Projektøren rettes mod herpes og AIDS

„JEG føler mig som en spedalsk. Hvem ville ikke tage afstand fra mig hvis jeg fortalte at jeg lider af en uhelbredelig sygdom der kan overføres ved seksuelt samvær?“ siger en der har pådraget sig den meget omtalte sygdom genital herpes. Den breder sig voldsomt i De forenede Stater, Canada, Europa og Japan. Man har anslået at der hvert år smittes 200.000 til 500.000 med sygdommen, alene i De forenede Stater. En læge mener at der „i Canada hvert år diagnosticeres mellem 20.000 og 50.000 nye tilfælde af genital herpes“.

Hvad er grunden til alt dette? Lægevidenskaben oplyser at årsagen er en ganske lille partikel, et virus, der er medlem af en stor herpes-„familie“. Skoldkopper og helvedesild hører til de almindelige sygdomme der forårsages af herpesvirus. Det virus der fremkalder genital herpes ligner det der fremkalder de almindelige forkølelsessår man får om munden — og til tider er der tale om det samme virus. Men når kønsorganerne angribes af herpes, har offeret som regel (men ikke altida) pådraget sig lidelsen på en bestemt måde: ved seksuel kontakt med en anden der lider af genital herpes.

Tre til syv dage efter herpes-infektionen mærker den smittede en brændende eller prikkende fornemmelse i området omkring kønsorganerne — forløberen for smertefulde, væskefyldte blærer. Sårene piner deres ofre i to til seks uger før de heles. Men herpes forsvinder ikke ud af kroppen. Læger forklarer at sygdommens kim via nervebaner søger tilflugt i nervecentre ved den nederste del af rygraden. Dér ligger sygdommen i dvale indtil et eller andet (for eksempel stress) atter aktiverer viruset. Det bevæger sig så ad nervebanerne tilbage til hudoverfladen, og sygdommen bryder ud på ny.

Den mest snigende virkning af herpes er måske den rent følelsesmæssige. Dr. Oscar Gillespie udtaler: „Det største problem i forbindelse med herpes ligger ikke så meget i selve viruset som i de forstyrrelser i dagligdagen, den frygt og tvivl som dets tilstedeværelse kan fremkalde.“ Et offer fortæller: „Det er meget vanskeligt at beskrive den vrede, skyldfølelse og magtesløshed som man overvældes af når man lider af herpes. Jeg tror at kun en anden herpes-patient kan sætte sig ind i det.“ En sådan følelsesmæssig uro forlænger imidlertid lidelsernes cyklus, i mange tilfælde ved at fremkalde flere udbrud af sygdommen.

Hvorfor kaldes sygdommen uhelbredelig?

Hvorfor tilintetgør kroppens immunforsvar ikke det irriterende herpesvirus? Læger forklarer at herpes undgår denne skæbne ved at fæstne sig til en celle, trænge ind gennem dens ydre membran og gemme sig derinde. Når den er nået sikkert ind i cellen, overtager den hurtigt kontrollen med cellens „hjerne“, og forvandler cellen til en sand herpes-fabrik! Mellem 80.000 og 120.000 nye virus dannes inden for tre til fem timer. Cellemembranen brister så, og en hel hær af farlige partikler flyder ud i blodet og inficerer andre celler.

Det er grunden til at lægerne siger at herpes er svær at udrydde. En kur måtte på en eller anden måde trænge ind i de inficerede celler for at slå viruset ihjel. Eller de inficerede celler måtte dræbes uden at de raske blev ødelagt. Det er ikke så underligt at lægevidenskaben indtil nu står magtesløs. (Se rammen.) Nye rapporter om herpes-vacciner der er ved at blive afprøvet, giver måske et glimt af håb. Forebyggelse kan måske hjælpe millioner, men hvad med dem der allerede har sygdommen?

AIDS — en ny kønssygdom?

„I hele min professionelle karriere har jeg aldrig oplevet en mere frustrerende og fortvivlende situation,“ udtaler dr. Peter Mansell ifølge Newsweek. Han hentyder til en sygdom der har vakt opmærksomhed verden over: AIDS (erhvervet immundefekt-syndrom). Denne sygdom ytrer sig ved at legemets immunforsvar ophører med at fungere. Sygdommens ofre bukker derfor under for sjældne former for kræft og lungebetændelse.

