En epidemi af homoseksualitet
I 1970 erklærede dr. Charles W. Socarides fra Albert Einstein-læreanstalten for lægevidenskab i New York at homoseksualitet var en epidemi der bredte sig hastigere end de fire mest udbredte sygdomme.
Ni år senere anslog valgbestyrere i San Francisco at 30 procent af byens stemmeberettigede var homoseksuelle. Flere offentlige embeder er ved valg besat med erklærede homoseksuelle. De homoseksuelle har politiske foreninger, kirker, synagoger og en kontaktformidling til rådighed.
I 1982 gik de homoseksuelle gennem gaderne i Atlanta i Georgia og hævdede at udgøre 25 procent af vælgermassen. Instituttet for Seksualforskning beregner at 10 procent af befolkningen i De forenede Stater er homofile. „Homoseksuelle mænd og kvinder kommer frit frem i et omfang som aldrig før for at leve i åbenhed,“ fortæller bladet Time. „De slår sig ned i bestemte bydele i storbyerne og gør dem til deres egne græsgange, de driver barer og opretter endda kirker i konservative småbyer, og de er ved at opbygge en landsdækkende kæde af organisationer der tilbyder rådgivning og fællesskab for dem af de homofile — stadig det store flertal — der fortsætter med at hemmeligholde deres seksuelle tilbøjelighed.“
Der var engang da autoriteter inden for mentalhygiejne behandlede homoseksualitet som en sygdom. Men havde ikke selveste Freud været af den mening at homoseksuel adfærd „ikke kan rubriceres som en sygdom“? I 1973 afgjorde bestyrelsen for Den amerikanske Psykiaterforening at „homoseksualitet . . . ikke i sig selv nødvendigvis udgør en psykiatrisk forstyrrelse“.
De kristne i det første århundrede betragtede ikke homoseksualitet som noget medfødt og normalt på linje med blå øjne eller mørk teint. De betragtede det som dyrkelse af „vanærende seksuelle lidenskaber“ når lesbiske kvinder „ombyttede . . . den naturlige omgang med den unaturlige“ og homoseksuelle mænd „øvede hvad der er uanstændigt“ med hinanden. — Romerne 1:26, 27.
Og dog kan homoseksuelle tilbøjeligheder i lighed med andre urene lidenskaber og skadelige former for begær beherskes og endda overvindes, afføres som en del af den gamle personlighed. I menigheden i Korint var der nogle der havde været homoseksuelle, ligesom der var nogle der havde været tyve, havesyge, udsugere, drankere, ægteskabsbrydere og afgudsdyrkere. Men de havde alle sammen foretaget en forandring. De var blevet „vasket rene . . . helliget . . . erklæret retfærdige“. — 1 Korinter 6:9-11; Kolossenserne 3:5-11.