (år)ugen“ ville Messias „ophæve slagtoffer og madoffer“. Da profetien også viser at Messias’ død ville skaffe soning for synder, ville det være meningsløst at ofre dyr ved templet når først Messias var død. Det er derfor tydeligt at profetien forudsiger at Messias ville dø „midt i (år)ugen“, eller i år 33 e.v.t.

Fremstod Messias så i år 29, og døde han i år 33? Vi har allerede været inde på at jøderne i det første århundrede var i spændt forventning angående Messias på det tidspunkt. (Lukas 3:15) Men af alle dem der hævdede at være Messias i det første århundrede, var der kun én der viste sig på verdensskuepladsen i år 29 og døde i år 33, og det var Jesus fra Nazaret. — Se Lukas 3:1, 2.

Som vi også har været inde på, kunne Jesu disciple i det første århundrede se at begivenheder i Jesu liv stemte overens med profetier i De hebraiske Skrifter. Desuden havde det at Jesus flere gange efter sin død viste sig for dem, overbevist dem om at han var blevet oprejst og en dag ville vende tilbage for at regere som den messianske konge og indføre den forudsagte tidsalder med fred.

Hvilken betydning har det for os i dag? Det er nu omtrent 2000 år siden Jesus døde, og endnu er den forudsagte tidsalder med fred ikke kommet. Jesus forudsagde imidlertid selv hvilke tilstande der ville kendetegne tiden for de „sidste dage“ af denne tingenes ordning, og for oprettelsen af Guds messianske rige. — Mattæus, kapitel 24, og Lukas, kapitel 21.

Hvis det forholder sig sådan, betyder det at vi i vor egen levetid vil kunne opleve en tid hvor „ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, . . . og løven [æde] strå som oksen,“ en tid hvor der „ej [gøres] ondt og ej [voldes] mén“. — Esajas 11:1-10.

● „Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers [Jehovas] nidkærhed gør det.“ — Esajas 9:6, 7.

[Fodnote]