Noget for noget

Samspillet mellem dyr og planter i naturen har til tider karakter af et velvilligt bytteforhold, hvor den ene part afgiver noget til den anden, som „tak“ for noget den har fået. Dette er måske tilfældet når fugle, græshopper og andre insekter spiser af markernes afgrøder.

Nøglen til en hårfin balance er et hormon der findes i spyttet hos mange fugle, insekter og pattedyr, deriblandt mennesker. Det kaldes EGF (efter det engelske navn „epidermal growth factor“). Dette hormon vides at kunne stimulere cellernes vækst sætte fart i produktionen af protein og DNA, og endda medvirke til heling af sår. Hver gang en fugl nipper af et kornaks eller en majskolbe, efterlader den en rundhåndet tak i form af EGF fra spyttet.

Zoologen dr. Melvin Dyer har i omkring ti år foretaget forsøg med EGF. Ved forsøg hvor majskolber som var i færd med at modnes, fik injektioner af EGF, har det vist sig at disse kolber bliver større og mere proteinrige end kolber som ikke får EGF-injektioner. Problemet ligger i at vide nøjagtig hvor store mængder af hormonet der skal til. „Hvis der tilføres for lidt, har det overhovedet ingen virkning, og for meget af det kan sætte planters vækst helt i stå,“ siger dr. Dyer. Den rigtige mængde viser sig at være 0,0014 milligram — lige netop hvad en græshoppe efterlader når den tager for sig af en majskolbe.

Kun en Skaber kan have udtænkt dette sindrige samspil.