Kokain — en uskyldig fornøjelse?
DET „mætter de sultne, giver ny styrke til de trætte og udmattede, og får de ulykkelige til at glemme deres sorger“. Skribenten, Garcilaso de la Vega, en spansk historiker fra det 16. århundrede, hentydede til bladene fra en busk der vokser på Andesbjergenes østlige skråninger — nemlig kokaplanten eller Erythroxylon coca. De virkninger han beskrev skyldes et af de alkaloider der findes i kokabladene — stoffet kokain.
Mange af vor tids kokainmisbrugere — og man anslår at der alene i USA er 20 millioner — har nogenlunde samme indstilling til stoffet. Som en 23-årig tidligere stofmisbruger ved navn Scott udtrykker det: „Man får en helt urealistisk opfattelse af sig selv. Det får en til at tro at man ikke kan gøre noget forkert. Stoffet bliver det eneste der betyder noget.“
De fleste stofmisbrugere betragter kokain som ufarligt, og det er derfor i de senere år blevet det stof de foretrækker at slappe af ved. Det er blevet udråbt som „kaviaren blandt de narkotiske stoffer“, „aristokraternes gudespise“ og „rigmandens rusmiddel“, og brug af kokain er blevet accepteret og ligefrem moderne i visse kredse. Millioner af mennesker betragter det som en respektabel og uskyldig fornøjelse.
Kostbart og lumsk
Misbrug af kokain er blevet så udbredt at den skønsmæssige omsætning (over 30 milliarder dollars i USA) placerer kokainhandel blandt de mest indbringende forretninger. Kokain sælges til tider for omkring 900 kroner grammet, og er dermed flere gange dyrere end guld.
„Inden for de sidste få år er der sket en eksplosiv stigning i amerikanernes brug af kokain,“ siger dr. William Pollin, der er leder af Instituttet for Narkotikamisbrug i Amerika. Han tilføjer: „Skønt kokain ikke er fysiologisk vanedannende, finder jeg alligevel denne stigning meget faretruende fordi vi taler om et stof der muligvis er det mest lumske, virkningsfulde og truende stof vi kender.“ — Kursiveret af os.
Hvilke argumenter fremlægger kokainmisbrugere for at retfærdiggøre brugen af det, skønt det er forbudt ved lov? De hævder at disse love er baseret på ukorrekte oplysninger og på fordomme. De påpeger at kokain i loven er regnet med til de narkotiske eller bedøvende stoffer, mens det i virkeligheden er en stimulans. De siger at det ikke er farligere end alkohol eller tobak, der jo er fuldt lovlige. Desuden mener de at det ikke er fysisk vanedannende, at det er relativt uskadeligt og at det er usandsynligt at nogen vil dø af det. De mener at de har magt over deres forbrug af kokain og kan holde op når som helst de ønsker det.
Er det vanedannende?
Men kan de virkelig bryde vanen når som helst de ønsker det? En der tager kokain skriver: „Jeg har førhen røget to pakker cigaretter om dagen. Den vane brød jeg ved første forsøg. Men jeg har 32 gange prøvet at holde op med at tage kokain.“ Brug af kokain kan ikke i teknisk forstand betegnes som fysisk vanedannende, men der er flere og flere vidnesbyrd om psykisk afhængighed.
Dr. Robert L. DuPont junior, tidligere leder af Instituttet for Narkotikamisbrug i Amerika, siger: „Af alle stoffer er [kokain] det der giver den mest intense følelse af velbehag. En kokainmisbruger kræver hele tiden mere stof, og når han holder op med at tage det, føler han sig deprimeret og udmattet. Derfor bliver han ved og forøger hele tiden mængden.“ Den mentale og fysiske „nedtur“ der indtræder når stoffets virkning ophører, udgør en meget stærk motivation til at gentage brugen af det. Kokain kan i høj grad være vanedannende.
Skribenten Tom Henderson, der engang selv har været afhængig af kokain, forklarer: „Kokain kildrer ’lystcentrene’ som næsten intet andet, og er de blot én gang blevet kildret på den måde, tager de magten fra en.“ Dr. David Smith fra San Francisco siger: „Afhængighed er tvangsmæssig . . . og fortsat brug på trods af konsekvenserne. Kokain er meget afhængighedsdannende.“ (Time, 11. april 1983) Der er mange eksempler på at folk ikke kan holde op med at tage kokain, selv om det kan betyde at de mister deres arbejde og bliver ruineret. Dr. Charles Schuster, der er leder af forskningscenteret for narkotikamisbrug ved University of Chicago, udtaler. „Det er et yderst tillokkende stof. Det er så godt at man ikke bør prøve det så meget som en eneste gang.“ Men er det farligt for helbredet?
Er det farligt?
