Hvad lægevidenskaben må kæmpe mod

I 1970erne brugte USA gennem de nationale sundhedsinstitutter mere end 20 milliarder dollars til sygdomsforskning, hvoraf en tredjedel gik til kræftforskning. Hvilke resultater nåede man? I 1978 udsendte det amerikanske kræftselskab en uhyggelig advarsel om at hyppigheden af lungekræfttilfælde i de forgangne 25 år var steget med omkring 200 procent; man mente at det i hovedsagen skyldtes cigaretrygning. Her så man et dramatisk eksempel på en af de ting som lægevidenskaben må kæmpe mod. Mange menneskers livsform skaber større problemer end lægevidenskaben kan håndtere.

„Sygdommens årsag ukendt.“ Denne korte sentens afsluttede mange af rapporterne ved slutningen af den nævnte kampagne til 20 milliarder dollars. Ordene pegede på en anden af de hindringer som lægevidenskaben står over for. Dissemineret sklerose, muskelsvind, spastisk lammelse, cystisk fibrose, ja selv den almindelige forkølelse — disse sygdomme ville stadig ikke afsløre deres hemmeligheder. I det store og hele vandt man terræn i kampen mod visse infektionssygdomme, men selv på dette område stødte man på problemer, der skyldtes et misbrug af antibiotika.

Og dertil kommer de sygdomme der skyldes lægernes egne metoder, men som ikke desto mindre giver dem problemer. For eksempel forekommer der nu langt flere tilfælde af serum-hepatitis, hvilket ifølge U.S. News & World Report skyldes „en stigende anvendelse af blodtransfusioner på hospitaler og et voksende stofmisbrug på gaderne“.

U.S. News & World Report skriver også: „Kønssygdomme, som man engang troede man havde bekæmpet, har fået et frygtindgydende comeback.“ Andre rapporter bekræfter dette. CDC melder om en 33,4 procents stigning i antallet af syfilistilfælde i USA i 1980. The New York Times fortæller at gonorré er den mest udbredte bakteriefremkaldte sygdom hos mennesker. „Man anslår at der hvert år på verdensplan er hundrede millioner tilfælde.“

The Journal of the American Medical Association beretter imidlertid at en anden kønssygdom, der forårsages af en infektion med de såkaldte chlamydia og som er meget svær at diagnosticere, er „omkring 50 procent mere udbredt end gonorré“. Truslen fra genital herpes, der i øjeblikket anses for at være uhelbredelig, sender en bølge af frygt gennem den del af samfundet der er ’med på noderne’. Ja, den livsform nogle mennesker har valgt, giver sandelig lægerne problemer når de forsøger at nå deres mål: at udrydde al sygdom fra jordens overflade.

Forholdene andre steder på vor planet

Her i Vesteuropa er der omtrent en læge pr. 500 indbyggere. Men selv hvor situationen er allermest gunstig får menneskenes livsform videnskabsmændenes drøm om at befri jorden for sygdom til at briste. Hvordan er situationen så i de lande hvor de fleste mennesker er så fattige at de kun sjældent opsøger en læge? Også dér har lægerne haft gode resultater. Det var navnlig i de fattige lande man mærkede virkningerne af at sygdommen kopper blev besejret.

Men sejrene er få og skuffelserne mange. På Afrikas store kontinent, hvor 80 procent af befolkningen bor uden for byerne og mange lever under politisk ustabile forhold, er der ifølge Verdenssundhedsorganisationen alt for mange projekter til fremme af sundheden der sættes i gang, og alt for få der nogen sinde gennemføres. Når der kun er omkring én læge pr. 5000 indbyggere, og når millioner lider under fejlernæring, fattigdom, uvidenhed og overtro, formår selv omfattende international hjælp ikke at jage Afrikas største fjende, sygdom, på flugt.

Omkring 100 millioner afrikanere er angrebet af malaria, og omtrent en fjerdedel af kontinentets befolkning lider af sovesyge. I et bestemt område trues ti millioner af flodblindhed, en sygdom der overføres af kvægmyg; mindst 1,7 millioner lider af spedalskhed og mange lider af kolera. Polio, cerebrospinalmeningitis, tuberkulose, byldepest, mæslinger, bilharziose og andre lidelser dræber halvdelen af alle børn under fem år, samt millioner i andre aldersgrupper.

Årsagerne unddrager sig kontrol

Både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene står lægerne over for problemer der er større end de kan klare. Hovedårsagerne ligger uden for lægernes virkefelt. De er sociale, politiske, økonomiske og miljøbetingede. Lægerne har få piller og færre kirurgiske instrumenter der kan ændre på ætiologien — årsagerne — til mange sygdomme.