Hvor meget har AIDS bredt sig? Indtil nu kender man til 4000 tilfældeb i De forenede Stater alene. Mindst 32 andre lande har meldt om forekomster af sygdommen. Lande der indtil nu ikke har mærket noget videre til AIDS, for eksempel Japan, har gjort sig rede til at gribe ind over for sygdommen — for alle tilfældes skyld.

Det lader til at dødelighedsprocenten er chokerende høj blandt AIDS-patienter. Over 60 procent af dem sygdommen er blevet konstateret hos, er døde inden for et år. Nogle frygter at alle AIDS-ofre til sidst vil dø af sygdommen. Den begynder ellers uskyldigt nok med influenzalignende symptomer, træthed og vægttab. Desværre forholder det sig som Frederick P. Siegal har bemærket: „Når lægerne opsøges af AIDS-patienterne, er spillet i de fleste tilfælde ude.“

Ifølge det amerikanske center for sygdomskontrol løber aktive homoseksuelle (med flere forskellige partnere) den største risiko for at pådrage sig AIDS. Andre risikogrupper er blødere og stiknarkomaner.c Men da rundt regnet 70 procent af AIDS-ofrene er homoseksuelle, har man en stærk mistanke om at sygdommen i de fleste tilfælde overføres ved seksuel kontakt.

Panik på grund af AIDS

„Frygten spredes langt hurtigere end sygdommen,“ kunne man læse i bladet Discover. Der er ingen tvivl om at overskrifter som „AIDS smitter måske ved berøring“ har forværret denne frygt:

● Hospitalspersonale har nægtet at behandle AIDS-patienter.d

● Bedemænd har været uvillige til at balsamere lig af AIDS-ofre.

● Politiet i San Francisco i Californien har fået udleveret masker og gummihandsker for at undgå at blive smittet med AIDS når de gav førstehjælp.

● Teknikere har nægtet at sætte en mikrofon op for et AIDS-offer der skulle interviewes i fjernsynet. Hensigten med udsendelsen var ellers netop at dæmpe frygten for AIDS.

● Direkte telefonlinjer med vejledning angående AIDS „er blevet bombarderet med opringninger fra folk som spørger om man kan få AIDS af at røre ved stropper i S-tog eller toiletsæder der er blevet benyttet af homoseksuelle“.

Det er imidlertid de homoseksuelle der har mærket den stærkeste virkning. Barer og badeanstalter der besøges af homoseksuelle beretter om en afmatning i forretningen på grund af folks frygt for at blive smittet med AIDS. Og da homoseksuelle med flere partnere løber den største risiko, har nogle foretaget drastiske forandringer i deres livsstil. Få, om overhovedet nogen, er dog blevet så bange at de er begyndt at leve som heteroseksuelle, men nogle har undgået anonyme seksuelle kontakter og har slået sig ned i „monogame“ forhold.

AIDS-ofrene selv lider dog de største kvaler. Naboer, arbejdskammerater og elskere undgår dem, og samtidig må de bære byrden ved at lide af en uhelbredelig sygdom. „Det hænger hele tiden over hovedet på én,“ siger en AIDS-patient. „Der er en konstant og altoverskyggende risiko for at man en dag får en ny sygdom som ens ødelagte immunforsvar ikke kan bekæmpe.“

Til en vis grad har man måske nok overreageret på AIDS, men frygten for sygdommen er ikke ubegrundet. AIDS er en langsom dræber. Og rapporter om at sygdommen kan spredes til folk i almindelighed gennem blodtransfusioner har givet anledning til endnu større frygt og harme. (Se rammen på side 9.)e De homoseksuelle bliver altså ikke blot behandlet fjendtligt, men lever også en yderst farefuld tilværelse.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 10]

Dr. Frederick P. Siegal udtaler: „Når lægerne opsøges af AIDS-patienterne, er spillet i de fleste tilfælde ude.“

[Tekstcitat på side 10]

Chokket ved at pådrage sig en kønssygdom har fået mange til at se promiskuitet i et nyt lys

[Ramme på side 8]

Kan herpes helbredes?

