Vor problemfyldte tids arv

FLYGTNINGEPROBLEMET er ikke noget nyt. Historiens flodbølger har ofte skyllet store menneskemasser væk fra deres hjem. Europas sammensætning er for eksempel i stor udstrækning resultatet af de folkevandringer der fandt sted efter det romerske riges sammenbrud. Man skulle imidlertid tro at disse tragiske folkevandringer hørte fortiden til. Men for kort tid siden sagde en tidligere FN-højkommissær for flygtninge at „tragiske masseudvandringer er ved at blive et permanent kendetegn for vor tid“. Hvordan kan det være?

Flygtningenes tidsalder

Som Bibelen har forudsagt har freden været taget bort fra jorden siden 1914. (Åbenbaringen 6:4) De skud der indledte den første verdenskrig blev samtidig indledningen til omfattende sociale, politiske og økonomiske forandringer. Den anden verdenskrigs udbrud understregede denne kendsgerning, da der i dens kølvand fulgte omkring 11 millioner europæiske flygtninge.

Efter den anden verdenskrig koncentrerede man hjælpearbejdet om at give alle disse hjemløse tag over hovedet igen. Men krigen havde også fældet dødsdommen over kolonialismen. Over hele Asien og Afrika begyndte nye lande at dukke op, og de betalte for deres „uafhængighed“ med blodsudgydelse og samfundsøkonomisk kaos. Tusinder af europæere blev fordrevet fra de lande hvor de havde bosat sig. Indre politiske omvæltninger førte også til at tusinder udvandrede fra deres hjemland. Og det fortsætter i dag. Inden for de sidste seks år er en million flygtet fra Etiopien på grund af krig og tørke. Over en kvart million flygtede fra Zimbabwe i årene 1972 til 1979, da landet led under indre konflikter.

Lignende masseudvandringer er foregået i Asien og Mellem- og Sydamerika på grund af politiske omvæltninger. I 1947 opnåede Indien for eksempel uafhængighed fra Storbritannien. Den påfølgende deling af dette enorme subkontinent i Indien og Pakistan, med hver sin fremherskende religion, udløste et landsomfattende blodbad. Hinduer og muslimer i begge lande flygtede til deres respektive områder. Det var en af historiens største „befolkningsudvekslinger“ — det drejede sig om 18 millioner mennesker. Hele 10 procent af disse flygtninge blev dræbt eller døde af sult og udmattelse før de nåede frem til deres nye hjem. Også delingen af Nord- og Sydkorea affødte flygtninge — 1,8 millioner. Og i dag må Thailand huse næsten 200.000 der er flygtet fra krigene i Kampuchea, Vietnam og Laos.

Disse omfattende befolkningsrokeringer er blot et enkelt tegn på at de problemer der siden 1914 har plaget menneskeheden, har taget overhånd. Prøv som et yderligere bevis på dette at tænke på vore dages økonomiske flygtninge.

Ikke mere så velkomne?

„UD MED TYRKERNE,“ lød budskabet på det håndmalede skilt. Det afspejlede den voksende fjendtlighed der er blandt tyskerne over for de mere end 1,4 millioner indvandrere fra Tyrkiet. Fjendtligheden er der — på trods af at tyrkerne er kommet ind i landet på Tysklands invitation! Deres situation er typisk for en anden gruppe flygtninge — de „økonomiske“ flygtninge. De er ikke nødvendigvis flygtet fra en eller anden undertrykkende regering eller fra religiøs forfølgelse, og bliver derfor ikke betragtet som egentlige flygtninge. De er flygtet fra lande hvis økonomi er brudt sammen, fra arbejdsløshed og fra uudholdelig inflation — måske endda hungersnød. Ligesom de egentlige indvandrere bliver de meget ofte mødt med fjendtlighed i det land de har valgt som tilflugtssted.

Dette minder os om en situation der for længe siden opstod i Ægypten. Israels folk slog sig oprindelig ned i Ægypten fordi hungersnød havde tvunget dem til at drage dertil for at skaffe mad. Farao, der stod i gæld til israelitten Josef fordi denne havde forudsagt hungersnøden og truffet forholdsregler mod den, indbød israelitterne til at bo i Gosens land. (1 Mosebog, kapitlerne 41, 42 og 47) Men ægypternes venlighed varede ikke længe.

„Voksende fjendtlighed mod flygtningene“

Forholdet mellem israelitterne og ægypterne blev mere og mere spændt efterhånden som sprogene, kulturerne og religionerne stødte sammen. De ægyptiske landmænd var navnlig imod israelitternes hjorde, der optog meget land. Så fik Ægypten en anden regent. Og israelitterne kom pludselig i trældom under de selv samme som engang havde hjulpet dem. — 2 Mosebog 1:8-11.

I dag er det også tit sådan at udlændinge er velkomne i opgangstider, fordi de ofte er villige til at påtage sig et arbejdet der er ringeagtet af de lokale. De europæiske lande har for eksempel omtrent 12,5 millioner indvandrere i arbejde. Tidsskriftet Business Week skriver: „To og et halvt års langsom økonomisk vækst, tilbagegangen inden for de større sværindustrier og den automatisering på fabrikkerne der i øjeblikket er i gang, giver knaphed på arbejdspladser og gør i stadig højere grad udenlandske arbejdere til et mål for racediskrimination.“

Det bidrager til spændingen i USA at mange økonomiske flygtninge er kommet illegalt ind i landet. Man anslår at mellem 40.000 og 50.000 mennesker fra Haiti er indvandret illegalt siden 1972. Og fra det økonomisk tørlagte Mexico kommer der også en daglig strøm af andre tusinder der vil gøre hvad som helst for at finde arbejde.

Men den omfattende tilstrømning af flygtninge — af hvilken grund de end kommer — belaster landenes ressourcer og tolerance til bristepunktet. Bladet Time melder for eksempel at der i USAs kongres er „en voksende fjendtlighed mod flygtningene . . . på grund af tilbagegangen i USAs økonomi og nedskæringerne i den offentlige hjælp“. Mange andre lande er ligeledes ved at rulle den røde løber sammen.

En episode der for nylig fandt sted i Nigeria viser hvor uvelkomne økonomiske flygtninge pludselig kan blive.

[Illustration på side 6]

Mange der flygter af økonomiske grunde, rejser illegalt ind i et land i deres søgen efter arbejde