Hormoner som lægemiddel

„KVINDE i Denver nedkommet med sekslinger.“ Sådan lød en forsideoverskrift i New York Times den 18. september 1973. I forbindelse med artiklen offentliggjorde avisen et billede af de smilende forældre. Hvordan var det gået til at denne kvinde havde fået sekslinger? Hun havde fået hormonindsprøjtninger.

Efter at have født ægteparrets første søn fire år tidligere havde moderen ikke kunnet blive gravid. Hendes læge prøvede at behandle hende med forskellige hormoner, og til sidst, efter at hun havde fået en serie indsprøjtninger med et hormon der var udvundet af urin fra kvinder som havde overstået overgangsalderen, blev hun gravid igen. Indsprøjtningerne havde dog den bivirkning at hendes vægt øgedes fra 59 kilo til 89 kilo lige før hun nedkom med sekslingerne, der i øvrigt var født for tidligt.

Men hormoner bruges i dag til andet end til at hjælpe kvinder der ikke kan blive gravide. Det er ikke overraskende når vi ved at alle vore biologiske processer i det mindste delvis kontrolleres af hormonerne. Da De selv eller en af Deres venner eller slægtninge måske vil blive opfordret til at gennemgå en hormonbehandling, vil De have gavn af at vide noget om hormonerne. Det vil hjælpe Dem til at forstå de faktorer der spiller ind og til at træffe en fornuftig afgørelse.

Hvad er hormoner?

Hormoner er en gruppe kemiske stoffer som menneskelegemet udskiller. Så længe de forekommer i det rette forhold spiller de en vigtig rolle i legemets fint afstemte processer. De hjælper for eksempel legemet med at tilpasse sig forandringer i dets omgivelser; en sådan tilpasning er ofte nødvendig for i det hele taget at kunne blive i live. Legemet må for eksempel holde en temperatur på omkring 37 grader selv om temperaturen i dets omgivelser kan svinge fra omkring 70 grader under frysepunktet til næsten 60 grader over. Hvis vi arbejder hårdt producerer legemet så meget varme at musklerne bogstavelig talt ville koge hvis ikke vi var udstyret med en afkølingsmekanisme. Denne opretholdelse af legemets indre temperatur på trods af temperatursvingninger i omgivelserne kaldes homeostase.

Det er blandt andet hormonerne der gør homeostasen mulig. Ordet hormon betyder egentlig ’vækkende’ eller ’tilskyndende’ og dækker over nogle yderst aktive stoffer hvis opbygning kan være meget simpel, men også meget kompliceret. Hormonerne udfører deres arbejde i så små mængder at det er vanskeligt at fatte. Nogle hormonpartikler er så små at der ville gå mere end et hundrede millioner (100.000.000) på et gram.

Det er almindeligt kendt at hormonerne produceres i otte slags lukkede kirtler i legemet. Det er hypofysen, skjoldbruskkirtelen, biskjoldbruskkirtelen, binyrerne, brisselen, knoglekirtelen, de langerhansske øer og kønskirtlerne. Det er dog ikke så kendt at mange andre organer og dele af menneskelegemet producerer hormoner. Den del af hjernen som kaldes hypothalamus producerer for eksempel en del hormoner som udløser hypofysens og andre lukkede kirtlers hormoner, og som også påvirker mange af stofskiftets processer. Også tyndtarmen, nyrerne og især moderkagen hos gravide kvinder frigiver hormoner.

For at legemets forskellige dele kan arbejde i harmoni med hinanden må de stå i indbyrdes forbindelse. Det er først og fremmest nervesystemet som formidler budskaber fra ét organ til et andet; men det gør hormonsystemet også. Man kunne måske sige at nerverne arbejder på samme måde som en telefon. For at der kan være forbindelse mellem to telefoner må de være forbundet med en ledning som budskabet eller impulserne kan forplante sig igennem. Dette gælder også nerverne. I huden er der for eksempel nogle små modtagere der samler oplysninger om sådanne følelsesindtryk som varme, kulde og smerte, og sender dem videre til hjernen.