For eksempel mener antropologen R. D. McCracken fra University of California at kulhydraterne i korn, kartofler og raffineret sukker spiller en stor rolle i såkaldt moderne sygdomme som „sukkersyge, hjertesygdomme, slagtilfælde, skizofreni, alkoholisme og måske endda visse former for kræft“. Han mener at rent eller næsten rent sukker er den mest skadelige spise. Han siger: „For 200 år siden spiste hver indbygger i England omkring 7¹/₂ pund sukker om året. I dag er det 120 pund.“

I et interview i forbindelse med et møde i de amerikanske antropologers forening lagde McCraken vægt på at det er inden for det sidste århundrede eller så, at degenerationssygdommene har grebet så voldsomt om sig i de rige lande. En interessant kommentar blev fremsat om at mennesker før i tiden i mange henseender var sundere end mennesker i vor moderne verden.

„Landminer“

Potentielle epidemier udgør en skjult fare der kan sammenlignes med landminer. De kan eksplodere på de mest uventede måder, uanset om landet er industrialiseret eller ikke. Sygdomme der skyldes parasitter kan for eksempel invadere et land med høj levestandard, simpelt hen fordi mange mennesker, deriblandt en del læger, har den opfattelse at sådanne sygdomme ikke betyder noget eller endda at de ikke findes. Dr. Myron G. Schultz fra CDC’s afdeling for parasitære sygdomme nævner at malaria er en sygdom man mente at have udryddet i Amerika i 1940rne. Men sygdommen dukker op gang på gang. „Vor befolkning har slet ingen modstandskraft over for malaria,“ advarer Schultz, „og de myg der kan sprede sygdommen findes her i landet.“

Samfærdselen gør desuden de industrialiserede lande sårbare over for udbrud af epidemier ethvert andet sted på kloden. „I dag kan en mand der bor i England blive smittet med . . . ondartet malaria i Vestafrika og være hjemme samme dag,“ sagde professor Brian Maegraith fra en læreanstalt for tropisk medicin i Liverpool i England ved en konference for den engelske lægeforening.

„Vi slår os selv ihjel“

Men når alt tages i betragtning er de fleste af menneskenes sygdomme selvforskyldte. „Vi slår os selv ihjel,“ siger hjerte- og motionsspecialisten dr. Kenneth Cooper. „Vi behøver ikke at dø så tidligt. Alle de fem førende dødsårsager kan til en vis grad forebygges.“

Dr. Cooper, der har udtænkt en form for fysisk motion der har det formål at styrke hjerte og lunger, siger at den største „dræber“, hjertesygdomme, „kan reduceres ved at man holder en passende vægt, får en god kost, får motion og undgår tobak“. Den næststørste, lungekræft, er forbundet med cigaretrygning i 88 procent af de dødsfald den forårsager. I USA er brug af sikkerhedssele ikke lovbefalet, men USAs Nationale Sikkerhedsråd oplyser at den tredjestørste dødsårsag, bilulykker, kunne nedbringes kraftigt hvis alle brugte sikkerhedssele. Den fjerde, skrumpelever, er en sygdom der ofte forårsages af alkohol. Og den femte, slagtilfælde, har forbindelse med fedme og overvægt. Dr. Cooper siger: „Halvtreds millioner amerikanere vejer tilsammen en milliard pund for meget. Overvægt har forbindelse med for højt blodtryk, hvilket forårsager slagtilfælde.“

Alkoholmisbrug er et problem for mindst 25 ud af 100 patienter der indlægges med mavesygdomme, tarmblødninger eller skrumpelever. Hvert år dræbes cirka 50.000 mennesker ved trafikulykker i USA, og spritbilister bærer skylden for over halvdelen af disse dødsulykker. Heroin kræver hundredtusinder af ofre og er en af de største dødsårsager blandt unge mænd i New York. Over en million amerikanere er afhængige af sovepiller, først og fremmest barbiturater. Hvert år nedsvælges omkring otte milliarder opkvikkende piller (amfetaminer). Halvtreds millioner amerikanere bruger otte milliarder dollars om året til tobak, og mange af dem dør derfor af hjertesygdomme og lungekræft. Langt de fleste dødsfald skyldes at man har misbrugt sit eget legeme.

Hvis udgifterne til lægehjælp og medicin ikke var noget problem, hvis lægerne let kunne komme i kontakt med alle, hvis overbefolkning, miljøforurening og alle de andre ydre årsager til sygdom blev fjernet, ville der stadig være det tilbage som en læge kaldte „de utallige måder hvorpå vi insisterer på at påføre os selv sygdom . . . eller endog død“.

Hvor længe kunne vi leve?