Uduelige kure mod herpes har ikke blot vakt falske forventninger men i nogle tilfælde ligefrem forværret en i forvejen dårlig tilstand, siger læger. Blandt de behandlingsformer der ifølge det amerikanske center for sygdomskontrol ikke virker, kan nævnes vacciner, immunstimulanser, C-, E- og B12-vitaminer, særlige diæter, zink, tabletter med mælkebakterier (acidophilus), steroidcremer og lysbehandlinger.

Men hvorfor hævder så mange at disse „kure“ hjælper? Lægerne minder os om hvad det er der synes at fremkalde nye anfald af herpes — stress og bekymringer. Næsten et hvilket som helst middel der beroliger folk og gør dem mindre bekymrede kan tilsyneladende kurere lidelsen — midlertidigt. Som regel er det dog kun et spørgsmål om tid før herpesviruset, der stadig ligger skjult i cellerne, atter går til angreb. Der er naturligvis delte meninger om nogle af disse behandlingsformer, men man gør klogt i at undersøge en behandlingsform grundigt før man underkaster sig den.

I øjeblikket er det bedste lægevidenskaben kan tilbyde, en lindring af symptomerne. Et middel ved navn Acyklovir er for eksempel blevet godkendt til brug i De forenede Stater. Det synes at fremskynde helingen af herpessår, men hindrer desværre ikke sygdommen i at bryde frem på ny.

Læger giver herpes-patienter nogle fornuftige råd der også kan give en vis lindring. Man mener at hvile, varme bade, omslag, isposer og det at holde sårene tørre kan være en hjælp, skønt disse forholdsregler langtfra kan kurere sygdommen.

[Ramme på side 9]

AIDS og blod

Først var det bløderne. Behandlingen for deres lidelse (koaguleringsfaktor VIII) udvindes af blod fra hundreder af donorer. Da nogle blødere fik AIDS faldt mistanken derfor omgående på blod. Senere blev et spædbarn der havde fået en transfusion med blod fra et AIDS-offer, smittet med sygdommen. Risikoen for at få AIDS efter en blodtransfusion syntes lille, men alligevel udsendte det amerikanske center for sygdomskontrol en advarsel om at „medlemmer af risikogrupper for AIDS [først og fremmest homoseksuelle] burde afholde sig fra at give plasma og/eller blod“.

Det var imidlertid lettere sagt end gjort at få bloddonorerne til at samarbejde. Og de homoseksuelle har besvaret forslag om at de skulle udelukkes fra at give blod, med påstande om „diskrimination“! Læger i Europa har derfor talt om at standse al import af blodprodukter fra USA, og nogle patienter har nægtet at modtage blodtransfusion.

Frygt for at man kunne få AIDS ved at bruge de samme kanyler som andre, har givet anledning til midlertidig panik blandt bloddonorer. En talsmand for en sammenslutning af bloddonorer i New York har til Vågn op! sagt at blodafgivningen faldt med 25 procent i løbet af juli måned 1983. Og dette på trods af at kanylerne steriliseres og vacuumpakkes før de bruges, og destrueres og smides ud efter brugen.

Man har for nylig bekendtgjort opdagelsen af en ny metode til undersøgelse af blod, og denne kan måske beskytte blodbeholdningen mod AIDS-smitte. Frygten for AIDS har imidlertid mindet folk om at blodtransfusion er en praksis der medfører alvorlige risici.

[Diagrammer på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Første stadium: Et herpesvirus fæstner sig til en celle og trænger ind gennem dens ydre membran.

CELLEVÆG

CELLEKERNE

CELLENS DNA

HERPES-VIRUS

VIRUS-DNA

Andet stadium: Virus overtager cellekernen og begynder at danne herpesvirus i tusindvis.

CELLEKERNEN ØDELÆGGES

VIRUS-KERNE

NYT VIRUS

VIRUS-DNA

Tredje stadium: Cellevæggen brister, og titusinder af virus frigøres.

CELLEVÆG