Hormonerne er imidlertid blevet sammenlignet med en radioforbindelse. En radiostation sender sine udsendelser ud i alle retninger, og det er op til modtageren at indstille på senderens bølgelængde så at det udsendte budskab kan modtages. Hormonerne arbejder på lignende måde. Et organ eller en kirtel sender sine hormoner ud til alle legemets celler ved hjælp af blodstrømmen, og det er kun de celler der er modtagelige for dette specielle hormon som bliver påvirket af det. Forskningen har for nylig vist at generne spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

En anden interessant foreteelse vedrørende hormonernes arbejde er tilbagekoblingsprincippet. En kirtel bliver ved med at sende sine hormoner ud i blodstrømmen indtil det organ som er modtageligt for dette specielle hormon har modtaget en tilstrækkelig mængde. Når det er sket, vil organet lade kirtelen vide at den godt kan standse hormonproduktionen et stykke tid.

Hormoner som lægemiddel

Den videnskab som beskæftiger sig med studiet af hormonerne og deres biologiske virkninger kaldes endokrinologi. Den har fået dette navn fordi den beskæftiger sig med de endokrine eller lukkede kirtlers hormonproduktion. I dag er der især stor interesse for hormonernes brug i behandlingen af sygdomstilfælde. De hormoner som bruges til sådanne behandlinger kan enten være naturlige eller syntetiske. De naturlige hormoner stammer som oftest fra køer, grise eller får. Man udvinder også visse hormoner fra drægtige hoppers urin, og fra den mexicanske yam eller søde kartoffel. Syntetiske hormoner fremstilles af syntetiske aminosyrer, natriumsalte og andre uorganiske forbindelser.

Ved De hvor hormonerne har fundet deres største anvendelse? Det er i fremstillingen af p-piller, der indeholder de to kønshormoner progesteron og østrogen. De mest anvendte p-piller, kombinationspillen og sequentialpillen menes at virke forebyggende ved at forhindre ægudstødningen. En kvinde som tager disse piller undgår derfor at blive gravid fordi hun ikke frigør noget æg som kan befrugtes.a Men end ikke i dette spørgsmål er autoriteterne enige, for i Natural History for august-september 1972 kunne man læse følgende: „I øjeblikket ved man mere om soens forplantningsprocesser end om kvindens.“

Selv om hormonmængden i disse piller er lille, har den en kraftig virkning. Det skulle derfor ikke overraske os at nogle at de kvinder som bruger dem udsættes for ubehagelige bivirkninger som forbigående kvalme og opsvulmen. Der har også været tale om alvorligere bivirkninger som blodpropper og forhøjet blodtryk. Dette er dog meget forståeligt, for der er risici forbundet med at indtage et hvilket som helst medikament, selv aspirin og penicillin. Det er den enkelte der må afgøre om der er tilstrækkelig grund til at løbe en sådan risiko.

Men hvad er efter dette den mest almindelige anvendelse af hormoner? Det er brugen af insulin, et hormon som mange læger ordinerer til sukkersygepatienter. Det udvindes af bugspytkirtelen hos køer, grise og får. I bugspytkirtelen findes de små langerhansske øer som producerer insulin. Man troede engang at man kunne løse alle sukkersygens problemer med insulin; nu ved man at det er lige så vigtigt, eller endog vigtigere, at patienten får den rette kost og tilstrækkelig motion.

Mange læger ordinerer hormoner til kvinder der er anspændte før deres menstruation, eller har nået den vanskelige periode som kaldes overgangsalderen. Det er især det kvindelige hormon østrogen der anbefales. I de senere år har man også fundet ud af at en meget lille mængde af det mandlige hormon androgen kan hjælpe. Der er dog en del læger som mener at disse hormoner kan have højst ubehagelige bivirkninger hvis en kvinde er overfølsom over for dem. Hvis man føler at en behandling med disse hormoner er berettiget, må den derfor foretages under konstant tilsyn.

Vi har allerede nævnt at visse hormoner kan virke svangerskabsforebyggende. I modsætning hertil kan andre hormoner hjælpe kvinder som ufrivilligt aborterer. Hormoner fra andre mennesker har også hjulpet kvinder der ikke har kunnet blive gravide, som i tilfældet med den førnævnte kvinde fra Denver. Nogle kvinder vil imidlertid være imod at lade sig behandle med hormoner fra andre mennesker.

