New Zealands lille fluesnapper

Af „Vågn op!“-​korrespondent i New Zealand

Hvis du nogen sinde har haft lejlighed til at tage på tur ud i New Zealands skove eller bjerge, har du sikkert også mødt landets lille fluesnapper, der går under navnet „pied fantail“ (broget viftehale). Det var den lille fugl der ganske ugenert fulgte lige bag dig i håb om at fange de forskellige insekter du skræmte op. Du har sandsynligvis ikke kunnet stå for dens charme.

Navnet „viftehale“ er meget træffende, for fuglen kan ikke modstå at fremvise sin farverige, viftelignende hale. Den slår sine muntre triller mens den bevæger sig omkring og kan somme tider finde på at sætte sig på en kvist og kvidre „tjit, tjit!“ blot for at tiltrække sig ens opmærksomhed. Så snart man kigger op, slår den sin „vifte“ ud og sætter af for at give opvisninger i kunstflyvning, frem og tilbage. Hvis man ikke ser til dens side, vil den måske lidt efter lidt driste sig så tæt på som en meter fra én, for så igen at slå sine triller.

Fuglen er på størrelse med en gråspurv. På hovedet og ryggen bærer den en fjerbeklædning i mørk olivenbrunt der når helt ud til spidsen af to af de midterste halefjer, mens resten af halen er hvid. På brystet har den noget der ligner en gulbrun vest, og på halsen bærer den et hvidt „slips“ til skue, foruden at den har en lille hvid streg over øjet.

Denne fluesnapper lever normalt i skovområderne, men somme tider vover den sig ind i haverne og kan endda finde på at flagre ind gennem et åbentstående vindue på sin uafbrudte jagt efter fluer og andre små insekter. Fugleelskere kan lokke den ind i deres have ved at plante sølvpopler eller lignende træer eller buske der tiltrækker insekter. Et advarende ord: Denne venskabelige lille lavtflyvende fugl er et nemt bytte for katte, så lok ikke fluesnapperen til dig hvis du holder kat.

Fuglen bygger en nydelig, tæt, skålformet rede af trævler, mos og bark, som den forer indvendig med hestehår og en beklædning af spindelvæv. Der kan udklækkes fire eller fem kuld unger på blot én sæson (normalt mellem august og januar), og de små unger ruges ud på 15 dage. Både fuglemor og fuglefar deltager i redebygningsarbejdet, eller rettere, sådan går det til med den første rede i sæsonen. Men af en eller anden grund bliver fuglefar træt af redebyggeriet efter første gang og påtager sig i stedet ansvaret for at skaffe føde.

Det er intet under at denne lille fugl er til glæde for mennesker. Både dens skønhed og dens fornøjelige egenskaber er til ære for dens Skaber, Jehova Gud.