Narkotika — et voksende problem
DER tales meget om narkotika i denne tid. Man bliver præsenteret for narkotikaproblemer uanset hvilket blad eller hvilken avis man slår op i: En diplomat gribes i et forsøg på at indsmugle narkotika. En statsleder fordømmes for sin rolle i narkotikasmugling. En kendt sportsmand sendes til afvænning for stofmisbrug. Politiet foretager en razzia i et fly eller et skib og konfiskerer en stor ladning narkotika. En kendt kunstner dør af en overdosis. En lokomotivfører undersøges efter en togulykke, og det konstateres at han er påvirket af narkotika. En politiker gør bekæmpelse af narkotikaproblemet til sin mærkesag under en valgkampagne. Og sådan kunne man blive ved.
Narkotikaproblemet er blevet så udtalt at 24 nationer sidste år sluttede sig sammen om at løse det. De „konfiskerede 5046 tons kokablade og 17.585 tons marihuanaplanter,“ oplyser U.S.News & World Report. „Alligevel mener [USA’s] udenrigsministerium at denne udryddelseskampagne ’ikke er nok til at kunne begrænse mængden af narkotika på verdensplan’.“
Der foretages flere og flere konfiskationer af narkotiske stoffer, og antallet af arrestationer og domfældelser stiger. Men mængden af narkotika på markedet vokser tilsvarende. Kun en lille del af stoffet findes og konfiskeres, og mange steder er det nu lettere end nogen sinde at få fat i narkotika. For eksempel steg produktionen af kokablade i Bolivia, Colombia og Peru med 10 procent mellem 1986 og 1987 — til trods for at der i 1986 blev gjort en ihærdig indsats for at finde og ødelægge de laboratorier hvor der fremstilledes kokain. Den kokain der nu sælges på gaderne er langt renere, og priserne er faldet brat — et vidnesbyrd om rigelige forsyninger.
„De Forenede Stater har den højeste procent af unge stofmisbrugere i industrilandene, og misbrugerne er yngre og yngre når de begynder at tage stoffer,“ hedder det i en rapport fra Behavior Today. En undersøgelse har vist at over halvdelen af alle elever i afgangsklasserne i de amerikanske gymnasier har prøvet at tage narkotika, og at tallet stiger til omkring 80 procent hvis man inddrager aldersgruppen op til midten af tyverne. Det anslås at der nu er 1,2 millioner egentlige narkomaner i De Forenede Stater, og andre 23 millioner tager stoffer nu og da.
Andre lande er dog ikke gået ram forbi. Den sovjetiske avis Pravda har citeret landets indenrigsminister, Alexander Vlasov, for udtalelsen: „Kampen mod stofmisbruget og den kriminalitet det medfører er blevet et af indenrigsministeriets vigtigste opgaver.“ Soviet Weekly har skrevet at „der inden for de sidste to år er blevet rejst anklager i forbindelse med narkotika mod 80.000 sovjetborgere“, og trods behandling af narkomanerne „er problemet stadig stort, da der er registreret 131.000 stofmisbrugere“.
Her i Danmark anslås der at være et sted mellem 4000 og 8000 stofmisbrugere. Sir Jack Stewart Clark, der er medlem af Europaparlamentet, har forudsagt at antallet af kokainmisbrugere i Vesteuropa vil være steget til 3-4 millioner i midten af 1990’erne. I Spanien er der allerede skønsmæssigt mellem 60.000 og 80.000 kokainmisbrugere. I Ungarn er der efter sigende mellem 30.000 og 50.000 stofmisbrugere, og i Polen skønnes der at være 200.000-600.000 misbrugere af hårde stoffer, hvoraf langt de fleste er unge under 25 år. Pakistan anslår at næsten 313.000 af landets indbyggere er afhængige af opium, og at 150.000 tager heroin.
Narkotikaproblemet har vokset sig så stort at det ifølge en undersøgelse foretaget af FN nu er nær ved at true „visse landes sikkerhed“.
Hvorfor er narkotikaproblemet vokset så meget? Hvad får nogen til at begynde at tage stoffer? Hvorfor er selv de ihærdigste bestræbelser for at løse problemet slået fejl? Hvad kan der gøres?