Men hvad nu hvis folk holdt op med at skade sig selv på nogen måde. Ja, hvad ville der ske hvis alle de største årsager til selvforskyldt død blev fjernet? Hvor længe kunne vi leve hvis vi prøvede? Ville lægevidenskabens drøm så gå i opfyldelse?

Nej, siger zoologen James Giesel. Menneskets livsløb kunne måske forlænges med nogle få år, men andre sygdomme ville simpelt hen forårsage flere dødsfald, mener han. Ældre menneskers modstandskraft ville blive svagere og svagere. „De ville dø af sygdomme som lungebetændelse og influenza,“ siger han. Hvorfor? For det første forstår man ikke selve alderdomsprocessen. Giesel siger: „Der er ikke ret store chancer for at vi kan øge vor forventede livslængde noget videre eller forhale alderdomsprocessen inden for den nærmeste fremtid.“

Menneskers helbred kræver en livsform der sætter åndelige værdier over alt andet. Det vidste man allerede for næsten 2000 år siden da apostelen Paulus med disse ord tilskyndede de kristne der boede i det hensygnende romerske rige: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Timoteus 4:8.

Først når „Guds telt er hos menneskene“ kan alderdom og død besejres. Kun Jehova Gud kan „tørre hver tåre af deres øjne,“ som det loves med disse ord: „Døden skal ikke være mere.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Ramme på side 9]

GENITAL HERPES

Hvad der kan — og ikke kan — gøres

HVAD ER HERPES? Herpes skyldes ikke en bakterie men et virus. Herpes simplex type 1 fremkalder som regel forkølelsessår om munden. Herpes simplex type 2 rammer hovedsagelig området omkring kønsorganerne. I sjældne tilfælde optræder type 1 på kønsdelene og type 2 på munden.

HVORDAN KAN MAN VIDE OM MAN HAR GENITAL HERPES? Kun en læge kan med laboratorieprøver bestemme om en person har genital herpes. Somme tider kan andre sygdomme forveksles med herpes.

HVORDAN OVERFØRES DEN? Læger mener ikke at man kan få sygdommen fra toiletsæder eller badekar. Man smittes ved direkte kontakt med de inficerede områder. Forkølelsessår kan spredes ved berøring eller kys mens smitstofferne er aktive. Genital herpes overføres kun ved en eller anden form for kontakt med kønsdelene.

HVOR LÆNGE ER SYGDOMMEN SMITSOM? Begge typer smitter indtil sårene er fuldstændig helede.

ER SYGDOMMEN FARLIG? (1) Herpes kan overføres til et nyt område ved berøring. Man bør derfor undgå at berøre et inficeret område og dernæst en anden sårbar del af legemet, som for eksempel øjnene, næsens slimhinder eller kønsorganerne. Hvis smitten spredes til øjnene kan det føre til en alvorlig øjeninfektion (herpes keratitis). (2) Gravide kvinder med genital herpes har større risiko for at abortere end raske kvinder har. (3) Sådanne kvinder har en fem til otte gange større risiko for at udvikle livmoderhalskræft end de kvinder der ikke er smittet. (4) Nyfødte børn hvis mødre har genital herpes er i fare for at blive smittet, og over halvdelen af de smittede børn dør eller lider alvorlig skade.

BEHANDLING? Lægerne kan forsøge at lindre ubehaget og forhindre yderligere smitte, men derudover kan de ikke tilbyde nogen virkelig hjælp eller noget effektivt middel mod genital herpes. Specialister anbefaler at man bader sig med sæbe og vand eller noget andet der lindrer, for eksempel Epsom-salt.

ADVARSEL: „Gør ikke dig selv fortræd med behandlingsformer der ikke virker!“ advarer en brochure der er udgivet af USAs sundhedsministerium. Blandt de behandlingsformer der ikke virker (og hvoraf nogle kan være skadelige) nævner den vacciner mod andre sygdomme, stoffer der skulle give øget modstandskraft, antistoffer mod virus; æter, vitaminer og mineraler. Med hensyn til en stor mængde opreklamerede kure siger William Whittington fra CDC’s afdeling for kønssygdomme: „Ingen af dem virker.“

[Kort på side 6]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

I Afrika er der en læge pr. 5000 indbyggere; i USA er der en pr. 500 indbyggere

[Illustration på side 5]

Inden for de sidste 25 år er antallet af lungekræfttilfælde i USA steget med 200 procent, i første række på grund af cigaretrygning

[Illustration på side 7]

For meget raffineret sukker kan skade helbredet

[Illustration på side 7]

Antallet af kvæstede ved bilulykker nedbringes kraftigt når alle bruger sikkerhedssele

[Illustration på side 8]

Den fjerdestørste dødsårsag er leversygdomme, der ofte skyldes alkohol