„Bliv ikke narret til at tro at kokain er et uskadeligt stof,“ advarer dr. Schuster. Selv de der tager stoffet og er positivt indstillet over for det, indrømmer at der er visse ubehagelige symptomer, som for eksempel nervøsitet, rystelser, næseflåd, blødninger og opkastninger. Og mens brug af kokain måske midlertidigt kan holde legemets krav om mad og søvn nede, fjernes behovet for det ikke. Stoffet døver bare naturens advarselssystem og giver en falsk følelse af velbefindende. Til sidst vil legemet bryde sammen. Fysisk udmattelse og kollaps er resultatet.
„Mange tror at der ikke er nogen konsekvenser ved at bruge kokain, at der ikke sker noget ved det,“ siger dr. Everett Ellinwood, der er ekspert i narkotikamisbrug. Han fortsætter: „Man kan komme til at lide af paranoia, dyb og indgroet mistænksomhed, og dernæst få hallucinationer, storhedsvanvid og blive maniodepressiv. Får man en tilstrækkelig stor dosis kan man blive psykotisk, og en overdosis kan slå én ihjel.“
Don, en 36-årig redder og tidligere kokainmisbruger, støtter denne opfattelse og siger: „Jeg led af hallucinationer og så ’spøgelser’. På et tidspunkt fordybede jeg mig også i det okkulte. Mens jeg var påvirket af kokain fik jeg kontakt med forskellige skikkelser og hørte stemmer. Nu forstår jeg hvor let narkotiske stoffer og dæmonisme kan blive knyttet sammen.“
Også den seksuelle adfærd kan forandre sig. „Det får en til at tillægge sig en fremmedartet adfærd,“ siger en kvindelig kokainmisbruger. „Jeg dyrkede gruppesex — noget jeg aldrig ville gøre normalt. Man tror man realiserer sine fantasier, men det er ikke tilfredsstillende i det lange løb. Man har ingen sjæl.“
Under overskriften „Stort forbrug af kokain forbundet med bølge af dødsfald og sygdomme“, skriver avisen The New York Times: „Kokain . . . sender flere og flere misbrugere på sygehuset eller til lighuset.“ Ved en undersøgelse af 68 dødsfald forbundet med kokainmisbrug viste det sig at døden i 24 tilfælde var indtrådt som en direkte følge af stoffets giftvirkninger.
Andre rapporter oplyser at kokainmisbrug ændrer brugernes personlighed og natur og fører dem ind i en selvødelæggende adfærd. Foruden at blive mistænksomme og paranoide bliver nogle så stærkt optaget af stoffet at de svigter alt hvad der før betød noget for dem, og de holder op med at interessere sig for noget som helst andet end stoffet.
Virkningerne af kokain varierer ganske vist, alt efter den indtagne dosis og den enkeltes legemlige kemi, men farerne er reelle nok. Og de bliver større jo mere af stoffet man tager. Det er mest almindeligt at kokainmisbrugere „sniffer“ stoffet; det vil sige at de indsnuser det i næsen, hvor det opsuges af slimhinderne. Misbrugerens næse vil blive tilstoppet og løbende, og desuden nedbrydes og ødelægges næsevævet. Resultatet bliver blødninger og til sidst er perforeret næseskillevæg — hul i membranen mellem næseborene.
„Sniffe-metoden“ kan føre til at man går over til de andre almindelige former for misbrug, indsprøjtning og rygning, for at blive „høj“ på en bedre og hurtigere måde. Disse former for misbrug betragtes som de farligste og mest vanedannende, fordi stoffet hurtigt finder vej til hjernen. Misbrugeren bliver ganske vist hurtigt „høj“, men oplever tit en „nedtur“ bagefter — en periode med voldsomt ubehag. For at lindre ubehaget må man nødvendigvis tage mere. Eller misbrugeren begynder måske at tage heroin for at ’komme ned på jorden’ og for at mindske irritabiliteten. Andre begynder at blande kokain og heroin. Det kan føre til døden, da der er stor fare for overdosis på grund af den uensartede skæring og blanding der foregår flere gange før stoffet når frem til misbrugeren.
Kokainmisbrug og Bibelen
Bibelen advarer om at mennesker i „de sidste dage“ for denne nuværende tingenes ordning ville blive „egenkærlige, pengekære, . . . uden selvbeherskelse, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Timoteus 3:1-4) Vi lever i en nydelsessyg verden. Flere og flere prøver at flygte fra virkeligheden ved at stimulere sanserne. Kokain giver dem en intens lykkefølelse. Men med hensyn til mennesker der er egenkærlige og nydelsessyge giver Bibelen denne vejledning: „Fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:5.
