Tobak skader både rygere og ikkerygere

Der er voksende vidnesbyrd om at tobak skader såvel rygere som ikkerygere. Tænk over følgende:

■ Tobak i stedet for mad

Det kan forudsiges at „en epidemi af lungekræft“ vil ramme mange udviklingslande inden for ti år, skriver bladet World Health. De Forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug tilføjer at tobaksforbruget „fortsat stiger med 2,1 procent om året i Den Tredje Verden“. I øjeblikket dyrkes 63 procent af verdens tobak dér, i modsætning til 50 procent for omkring 25 år siden. Denne tendens er farlig for udviklingslandene. Londonavisen The Times forklarer hvorfor: „Tobaksproduktionen, der i hele Den Tredje Verden er indført som en salgsafgrøde, får kræftprocenten til at stige, forårsager skovrydning og optager jord hvorpå der kunne dyrkes hårdt tiltrængte fødevareafgrøder til hjemmemarkedet.“

■ Rygning og kræft

I 1986, ved den 14. internationale cancerkongres i Ungarn, anslog eksperterne at 3.500.000 mennesker ville dø af kræft samme år. „Ifølge statistikker fra WHO [Verdenssundhedsorganisationen] vil en million af disse dødsfald skyldes rygning,“ skriver det tyske lægetidsskrift Ärztliche Praxis.

Sir Richard Doll, professor emeritus i medicin ved universitetet i Oxford, har advaret om at 50 af de 3800 kemiske stoffer i tobaksrøg har vist sig at fremkalde kræft hos dyr. Man har konstateret at nogle af disse stoffer er mest koncentreret i ikke-inhaleret røg. Rygere udsætter altså andre, de passive rygere, for de mest kræftfremkaldende stoffer. Ved en engelsk undersøgelse har det vist sig at hver anden ikkeryger der dør af lungekræft er passiv ryger (for eksempel bor sammen med en ryger).

De Forenede Staters medicinaldirektør har tilskyndet alle firmaer til at sørge for en røgfri arbejdsplads til ikkerygerne. I en rapport fra 1986 om rygningens virkning på helbredet sagde han: „Ufrivillig rygning fremkalder sygdom, deriblandt kræft, hos sunde og raske ikkerygere,“ og „ved hjælp af en simpel adskillelse mellem rygere og ikkerygere der opholder sig i samme rum, kan man til en vis grad — men ikke helt — beskytte ikkerygerne mod tobaksrøgen i rummet“.

■ De ufødte påvirkes

Et lægevidenskabeligt forskerhold fra universitetet i Sydney mener at rygning berøver børn i moders liv de nødvendige næringsstoffer. Forskerne har studeret hvilken virkning rygning har på blodtilførselen til moderkagen — det organ der via navlestrengen forsyner det ufødte barn med næring og ilt, og fjerner affaldsstoffer. Da forskerne målte blodtilførselen gennem navlestrengen konstaterede de at den nedsættes blot to minutter efter at den vordende moder har røget en cigaret, og at denne virkning varer ved i op til en time.

Dr. Brian Trudinger, seniorlektor i obstetrik og gynækologi, har ifølge The University of Sydney News sagt: „Børn af mødre som gennem hele graviditeten ryger ti cigaretter om dagen, vejer gennemsnitlig omkring 300 gram mindre ved fødselen end børn af ikkerygere. Indtil nu har man kunnet indvende at dette på en eller anden måde måtte skyldes rygeren og ikke tobakken — altså at de kvinder som røg under graviditeten kan have haft andre problemer som medførte at de fødte mindre børn. Vor forskning har imidlertid endegyldigt bevist at rygning påvirker fosteret direkte, idet blodtilførselen til moderkagen mindskes.“

Det engelske lægetidsskrift The Lancet har for nylig offentliggjort resultaterne af en undersøgelse angående kræft hos børn. Denne undersøgelse har vist at jo flere cigaretter moderen røg under graviditeten, jo større var risikoen for at hendes barn ville få kræft. „Da alle svulsttilfælde var taget i betragtning,“ skrev The Lancet, „øgedes den samlede risiko for kræft hos børn hvis mødre daglig havde røget ti eller flere cigaretter under graviditeten, med 50%.“

Efter fødselen udsættes børn af rygere for andre sundhedsfarer. I et andet nummer af The Lancet stod der: „Ved undersøgelser har man konstateret en direkte forbindelse mellem passiv rygning og astma, åndedrætslidelser og vedvarende hiven efter vejret i livets første og andet år.“

■ Rygningens omkostninger på arbejdspladsen

Hver ryger påfører sin arbejdsgiver en årlig ekstraudgift på 4000 australske dollars (cirka 18.000 kr.), udtaler en forening af sundhedsinspektører fra New South Wales i Australien. Foreningen baserer sin påstand på oplysninger om at rygere har flere sygedage end ikkerygere og rammes af cirka dobbelt så mange arbejdsulykker. Når der sker flere arbejdsulykker blandt rygerne, siger foreningen, skyldes det at arbejderne får røg i øjnene, eller udfører arbejdsopgaverne med den ene hånd, mens de holder en cigaret i den anden.