Et andet ikke ukendt hormon kaldes DES. Det er i stor udstrækning blevet brugt til at fremskynde væksten hos husdyr; men da man fandt ud af at de affaldsstoffer som dette hormon efterlader i kødet virker kræftfremkaldende på forsøgsdyr, forbød De forenede Staters landbrugsministerium anvendelsen af det.

Nu har den amerikanske medicinalstyrelse imidlertid frigivet dette hormon som en „dagen derpå“-pille til brug for ofre for voldtægtsforbrydelser. Hvis der har fundet en undfangelse sted vil dette hormon hindre at det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen, såfremt stoffet er blevet indtaget inden for tooghalvfjerds timer efter samlejet. The National Observer har dog henledt opmærksomheden på et vigtigt etisk problem vedrørende denne sag: „DES forhindrer ikke graviditet. Det er misvisende når det almindeligvis beskrives som et forebyggende middel. DES forårsager en abort. . . . I debatten om hvorvidt dette stof er lovligt bliver også spørgsmålet om hvor effektivt det i det hele taget er, gjort til genstand for drøftelse.“ Det er også værd at bemærke at kvinder hvis mødre har taget dette syntetiske hormon, siges at være mere udsat for at pådrage sig kræft i kønsorganerne. Man har derfor advaret imod at bruge det.

Lider De af høfeber eller en lignende sygdom? I så fald vil Deres læge måske ordinere cortison til Dem. Dette stof i dets naturlige tilstand produceres i binyrerne. For nogle år siden blev dette hormon beskrevet som en „vidunder-“ eller „mirakelmedicin“. Man nærede især store forventninger til det i forbindelse med behandling af ledbetændelse; men man har siden indset at det kun kan indgå som et led i behandlingen af denne lidelse. Der er nogle som påstår at aspirin virker lige så godt og har færre bivirkninger; det er i hvert fald betydelig billigere.

Et andet hormon kaldes oxytocin. Dette hormon får kvindens livmoder til at trække sig sammen og hjælper hende således til at føde sit barn, og det fremmer udtømningen af mælk fra hendes bryster. Man er nu i stand til at fremstille det syntetisk, og nogle fødselslæger bruger det til at fremkalde fødselsveer med, så at mødre kan føde deres børn når de ønsker det, fremfor at vente indtil legemet selv sætter veerne i gang. Men er det fornuftigt at bruge dette stof på denne måde? Nogle autoriteter, som for eksempel dr. E. De Costa fra Northwestern University Medical School, er imod at fremkalde fødselsveerne kunstigt bare for bekvemmeligheds skyld. Man hævder at den slags kun bør gøres når moderens eller barnets liv er fare.

Hormoner indgår også i behandlingen af andre sygdomme eller lidelser. Ved sygdommen diabetes insipidus for eksempel, afsondrer nyrerne så meget vand at patienten kommer til at føle en ulidelig tørst. Denne lidelse bliver ofte behandlet med hormoner. Myxødem og struma skyldes gerne mangel på thyreoideahormon og kan behandles med hormoner hentet fra skjoldbruskkirtelen hos svin. I betragtning af de kræfter som disse og andre hormoner besidder er det klart at man kun bør anvende dem under tilsyn af uddannede læger.

Af det foregående forstår vi at man i større og større udstrækning er gået over til at behandle skavanker i det naturlige hormonsystem med hormoner. Hormonbehandling anvendes af flere og flere læger mod forskellige sygdomme, eller for at fremkalde en ønsket virkning i legemet. Men i betragtning af hormonernes stærke virkninger, og i betragtning af at deres mulige bivirkninger er så talrige, bør man ikke tage dem i flæng eller uden at overveje muligheden for alternative behandlingsmetoder. Kristne bør især være opmærksomme på de moralske spørgsmål der er knyttet til nogle af hormonbehandlingerne. Det er altså på sin plads at have en afbalanceret indstilling til hormoner som lægemiddel.

[Fodnote]