På besøg hos lykkelige fanger

To repræsentanter for Jehovas Vidners hovedkontor i New York besøger græsk fængsel, hvor 101 Jehovas vidner er indsat for at nægte militærtjeneste

NORMALT er fanger ikke ligefrem lykkelige. Det er forståeligt, for der er vel næppe nogen der bryder sig om at blive berøvet deres frihed og samværet med deres familie og venner. Det gælder især hvis de skal sidde i fængsel i flere år. — Se Mattæus 5:25.

Historien kan dog berette om lykkelige fanger. I det gamle Grækenland var der engang nogle i et fængsel i byen Filippi. Det var apostelen Paulus og hans rejsefælle Silas, som var fængslet på grund af deres tjeneste som kristne. Bibelen fortæller at de ikke var fortvivlede men var „i færd med at bede og prise Gud med sang“. — Apostelgerninger 16:25.

Lad os nu nævne et eksempel fra september 1982. Da aflagde to ordets tjenere fra Jehovas Vidners hovedkontor i New York besøg i et andet græsk fængsel og mødtes her med over hundrede kristne fanger der også var lykkelige.

Besøget gjaldt militærfængselet i Avlona, der er forholdsvis nyt og ligger omkring 50 kilometer nord for Athen. Fængselet rummer militærfanger af alle slags, men i de senere år har en betragtelig del af dem været Jehovas vidner. Hvorfor sidder alle disse unge mænd i fængsel?

Fordi de holder fast ved den samme tro som de første kristne. (Esajas 9:6; 2:4; Mattæus 26:52) I bogen A Short History of Rome af Ferrero og Barbagallo læser vi: „Selv i det andet århundrede var det fastslået i kristendommen at ’det ikke er ret at være en sværdets mand, . . .’ og at ’et fredens barn, for hvem det end ikke er passende at deltage i en retstrætte, endnu mindre bør deltage i bogstavelig kamp’, og det var fastslået at militærtjeneste og kristendom var uforenelige.“ — Side 382.

De fængslede Jehovas vidner i Grækenland har almindeligvis fået en dom på fire og et halvt års fængsel. Efter seks til otte måneder i Avlona afsones resten af straffen i andre fængsler, hvor de også bliver behandlet godt og med respekt.

De to gæster der besøgte Avlona fik en hjertelig velkomst af en overordnet militærofficer. Han inviterede gæstfrit sine besøgende på græsk kaffe og roste imens de unge Jehovas vidner for deres gode opførsel. De er respektfulde og regnes for pålidelige, hvorfor man også har betroet dem ansvaret for køkkenet og fødevarelageret.

Officeren var så venlig at vise gæsterne omkring i fængselet, deriblandt nogle af de afdelinger der huser de indsatte Jehovas vidner. Alt efter pladsen kan der være fire brødre eller flere på hver „stue“, og det er muligt for dem at have en bogsamling bestående af bibler og studiemateriale. Fængselet har baner til basketball og fodbold som alle fanger har adgang til, men brødrene sætter især pris på en anden lokalitet. Det er et stort rum med 150 siddepladser der udelukkende bruges til deres ugentlige kristne møder. Selv om det var midt på dagen fik de 101 fængslede Jehovas vidner tilladelse til at mødes med deres brødre fra Brooklyn og nyde et åndeligt opbyggende samvær.

De to gæster så også en udstilling med eksempler på kunsthåndværk udført af fangerne, smukke ting af kobber, træ og uld foruden oliemalerier.

Det er naturligvis tilfredsstillende at kunne bruge sine kunstneriske evner, men Jehovas vidner finder særlig glæde ved at studere Bibelen og få et nøjere indblik i dens principper, som de lever efter. Hver dag hvor de udfører havearbejde eller lignende arbejde tæller i øvrigt som to dage af deres straf, så på den måde kan de udvirke en tidligere løsladelse. Derefter vil de have større frihed til at give andre del i den gode nyhed de har fundet i Bibelen — og det er afgjort en god nyhed at Gud snart vil fjerne al lidelse og undertrykkelse. (Åbenbaringen 21:4, 5) For øjeblikket er det sådan at „hele skabningen fortsat sukker sammen og er i veer“, sådan som apostelen Paulus skrev i Romerbrevet 8:22. Men de kristne der er indsat i Avlona véd at alle der trofast tjener Gud kan se frem til den tid da „skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.

Da de to gæster tog af sted fra Avlona, kunne de medbringe glade minder om hengivne unge mænd som er lykkelige for at tjene Gud under alle forhold og som er besluttede på at øge deres offentlige lovprisning af Gud så snart de er fri til det.