For dem der lever i de sidste dage er dette bibelske råd på sin plads: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid.“ (Efeserne 5:15, 16) Man ville handle „som uvise“ hvis man slog ind på en kurs der betød at man blev en sløv, uansvarlig person der kun gik op i selviske nydelser. Og det er der netop fare for at man bliver hvis man tager kokain. Dr. Schuster siger: „En af de største farer ved kokain er at det afleder folks opmærksomhed fra normale gøremål; det kan indfange og styre folk så de næsten lever og ånder for stoffet.“
Mens vi stadig befinder os i den nuværende tingenes ordning skal vi, som Bibelen befaler, „sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og . . . leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent“, mens vi på samme tid ’adlyder regeringer og myndigheder som herskere’. (Titus 2:12; 3:1; se også Romerbrevet 12:2, 3.) I overensstemmelse med denne vejledning vil kristne ikke gøre noget der er ulovligt eller som indbefatter kontakt med forbryderverdenen.
Kokainmisbrug giver ikke „et sundt sind“. „Det får én til at føle at man kan klare hvad som helst,“ siger en ung mand ved navn Alvin, der førhen har taget kokain. Men den fornemmelse af forbedrede intellektuelle og fysiske evner kokain giver, er et bedrag. Bladet Newsweek skriver: „Som de fleste andre stoffer der påvirker sindet, åbner kokain kun for illusioner, ikke for virkeligheden — det kan ikke give folk egenskaber som de ikke har i forvejen.“
Hvordan holder man op?
Det er tydeligt for enhver at kokain ikke er en uskyldig fornøjelse. Men hvordan kommer man ud af et kokainmisbrug? For dem der er afhængige af stoffet kan det være meget svært. Men det kan lade sig gøre at holde op.
Hvordan? Undgå for alt i verden dem der tager kokain. Tal ikke engang om stoffet, for det kan udløse et ønske om at tage det igen. En tidligere stofmisbruger ved navn Joan udtrykker det på denne måde: „Det er stadig farligt for mig bare at mærke lugten af stoffet — det får mig til at genopleve følelserne.“
Det er også meget vigtigt at erkende at faren er til stede; at forstå hvilket greb og hvilken virkning kokainen har på en — og at være fast besluttet på at holde op. Da kokain virker så tiltrækkende må man have en altoverskyggende grund til ikke at tage det. Man må have en grund der er så stærk at man for altid kan holde sig væk fra det, for ellers kan man meget let falde tilbage i misbruget. Førnævnte Don har fundet en vægtig grund: „Det gik op for mig at jeg snart ville være død hvis ikke jeg kom på nedtrapning.“ Med hjælp fra Bibelen aflagde han sin vane.
Ja, ønsket om at behage Gud og tjene ham i overensstemmelse med Bibelen kan få en til at holde op med at tage kokain, for gudhengivenhed „indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. (1 Timoteus 4:8-10) Ønsket om at leve evigt i Guds retfærdige nye tingenes ordning der snart kommer, vil være den nødvendige motivation.
Men allerede nu kan man opleve de positive virkninger. Tom Henderson, der som nævnt før har været afhængig af kokain, siger: „Jeg kan ikke beskrive hvor skønt det var at sove om natten. Hvor dejligt det var at vågne og være veloplagt. Hvor dejligt det var at blive sulten og spise. Hvor dejligt det var da min næse holdt op med at løbe for første gang i 18 måneder. Hvor dejligt det var ikke at være bange for politi og razziaer og fængsler.“ Hvis du tager dette farlige, tillokkende stof, er det på tide at holde op — nu. Kokainmisbrug er ikke en uskyldig fornøjelse.
[Tekstcitat på side 24]
„Det får en til at tro at man ikke kan gøre noget forkert. Stoffet bliver det eneste der betyder noget“
[Tekstcitat på side 25]
’Jeg holdt op med at ryge cigaretter ved første forsøg. Men jeg har forsøgt 32 gange at holde op med at tage kokain’
[Tekstcitat på side 25]
’Det er et yderst tillokkende stof, . . . Man bør ikke prøve det så meget som en eneste gang’
[Tekstcitat på side 26]
Man må have en altoverskyggende grund til ikke at tage det. Hvor får man denne motivation?
[Ramme på side 26]
„De riges legetøj“ — også i Danmark
Efter at dansk politi i november sidste år havde beslaglagt kokain til en værdi af mellem 80 og 100 millioner kroner, stod følgende kommentar i Politiken: „Det er de unge og de riges farlige legetøj, som narkopolitiet i går beslaglagde et kæmpeparti af. I modsætning til alle andre former for stofmisbrug, så bruges kokain i socialt velfungerende kredse, fortæller Peter Schiøler, der er Undervisningsministeriets konsulent i narkospørgsmål. . . . Man kan blive psykisk syg af kokain og få vrangforestillinger og forfølgelsesvanvid. På det punkt ligner stoffet amfetamin. Det er blot meget stærkere.“ — 29. november 1983.