Stadig nye farer ved tobaksrygning
DE FLESTE ved nu at rygning bidrager til lungekræft, hjerteanfald og mange andre lidelser der hvert år berøver hundredtusinder af mennesker livet.a „Det er langt det alvorligste af vore sundhedsproblemer,“ siger lederen af Det canadiske Kræftselskabs oplysningskontor. Og USAs generallæge har kaldt rygning „den hyppigste af de dødsårsager i vort samfund der kunne undgås“.
Som om alt dette ikke var slemt nok, opdager forskerne til stadighed flere og flere sundhedsfarer ved rygning. Her følger nogle af de nyeste oplysninger på den voksende liste:
Rygere er mere udsatte for at få influenza under en epidemi, og de får det som regel værre end ikke-rygere, ifølge en undersøgelse der er blevet offentliggjort i New England Journal of Medicine. „Risikoen for alle former for influenza (både den milde og den alvorlige) var 47 procent hos ikke-rygere men 72 procent hos storrygere [der røg mere end en pakke om dagen],“ oplyser rapporten. Rygere havde også 20,5 procent flere influenzasygedage end ikke-rygere. Det siges i rapporten at forskellen ville have været endnu større hvis det ikke var fordi ikke-rygere ofte var tvunget til at opholde sig i de samme røgfyldte lokaler som rygerne. Ikke-rygere, tag jer i agt!
● De C-vitaminer man indtager gennem mad og drikke nedbrydes ved rygning. „En cigaret ødelægger 25 milligram C-vitamin i legemet, og det betyder at 500 milligram nedbrydes for hver pakke cigaretter man ryger,“ siger Richard Lucas i sin bog Nature’s Medicines. Og en rapport i tidsskriftet American Journal of Digestive Diseases tilføjer at nikotin reducerer blodets indhold af ascorbinsyre (C-vitamin) med 24 til 31 procent. Rygere har derfor langt større behov for dette uundværlige vitamin. „Dette forklarer måske hvorfor rygere som regel er mere modtagelige for infektioner end ikke-rygere,“ siger Lucas.
● Rygning medfører ’en særlig risiko for høretab for mennesker der arbejder eller bor i støjfyldte omgivelser,’ beretter bladet Family Health. To forskere ved Oklahomas universitets sundhedsvidenskabelige center opdagede at hørelsen hos rygere der i nogle minutter blev udsat for høje lyde „var meget længere om at komme igen“ end hos ikke-rygere. Men hvis rygerne afholdt sig fra at ryge i 12 timer, genvandt de hørelsen næsten lige så hurtigt som ikke-rygere. Rapporten i Family Health foreslår „opsætning af ’Rygning Forbudt’-skilte og håndhævelse af reglerne“ som en effektiv måde at begrænse høretab på i industrien.
● Rygning under graviditet beskadiger fosterets blodårer, ifølge en hollandsk forsker ved Rotterdams universitetshospitals thoraxcenter. „Vi så alvorlige forandringer i blodkarrenes vægge ved undersøgelse af elektronmikrografier af årerne i navlestrengen hos børn født af kvinder der røg 10 eller flere cigaretter om dagen“ oplyser en rapport i bladet Medical World News. Forskeren lagde mærke til at „nogle af cellerne var uregelmæssigt formet, unormalt store og havde meget ujævne og furede overflader . . . Vi så ikke en lignende beskadigelse i navlestrengens årer hos en eneste af de ikke-rygende mødre.“ En professor ved Cornell University bemærker: „At fosterets årer er beskadiget tror jeg hænger sammen med det vi ved om den lave fødselsvægt og den høje hyppighed af medfødte misdannelser og for tidlige fødsler i forbindelse med børn af kvinder der ryger.“
● Selv „faderens rygning kan skade fosteret,“ skriver The New York Times. En undersøgelse foretaget på Cleveland Metropolitan General Hospital/Case Western Reserve University viser at „hvis en ikke-rygende gravid kvinde udsættes for cigaretrøg fra andre [for eksempel faderen], indeholder fosterets blod betragtelige mængder biprodukter af tobaksrøg“.
● Hvordan forholder det sig med små børn hvis forældre ryger? „Da hjernens forsvar mod narkotiske stoffer, og leveren, der nedbryder nikotin, er mindre veludviklet hos små børn end hos voksne“, er passiv rygning særlig skadelig for dem, oplyser bladet Science News. Skaderne kan spænde fra uvilje mod visse fødevarer på grund af kvalme forårsaget af tobaksrøg, til pludselig „vuggedød“.
● ’Der går ikke røg af en brand, uden at der er ild,’ er faktisk ikke blot en talemåde. Næsten en tredjedel af alle dødsfald og kvæstelser i forbindelse med brande i hjemmene skyldes ulmende cigaretter — det vil sige at cigaretrygning er skyld i langt flere dødsfald og kvæstelser end nogen anden enkeltårsag, ifølge New Yorks brandvæsen. Selv om mindst 2300 omkommer og 5800 kvæstes hvert år i USA som følge af brande der skyldes cigaretrygning, har dette „sundhedsproblem“ ikke fået særlig megen offentlig omtale, udtaler direktøren for San Franciscos brandråd med beklagelse.
I betragtning af den stadige strøm af oplysninger om sundhedsfarer er det ikke overraskende at der lyder protester fra mange sider i USA mod de sørgeligt utilstrækkelige advarsler på cigaretpakker og i reklamer. En undersøgelse viser at mindre end 3 procent overhovedet lægger mærke til disse advarsler, endsige følger dem. Tobaksindustriens kraftige reklame har stadig overtaget. Og millioner af mennesker verden over bukker stadig under for det der er blevet kaldt „vor tids største sundhedsproblem“.
[Fodnote]
a Hvert år omkommer 430.000 amerikanere og 30.000 canadiere af sygdomme der kan tilskrives cigaretrygning. Og tidsskriftet British Medical Journal advarer om at „ti millioner europæere kan dø på grund af rygning“ i tidsrummet fra nu og til år 2000.
[Ramme på side 20]
● „Hvis man ryger 20 cigaretter hver dag året rundt, har man tændt ca. 7300 cigaretter. Og man har røget i omkring 73.000 minutter. Eller sagt på en lidt anden måde: Det svarer til, at man har røget cigaretter uafbrudt i 51 døgn og i den periode inhaleret tobaksrøg 110.000 gange.“ Over en million mennesker lider hvert år en for tidlig død på grund af tobaksrygning. — Berlingske Tidende, 29. december 1983 og 17. juli 1983.