Hvordan bliver pengene til?
„VED at feste bliver man glad, og vin virker opkvikkende,“ sagde en gammel vismand, „men ingen af delene får man uden penge.“ (Prædikeren 10:19, Good News Bible) Penge er uundværlige, men hvad er penge egentlig for noget? Hvor kommer de fra?
Det er længe siden man fandt ud af at det var upraktisk at basere alt på naturalieøkonomi, eller altid at skulle bære rundt på metalstykker. Derfor gik de opfindsomme kinesere over til at bruge papirpenge. Og efterhånden gik også andre lande over til at bruge bekvemme pengesedler, der — i hvert fald i teorien — kunne ombyttes med ædelt metal (sædvanligvis guld).
Der var imidlertid en indbygget fejl ved guldmøntfoden. Det siges at den samlede værdi af alt guld der nogen sinde er udvundet af jorden, kun er omkring 85 milliarder dollars (baseret på den gamle pris: 35 dollars pr. ounce), eller omkring 700 milliarder kroner. Der er simpelt hen ikke guld nok i verden til at det kan holde trit med væksten i befolkning og verdenshandel.
Efter den anden verdenskrig blev den amerikanske dollar den altdominerende valuta i verdenshandelen. Således kom milliarder af USA-dollars til at ligge i forskellige landes statskasser. En skribent hævder: „Allerede i 1965 var der flere dollars i de udenlandske banker end alt guldet i Fort Knox var værd.“ (Kursiveret af os.) Hvad nu hvis alle landene på én gang forlangte deres dollarsedler ombyttet med guld? På grund af dette spørgsmål lukkede USA i 1971 sit ’guldvindue’. Andre stater kunne nu ikke længere ombytte deres dollars med guld, skønt USA stadig havde enorme guldreserver. I praksis var valutaen nu kun funderet på tilliden til den amerikanske stat og dens kreditværdighed. Dette førte til noget nær et kaos for det internationale valutasystem.
Penge er faktisk ikke mere værd end folk mener eller er enige om at de er værd. Jo flere penge regeringerne lader trykke, jo mindre tillid har folk til dem. Der er imidlertid også andre måder hvorpå penge bliver til.
’Af den blå luft’
’Du burde have anbragt mine sølvpenge hos bankmændene,’ siger en mand i en af Jesu lignelser, ’og når jeg kom ville jeg have fået det der er mit igen med renter.’ (Mattæus 25:27) Allerede på Bibelens tid var der bankfolk som tog imod lån, og mod renter lånte videre til andre, idet de gav deres investorer del i udbyttet. Ud fra dette system er bankerne på en vis måde med til at skabe penge.
Lad os sige at du indsætter 100.000 kroner i banken. Derefter får banken besøg af en kunde som låner 10.000 kroner. Nu tænker du måske at banken på den måde har fået tilført 90.000 kroner, idet den jo udleverede 10.000 ud af de 100.000 kroner du kom med. Men sådan betragter banken det ikke. Sandsynligvis fik den anden kunde sine 10.000 kroner, ikke som kontanter, men som et beløb der blev tilskrevet hans bankkonto, så han lidt efter lidt kunne hæve pengene. I bankens regnskab vil de 10.000 kroner tælle med som et tilgodehavende, så dens værdier ikke er faldet, men derimod steget til 110.000. På en måde har den ’skabt’ 10.000 af den blå luft!
For ’lægfolk’ er dette måske svært at forstå, men for bankfolk er sagen soleklar. På denne måde kan de udlåne flere penge end de egentlig har. ’Er det da ikke farligt?’ spørger du måske. Jo, det kan det være. Især hvis banken udlåner penge uden at være påpasselig. Ikke desto mindre sker det kun sjældent at alle bankens indlånere kommer og vil hæve deres penge på én gang. Banken klarer sine daglige forretninger ved kun at have den nødvendige mængde kontanter til rådighed.
Sådan kan et lands myndigheder også skabe store fiktive værdier, uden egentlig at trykke pengesedler. Ifølge bogen The Money Balloon (Pengeballonen) gennemfører for eksempel De forenede Staters forbundsbank „en nærmest uanstændig mængde bogføringer i sine regnskaber — man flytter rundt på tallene, køber og sælger statsobligationer, udsteder lån, køber obligationer og sælger dem tilbage med det samme, sælger obligationer og køber dem tilbage med det samme . . . og når alle disse aktiviteter analyseres, er resultatet at Forbundsbanken skaber penge ud af den blå luft.“
Du selv er måske med til at skabe penge. Et kontokort sætter én i stand til at låne penge hver gang man bruger det. På forskellige former for bankkonti kan man bruge flere penge end der egentlig står på kontoen i samme øjeblik. På den måde kommer der flere penge i omløb — og der bæres ved til inflationens bål.
Hele det økonomiske system er en boble der kan briste hvis tilstrækkelig mange mister deres tillid til det. Men når det er så let at skabe penge, hvor bliver så alle pengene af?
[Illustration på side 5]
Papirpengene kan ikke længere ombyttes med guld